Starter og slutter med dronningen: Sådan dannes en regering trin for trin
-
Folketingsvalget er slut og endte med flertal til rød fløj
-
Men arbejdet med at danne regering er kun lige gået i gang
-
En regeringsdannelse følger traditionelt fem trin med målet at udpege en statsminister og en række ministre
-
Til sidst udnævnes en ny regering formelt af dronningen
Valget er slut. Stemmerne er talt op, og det endte med flertal til rød blok. Og landets politikere er utvivlsomt trætte efter fire ugers valgkamp.
Men der er ikke tid til at smide benene op, læne sig tilbage og nyde sejren i rød lejr. For nu begynder arbejdet med at danne regering. Og det kan vise sig at blive en kompliceret affære, hvis alle interesser skal falde på plads, og en regering til sidst skal kunne tælle til de famøse 90 mandater.
Men hvordan danner man egentligt en regering?
1. Det starter hos dronningen
Der er 179 medlemmer af Folketinget. Det betyder, at et flertal i Folketinget kræver 90 mandater - eksempelvis når ny lovgivning skal stemmes igennem.
Men en regering behøver faktisk ikke at have flertal i sin favør for at kunne sidde på magten. Så længe en regering ikke har et flertal mod sig, kan den blive siddende. Det skyldes, at vi har negativ parlamentarisme i Danmark. En nyudnævnt regering skal altså sikre sig, at den ikke bliver mødt af et mistillidsvotum fra det resterende Folketing umiddelbart efter udnævnelsen.
For Mette Frederiksen handler det derfor nu om at finde frem til en regering, som mindst 90 af det nye Folketings medlemmer kan leve med. Regeringen kan både bestå at et enkelt parti, sådan som den har gjort den seneste valgperiode, eller flere partier - en såkaldt koalitionsregering.
Uanset starter processen med at danne en regering hos dronningen, hvor statsministeren efter et folketingsvalg skal orientere om valgets resultat. Det gjorde Mette Frederiksen i dag klokken 11. Sådan et besøg kan have to udfald.
Hvis der fortsat er parlamentarisk grundlag for den siddende regering, kan den fortsætte sit virke uden videre. Er det ikke tilfældet, er det nødvendigt at lave en ny regeringskonstruktion. I så fald er næste skridt som regel en dronningerunde. Det er ikke bestemt ved lov, at dronningerunden skal finde sted, men det er blevet politisk praksis, at den gør det.
Ved dronningerunden tilkendegiver repræsentanter fra hvert af de valgte partier deres ønsker over for dronningen. De nordatlantiske mandater fra Grønland og Færøerne deltager typisk kun ved dronningerunden, hvis de har en afgørende betydning for, hvem der kan blive statsminister.
“Der er ingen formelle regler for, hvordan dronningerunden skal foregå. Partierne kan komme med vidt forskellige ønsker. Nogen kan pege på en ny statsminister, mens andre kan ønske specifikke regeringskonstruktioner - for eksempel, at de ønsker en regering over midten,” forklarer Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor i statskundskab ved Københavns Universitet.
2. Kongelig undersøger
Da dronningens rolle kun er af formel karakter, bliver rådene sendt videre til Statsministeriet. Og så skal statsministeren på arbejde, fortæller Karina Kosiara-Pedersen.
“Kabinetssekretæren (en rådgiver til dronningen, red.) og den afgående statsminister hjælper dronningen med at afklare, hvad der er størst opbakning til.”
Derefter skal der udpeges en såkaldt forhandlingsleder eller kongelig undersøger, der kan afsøge mulighederne for at danne en regering og lede forhandlinger om, hvordan den skal udformes, fortæller Peter Munk Christiansen, der er institutleder og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Forhandlingslederen vil i mange tilfælde blive kommende statsminister.
Et flertal af partierne tilkendegav på valgaftenen, at de peger på Mette Frederiksen som kongelig undersøger. Hendes arbejde er derfor nu at granske mulighederne for at danne en ny regering, der har et flertal bag sig.
3. Regeringsgrundlag
Når forhandlingerne går i gang, er målet at finde en ramme for den kommende regerings politik - det såkaldte regeringsgrundlag.
Der er ikke noget formelt krav om, at der skal være et regeringsgrundlag, før man kan danne regering, fortæller Karina Kosiara-Pedersen.
“Men det er klart, at hvis man har en koalitionsregering med flere partier, så vil der være en interesse i at skrive regeringsgrundlaget ned,” siger hun.
Det skyldes, at de deltagende partier typisk hver især har både ønsker og krav, de vil bringe i spil i bytte for deres opbakning til regeringen. Og for at sikre, at de ønsker og krav bliver opfyldt, skriver man dem altså ned i en aftale.
4. Hvem vil være minister?
Undervejs i forhandlingerne om regeringsgrundlaget, vil der i tilfælde med koalitionsregeringer ofte være forhandlinger om ministerposterne i den kommende regering.
“Man vil ikke skrive ind i regeringsgrundlaget, hvem der skal være minister, men man vil lave en aftale ved siden af,” siger Peter Munk Christiansen.
“Eksempelvis kan Lars Løkke Rasmussen sige, at hvis jeg skal være med til det her, så skal jeg også være finansminister.”
I sidste ende er det den statsminister, der er opbakning til, der udpeger sit ministerhold.
5. Det slutter hos dronningen
Processen ender samme sted, som den begyndte - nemlig hos dronningen.
Før en regering formelt kan tiltræde, skal den nemlig udnævnes af dronningen på Amalienborg.
Herefter kan den nye regering blive siddende, så længe den ikke har et flertal mod sig - eller indtil der er gået de fire år, en valgperiode varer. Herefter skal et nyt folketingsvalg udskrives, og arbejdet med at danne regering begynder på ny.
