Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Yderligere genåbning er på vej, men hvordan så det ud på samme tid sidste år?

Indsigt 9. jun 2021  -  9 min læsetid
This describes the image
Foto: Skilte med advarsler mod coronavirussen har præget gadebilledet, butikker og arbejdspladser, siden Danmark konstaterede de første tilfælde af coronasmitte i marts 2020.  Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Folketinget har de seneste dage forhandlet om en yderligere genåbning af Danmark, og onsdag fortsætter tovtrækningen

  • TjekDet giver her et overblik over de nuværende restriktioner sammenlignet med restriktionerne samme tid sidste år

  • En del er ændret, mens andet er mere eller mindre identisk med situationen sidste sommer

Størstedelen af Folketingets partier sidder netop nu i møde i Justitsministeriet for at forhandle næste fase af genåbningen af Danmark på plads.  

Trods faldende smittetal, færre indlagte på sygehusene, flere og flere vaccinerede samt kærkomment sommervejr er danskerne nemlig stadig underlagt restriktioner som krav om mundbind og forsamlingsforbud. Det og meget andet skal måske lempes eller sløjfes helt, hvis politikerne ellers kan blive enige om en aftale.

Men hvordan så det egentlig ud på samme tid sidste år, da det danske samfund var på vej ud af første covid-19-bølge og godt på vej ind i de varme sommermåneder? 

De mest åbenlyse forskelle er kort fortalt, at coronapasset ikke eksisterede for et år siden, og at der ingen steder var krav om mundbind. Men derudover går mange af restriktionerne igen, om end der er forskel i omfanget fra dengang til nu.

Forsamlingsforbud

I øjeblikket er der et indendørs forsamlingsforbud på 50 personer på offentligt tilgængelige steder og et udendørs forsamlingsforbud på 100 personer. Derudover anbefales det, at man i private hjem overholder generelle sundhedsfaglige råd om blandt andet afstand, god rengøring og udluftning. Der er dog intet loft over forsamlinger i private hjem. 

For et år siden var det ikke meget anderledes. 

Her lød forsamlingsforbuddet på 50 personer både indendørs og udendørs. Dermed var det kun tilladt at samles halvt så mange udendørs for et år siden som i dag, mens der ingen forskel er i forsamlingsforbuddet indendørs. 

For et år siden var der heller intet forsamlingsforbud i private hjem, men det blev anbefalet, at arrangementer i private hjem fulgte det generelle forsamlingsforbud på 50 personer.

Artiklen fortsætter under grafikken

 

Restauranter og barer

Har man lyst til en bid mad på en café eller restaurant eller en tår øl på en bar eller et værtshus, skal man være tidligere ude nu, end man skulle for et år siden. På nuværende tidspunkt er det nemlig sådan, at beværtningerne skal holde lukket mellem klokken 23 og 5, og at der ikke må udskænkes alkohol efter klokken 22. 

Anderledes så det ud for et år siden, hvor man kunne nyde både sin mad og drikke helt til midnat, og der var desuden ingen grænse for køb af alkohol i butikker som eksempelvis 7Eleven, hvis man ville videre ud i natten efter sit bar- eller restaurantbesøg. Grænsen for al salg af alkohol klokken 22 blev nemlig først indført i slutningen af oktober sidste år.  

Sidste sommer kunne alle og enhver også helt spontant lægge vejen forbi landets beværtninger og slå sig ned ved et bord, såfremt der var plads. 

Nu er der krav om coronapas, hvis man vil spise eller drikke indendørs, ligesom det er påkrævet at bære mundbind, når du ikke sidder ned på både restauranter, caféer, barer og værtshuse.

En ting har dog ikke ændret sig, og det er den plads, der skal være per besøgende hos beværtningerne. Ligesom for et år siden er kravet stadig, at der skal være fire kvadratmeter per gæst, medmindre de besøgende hovedsageligt sidder ned. I så fald er to kvadratmeter per gæst tilstrækkelige.

Natklubber og diskoteker

Køerne foran landets natklubber og diskoteker har været ikke-eksisterende det seneste år. Det skyldes, at denne del af nattelivet både nu og for et år siden skal holde lukket. Natklubber og diskoteker har været lukkede siden den første nedlukning den 11. marts 2020.

Butikker

Landets udvalgsvarebutikker - butikker uden dagligvarer i sortimentet - har også været ramt af skiftende restriktioner og anbefalinger. Lige nu er der forskellige arealkrav alt efter butikkens størrelse. Det betyder eksempelvis, at butikker mindre end 1.999 kvadratmeter maksimalt må have én kunde per fjerde kvadratmeter, mens kravet hos et storcenter på over 10.000 kvadratmeter lyder på ti kvadratmeter per kunde.   

Arealkrav i udvalgsbutikker i dag

Butikker under 1.999 kvadratmeter: 4 kvadratmeter per kunde

 

2.000-4.999 kvadratmeter: 6 kvadratmeter per kunde, mindst 500 kunder

 

5.000-9.999 kvadratmeter: 8 kvadratmeter per kunde, mindst 833 kunder 

 

Over 10.000 kvadratmeter: 10 kvadratmeter per kunde, mindst 1.250 kunder

 

Kilde: Virksomhedsguiden.dk

Butikkerne skal også sørge for opsynspersonale, som blandt andet har til opgave at sikre, at arealkravet overholdes, og at der er håndsprit nok. Desuden er der krav om at bære mundbind eller visir i butikkerne.    

For et år siden så det noget anderledes ud. Her var ingen krav om mundbind eller visir i butikkerne, der heller ikke skulle sørge for opsynspersonale. Der var heller ingen arealkrav for butikker under 2.000 kvadratmeter, men der var dog særlige retningslinjer for butikker større end 2.000 kvadratmeter.

I retningslinjerne er det imidlertid formuleret som en anbefaling frem for et krav. Der står nemlig, at eksempelvis en butik, der råder over mere end 10.000 kvadratmeter, maksimalt bør tillade adgang for én person per 20 kvadratmeter.

Arealkrav i udvalgsvarebutikker juni 2020

Butikker under 2.000 kvadratmeter: Intet arealkrav

 

2.000-4.999 kvadratmeter: 8 kvadratmeter per kunde

 

5.000-9.999 kvadratmeter: 10 kvadratmeter per kunde

 

Over 10.000 kvadratmeter: 20 kvadratmeter per kunde

 

Kilde: Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed

Dagtilbud

Dagtilbuddene for de helt små børn i dagpleje eller daginstitution holder i dag åbent som normalt. Det anbefales dog, at børn hentes og afleveres udendørs, at institutionerne indfører tiltag mod mylder, og at der så vidt muligt holdes to meters afstand i eksempelvis hente-bringe-situationer. 

På den måde adskiller den nuværende situation sig ikke væsentligt fra situationen for et år siden, hvor dagtilbuddene også var åbne. Her lød anbefalingen blandt andet, at institutionerne skulle have særligt fokus på rengøring af kontaktflader med hyppig berøring. I dag er der dog krav om mundbind for forældre og besøgende over 12 år, hvor der for et år siden ikke var et sådan mundbindskrav.

Skole og uddannelse

Både i grundskolen, på ungdomsudannelserne og på de videregående uddannelser er elever og studerende tilbage på den fysiske skolebænk. Det var de også for et år siden, hvor det var op til ledelsen på de enkelte tilbud at vurdere, hvornår en åbning var sundhedsmæssigt forsvarlig. Undervisningen skulle som udgangspunkt foregå fysisk på uddannelsesinstitutionerne, der skulle tage sundhedsmæssige hensyn i organiseringen af undervisningen.

Dengang var der dog ikke krav om hverken mundbind eller coronatests, hvilket der både er på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser nu. Både for ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser er der givet grønt lys for, at de studerende kan være tilbage med fysisk fremmøde. Det kræver dog coronatests to gange ugentligt, ligesom der er krav om, at elever og personale bærer mundbind eller visir, når de færdes på uddannelsesinstitutionernes gange.

I grundskolerne står det lidt anderledes til. Her er eleverne også tilbage på skolebænken på almindelig vis. Her er de to ugentlige tests dog ikke et krav, bare en “kraftig” opfordring, og forældre og andre besøgende skal anvende mundbind på skolernes arealer.

Kulturen

I dag er det muligt at komme på museer, i kunsthaller og andre kulturinstitutioner, hvor man kan bevæge sig rundt, hvis ellers man bærer mundbind og har sig et gyldigt coronapas. Coronapasset skal man også have op af lommen, hvis man vil i forlystelsespark eller zoologisk have.

For et år siden var forlystelsesparkerne ved denne tid kun lige åbnet efter første nedlukning af landet, mens museer, kunsthaller og zoologiske haver havde været det i nogle uger. Dengang krævedes dog hverken coronapas eller mundbind for at komme ind.

Mundbind og coronapas giver i dag også adgang til bibliotekerne - både til lån og aflevering af bøger og ophold på læsesale. Man skal ikke vise sit coronapas for at komme ind, men man kan blive udtaget til stikprøvekontrol. Sidste år skulle man hverken have coronapas eller bære mundbind for at komme på biblioteket, til gengæld var der kun åbent for lån og aflevering af bøger.

I de kulturinstitutioner, hvor man sidder ned, såsom biografer, spillesteder og teatre, er situationen nu ikke meget anderledes end for et år siden. Dengang som nu må der maksimalt være 500 tilskuere, som skal sidde med en meters afstand til hinanden. Også her er der dog i dag krav om mundbind og coronapas.

Ved større arrangementer som koncerter og fodboldkampe i 3F Superligaen kan der i dag tillades adgang for flere end 500 tilskuere, hvis de opdeles i sektioner af 500 mennesker hver. Sidste år måtte der ikke være flere end 500 til et arrangement.  

Kirker og andre trossamfund

Folkekirken og andre trossamfund er i dag undtaget det generelle indendørs forsamlingsforbud på 50 personer, når der er tale om gudstjenester eller religiøse handlinger i lokaler, de selv råder over. 

Dog er der krav om, at hver deltagende person sikres mindst fire kvadratmeter gulvareal i lokalet, hvis deltagerne går rundt. Hvis deltagerne i “det væsentlige sidder ned eller knæler”, lyder arealkravet på to kvadratmeter per person.

Ved menighedsaktiviteter, hvor deltagerne overvejende sidder ned, er der krav om én meters afstand og coronapas, hvis deltagerantallet overstiger 50 indendørs og 100 udendørs. Er mere end 500 deltagere til stede, er der desuden krav om blandt andet adskilte sektioner med egen ind- og udgang og egne servicefaciliteter.      

Samme tid sidste år måtte folkekirken og andre trossamfund afholde både indendørs og udendørs arrangementer med op til 500 deltagere

Sport og fritid

I dag er der krav om coronapas i lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, men børn og unge under 18 år er undtaget kravet. Desuden er der et arealkrav som betyder, at der skal være 4 kvadratmeter per person. Det gælder både udøvere, tilskuere, besøgende og lignende. Hvis de fremmødte i al væsentlighed sidder ned er arealkravet dog kun 2 kvadratmeter.

Ved udendørs idrætsbegivenheder som konkurrencer, turneringer og stævner er der desuden krav om såkaldt smitteforebyggende tiltag, blandt andet at alle deltagende skal inddeles i klart adskilte grupper med op til 150 personer i hver. Der må i alt være 3000 personer til stede i forbindelse med sådanne begivenheder.

Sidste år genåbnede myndighederne de resterende dele af det indendørs idræts- og foreningsliv 8. juni. Dengang blev det anbefalet de forskellige foreninger, institutioner, idræts- og fritidsfaciliteter at sikre, man kunne efterleve sundhedsmyndighedernes vejledninger i forhold til afstandskrav og hygiejne. Her tillod man - som nu - maksimalt adgang for en person per fjerde kvadratmeter.

Det daværende forsamlingsloft på 50 personer var gældende for de enkelte aktiviteter - indendørs såvel som udendørs.

Ved idrætsbegivenheder tillod man siddende tilskuere. Der måtte samlet set være 500 inklusiv deltagerne.

Opdateret 9. jun 2021

Vil du vide mere?