I 2021 er antallet af tilfælde med betændelse i hjertemusklen steget med op til 1000 procent hos 11-15-årige drenge.

Det konkluderer den selvudnævnte coronacoach Per Brændgaard i et indlæg på sin blog, hvor han jævnligt deler sin kritik af covid-19-vaccinerne, der i indlægget også får skylden for stigningen. Indlægget er siden blevet delt af adskillige brugere på Facebook.

Men tallene, der er brugt til udregningen, er forbundet med stor usikkerhed.

Og selvom flere studier rigtignok viser, at der er en sammenhæng mellem covid-19-vacciner og sjældne tilfælde af betændelse i hjertemusklen – også kaldet myocarditis – kan man ikke uden videre give covid-19-vaccinerne skylden. Andre forklaringer som coronasmitte er mere sandsynlige, fortæller forskere.

Her ses tabellen over antal tilfælde med hjertebetændelse, der deles flittigt på Facebook. For de 11-15-årige drenge har Per Brændgaard regnet sig frem til en stigning på 1000 procent, men tallene, han bruger, er meget usikre, og udregningen bygger på hans antagelser. Foto: Skærmbillede

Usikre tal bag procentstigningen

Per Brændgaard har regnet sig frem til stigningen på baggrund af tal fra en aktindsigt fra Sundhedsdatastyrelsen.

Men i aktindsigten er der fra årene 2011 til 2020 kun angivet det præcise antal tilfælde et enkelt år. Det skyldes, at når der er tale om færre end fem tilfælde, så dikterer databeskyttelsesloven anonymitet, så det præcise antal ikke må angives – også kaldet diskretionshensyn – da det ellers kan være muligt at identificere vedkommende. 

I de ni ud af ti år fra 2011 til 2020, hvor der har været færre end fem tilfælde, har Per Brændgaard antaget ét tilfælde om året. Men det kan han ikke bare gøre, når tilfældene kan variere mellem et og fire, fortæller Henrik Nielsen, klinisk professor ved Aalborg Universitet og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Netmedie overser central passage i aktindsigt fra SSI og opdigter vaccinedød i tusindtal

“Sådan en beregning vil aldrig være præcis, fordi stigningen kan se meget anderledes ud, alt efter hvor mange tilfælde man antager, der har været. Det kunne lige så godt være 200 procent som 1000 procent,“ siger han. 

Det samme påpeger Karen Angeliki Krogfelt, professor i medicinsk mikrobiologi på Roskilde Universitet.

“Man kan ikke bare sige, at der har været ét tilfælde om året, lægge dem sammen og så dividere det med antal år, fordi årene er uafhængige og forskellige fra hinanden i forhold til antal tests. Det er en forkert måde at beregne på,” siger hun.

Flere forklaringer på stigning

Flere studier bekræfter, at der er en sammenhæng mellem covid-19-vacciner og sjældne tilfælde af betændelse i hjertemusklen hos særligt unge mænd. Oftest er der tale om milde sygdomsforløb.

Men ifølge Henrik Nielsen overskygger den risiko stadig ikke risiciene, der er forbundet med at blive smittet med covid-19. Risikoen for betændelse i hjertemusklen er nemlig større ved infektion end ved vaccination, og mange unge har været smittet med coronavirus i løbet af epidemien herhjemme.

Og fordi vaccinen og sygdommen kan give samme komplikation, kan man ikke konkludere, at vaccinen alene er skyld i stigningen i antal tilfælde af betændelse i hjertemusklen. Det kræver en grundigere analyse af de enkelte tilfælde, fortæller Henrik Nielsen.

Udover den udbredte covid-19-smitte blandt unge peger han også på, at øget bevidsthed om en sygdom kan være en forklaring på de højere tal.

“Hvis der pludselig er en sygdom, der bliver meget omtalt, er der flere, der henvender sig til sundhedssystemet, og lægerne bliver også mere opmærksomme på sygdommen. Og så er der flere, der får stillet diagnosen, fordi flere bliver undersøgt. Det er en almen erfaring, vi kender fra alle sygdomsområder,” siger han. 

Det samme påpeger Karen Angeliki Krogfelt, som også savner tal på, hvor mange man har testet for sygdommen per år. Det fremgår nemlig ikke af aktindsigten.

Intet tyder på, at flere sportsudøvere end tidligere kollapser med hjerteproblemer. Og hjemmelavede navnelister beviser det slet ikke

“Før corona var der ikke mange, der havde hørt om betændelse i hjertemusklen hos unge, men så kom den frem i 2021, hvor man har testet mange flere end de andre år. Og jo flere man tester, jo flere finder man, der har sygdommen,” siger hun.

Derudover kan ændret adfærd i befolkningen også have sat sit aftryk, fordi danskerne under coronapandemien har været mere hjemme og dermed dyrket mindre motion. Det kan også påvirke hjertet, pointerer Karen Angeliki Krogfelt.

Fastholder påstand

TjekDet har forelagt forskernes kritik til Per Brændgaard og spurgt ham, hvordan han når frem til, at stigningen i antal tilfælde af betændelse i hjertemusklen skyldes covid-19-vaccinerne.

Han er enig i, at mindre motion blandt befolkningen kan have påvirket tallene. Men det kan man ifølge Per Brændgaard kritisere regeringens coronapolitik for, da den er skyld i en usund adfærd i befolkningen. Vaccinerne bærer fortsat skylden, mener han. 

“Faktum er, at der er sket en stigning i en alvorlig sygdom, hvor vi har en patofysiologisk forklaring, der kan sandsynliggøre stigningen. Hvis dette skulle afklares rent videnskabeligt, så skulle vi jo have foretaget undersøgelser af disse sprøjters risiko for bivirkninger, inden de blev lanceret på markedet.”

Artiklen fortsætter under billedet

På sin hjemmeside betegner Per Brændgaard sig blandt andet som coronacoach, krammeterapeut, blogger og undersøgende journalist. Ved kommunal- og regionsrådsvalget i november 2021 var han opstillet for Frihedslisten, men kom ikke ind. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Coronavaccinerne er betinget godkendt. En betinget godkendelse gives, hvis sundhedsmyndighederne mener, at der er tilstrækkelig dokumentation for vaccinens effekt og sikkerhed, og hvis det er særligt vigtigt, at vaccinen hurtigt kan gives til den brede befolkning.

Per Brændgaard mener heller ikke, at det er problematisk, at han har udregnet stigningen i antal hjertetilfælde på baggrund af tal, han ikke kender præcist.

Han anerkender, at hans beregninger bærer præg af at have et “skræmmende budskab”, men det er vilkårene i et journalistisk medie, mener han. Overordnet kalder han – modsat forskernes vurdering – sin fremgangsmåde "fuldstændig legitim".

“Jeg påstår ikke, at det er eksakt videnskab. Jeg bruger det tal, som er kommet frem, og så laver jeg en antagelse, som jeg også skriver," siger han.