Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Der fødes færre, men Elon Musk behøver ikke ligefrem frygte underbefolkning

Faktatjek 15. jul 2022  -  4 min læsetid
This describes the image
Elon Musk, der ejer elbilsproducenten Tesla og rumfartsvirksomheden SpaceX, skriver på Twitter, at verden står over for en underpopulationskrise. Det er forskere i demografi ikke helt enig med ham i, men de giver ham ret i, at den faldende fødselsrate kan give problemer i fremtiden. Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
  • Den faldende fødselsrate er den klart største fare for civilisationen, og verden står overfor en underbefolkningskrise, skriver Elon Musk på Twitter

  • Den udmelding vækker undren, for samtidig viser en ny rapport fra FN, at det globale befolkningstal fortsat stiger

  • Ifølge forskere er der da heller ikke tale om en underbefolkningskrise, som Elon Musk taler om. Faktisk er kloden i risiko for at blive overbefolket

  • Men han har helt ret i, at fødselsraten er faldende, og det kan give problemer i fremtiden

En faldende fødselsrate er klart den største fare for civilisationen.

Sådan skriver Elon Musk, der ejer virksomheden bag elbilen Tesla og rumfartsvirksomheden SpaceX, på Twitter.

Tweetet kommer kort efter, at det er blevet offentligt kendt, at mangemilliardæren sidste år fik tvillinger med en af sine ansatte.

“Jeg gør mit bedste for at afhjælpe underbefolkningskrisen,” skriver Elon Musk i tweetet.

 

Flere undrer sig over hans håndfaste konklusion, fordi prognoser viser, at planetens befolkningstal vil stige. Og for få dage siden udkom en rapport fra FN, der estimerer, at befolkningstallet vil stig indtil i hvert fald år 2100.

Derfor er der grund til at være bekymret for global mangel på ressourcer og for den voksende befolknings betydning for klimaet, siger forskere til TjekDet. De kan altså ikke genkende Elon Musks billede af, at vi står overfor en decideret underbefolkningskrise

Alligevel har Elon Musk en pointe. For mens mennesker verden over i gennemsnit bliver ældre og ældre, fødes der - især i den vestlige verden - fortsat færre børn. Og det kan give problemer på længere sigt.

Flere ældre, færre yngre

Fødselsraten i verden er faldende og har været det et stykke tid. Ifølge FN's rapport fødte verdens kvinder i gennemsnit fem børn i 1950, mens tallet var 2,3 børn i 2021.Og Ifølge FN vil fødselsraten falde til 2,1 børn i 2050.

Særligt i den vestlige del af verden bliver der født få børn. I 2021 blev der i Europa og Nordamerika kun født 1,5 barn per kvinde - i Danmark lå tallet på 1,77. De afrikanske lande har tilsammen den højeste fødselsrate i verden med 4,27 børn per kvinde, men også her er tallet faldende.

 

Den faldende fødselsrate skyldes både, at mange aktivt vælger at få færre børn end tidligere. Men det er også blevet sværere for mennesker at få børn, fortæller Rune Lindahl-Jacobsen, der er professor i demografi ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.

“Et ud af fem par har svært ved at få børn. Det hænger nok sammen med det miljø, mange af os lever i - at vi omgiver os med forskellige skadelige stoffer såsom ftalater, der er hormonforstyrrende og påvirker fertiliteten,” siger han og fortsætter:

“I øjeblikket ligger alle høj- og mellemindkomstlandene under det, der hedder replacement level (vedligeholdelsesniveau, red.), som betyder, at hver kvinde skal føde 2,1 børn, for at befolkningens størrelse forbliver den samme,” siger han.

Den faldende fødselsrate ville ikke nødvendigvis i sig selv være et problem, hvis ikke det var, fordi verdens befolkning samtidig bliver ældre end tidligere, forklarer Flemming Konradsen, der er professor i global miljøsundhed ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. 

"Den forventede levetid i et globalt gennemsnit for dem, der bliver født nu, er 72,6 år mod 64,2 år i 1990. Et fald i antallet af fødsler kombineret med en stigende levetid vil i mange lande gøre, at andelen af folk i den arbejdsdygtige alder falder, og så bliver der færre til at forsørge de flere ældre. Det er måske det, Elon Musk mener, når han taler om en krise."

 

Men at sidestille den stigende skævhed i befolkningssammensætningen i særligt de vestlige lande med en global underbefolkningskrise er ifølge Torben M. Andersen forkert. Han er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i velfærdsmodeller og demografi.

“Det har jeg svært ved at følge Elon Musk i. Hvis vi ser på det globalt, så viser alle fremskrivninger, at verdensbefolkningen vil stige. Og i den forbindelse må man kigge på ressourcespørgsmålet - altså hvor mange borgere, der er ressourcer til, at kloden kan klare,” siger han.

“Fra det perspektiv kan man bestemt ikke afvise, at vi faktisk er på vej mod overbefolkning.”

Løsningerne findes

Alle tre forskere peger på, at de demografiske problemer med flere ældre og færre yngre i især vestlige lande er til at løse ved eksempelvis at hæve pensionsalderen og skatten, så folk bliver på arbejdsmarkedet længere, og der bliver flere penge til at forsørge de ældre.

“Men det kræver, at folk er villige til enten at arbejde længere, at spare mere op til pension, at få mindre service, eller acceptere, at der kommer folk til os fra lande, hvor der stadigvæk er fødselsoverskud,” siger Flemming Konradsen.

“Det er ikke nødvendigvis populært eller politisk nemt, men rent teknisk er det muligt, ” siger Torben M. Andersen.


“Man kan bestemt ikke afvise, at vi faktisk er på vej mod overbefolkning”


Værre er det, når man skal løse de globale problemer, som det stigende befolkningstal skaber.

“De globale problematikker i forhold til ressourcer og forurening er sværere at håndtere, fordi det kræver, at man globalt kan blive enige om at koordinere det,” siger Torben M. Andersen.

“Og diskussionerne om klima er jo et eksempel på, at der er lang vej fra erkendelsen af et problem, til at man faktisk gør noget og får en koordineret indsats.”

Forskelle i ressourceforbrug

Spørgsmålet om ressourcer bliver kun endnu mere udtalt, hvis man vil sikre lavindkomstlande den samme levestandard, som vi har, påpeger Flemming Konradsen.

“Her i Vesten bruger vi mange flere ressourcer per person, end de gør eksempelvis mange steder i Afrika. Så man kan sige, at det er et større problem, hvis der er mange danskere, end at der bor mange i eksempelvis Mali, for der bruger de ikke så mange ressourcer i forhold til os,” siger han.

Af samme grund er det forsimplet, når Elon Musk siger, at verden er på vej mod underbefolkning. Omvendt er det også forsimplet at sige, at kloden er overbefolket, siger Rune Lindahl-Jacobsen.

“Allerede nu har vi jo en overbefolkning med den måde, vi lever på i forhold til energiforsyning og så videre. Vores udledning af CO2 og andre drivshusgasser har været skyld i klimaproblemerne, fordi vi lever, som vi gør. Hvis vi levede anderledes, ville der være flere ressourcer. Så hvad er over- og underbefolkning? Det kommer an på, hvordan vi lever."

TjekDet har forsøgt at få en kommentar fra Elon Musk, men det har ikke været muligt.

Opdateret 15. jul 2022