Dyrevelfærd for grise: Socialdemokratiet har tidligere stemt imod de forslag, som de nu fremsætter i valgkampen
-
Mandag kom Socialdemokratiet med deres udspil til at forbedre forholdene for danske grise.
-
Udspillet indeholder forslag om stop for ekstrem avl, udfasning af fiksering, opgør med halekupering og strengere regler for transport.
-
Forslagene er dog alle blevet stillet i Socialdemokratiets regeringstid.
-
Men her stemte Socialdemokratiet imod forslagene.
Socialdemokratiet stempler nu ind i valgkampen med et udspil, der skal gøre forholdene for danske grise bedre.
Konkret foreslår regeringspartiet at sætte en stopper for den ekstreme avl, så søer ikke får flere unger, end den har patter til. Dernæst vil Socialdemokratiet udfase fiksering af diende søer samt stoppe den rutinemæssige halekupering og give grisene mere plads. Endeligt vil partiet arbejde for, at transporten af smågrise bliver kortere og kontrolleres grundigere.
Forslagene er dog ikke nye.
Faktisk er de forslag, som Socialdemokratiet nu kommer med, tidligere blevet fremsat som beslutningsforslag af oppositionen, mens Socialdemokratiet har haft magten i SVM-regeringen.
Men her valgte Socialdemokratiet at stemme imod forslagene.
Stemmer imod og foreslår selv
TjekDet har tidligere beskrevet, at fødevareminister Jacob Jensens parti, Venstre, siden 2022 har stemt imod samtlige beslutningsforslag, der sigter mod at forbedre dyrevelfærden i dansk landbrug.
I artiklen undersøgte TjekDet samtlige beslutningsforslag vedrørende dyrevelfærd i landbruget, som folketingets partier har fremsat under SVM-regeringen. Jacob Jensen har været minister for fødevarer, landbrug og fiskeri i hele regeringsperioden.
I alt er der siden 15. december 2022 blevet stillet 25 beslutningsforslag af oppositionen under hans ministerområde. Otte af de 25 beslutningsforslag omhandler dyrevelfærd.
Ud fra samme opgørelse kan TjekDet konstatere, at Socialdemokratiet har stemt imod de samme forslag om forbedret dyrevelfærd, som de nu fremsætter i valgkampen.
Forslaget om at sætte en stoppe for rutinemæssig halekupering af grise blev foreslået i marts 2023 af Enhedslisten.
Forslaget endte med at bortfalde, da det ikke nåede at blive færdigbehandlet i Folketinget, inden folketingsåret sluttede. Men i 1. behandlingen af forslaget bemærkede fødevareminister Jacob Jensen (V), at regeringen - som her henviser til Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - mener ikke, “at det vil være hensigtsmæssigt at indføre et totalforbud mod halekupering med dertilhørende svenske krav.” Derfor måtte regeringen afvise forslaget, lød det fra Jacob Jensen.
Ifølge Lene Juul Pedersen, der blandt andet forsker i grises dyrevelfærd ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, ville dette forslag forbedre velfærden for smågrise og slagtesvin.
“Forslaget indeholder både krav om ophør af halekupering kombineret med strammere krav til plads og beskæftigelse. Det vil bidrage til at minimere risikoen for stress, der udløser halebid,” sagde Lene Juul Pedersen til TjekDet i februar.
I oktober 2023 blev det foreslået at gennemføre fem initiativer for at forbedre dyrevelfærd for søer. Forslaget blev fremsat af Enhedslisten, og to af de fem krav handler om det samme, som Socialdemokratiet nu foreslår.
Det ene krav var, at farende og diegivende søer skal være løsgående. Det andet krav var, at avlsarbejdet skal tilpasses, så antallet af pattegrise svarer til det antal, søerne selv kan passe.
Socialdemokratiet stemte imod de fem initiativer, hvoraf to af dem altså svarer til det, de nu selv foreslår.
Ifølge Lene Juul Pedersen ville dette forslag kunne forbedre dyrevelfærden for grise væsentligt.
”De fem forslag har efter min vurdering et stort potentiale for at forbedre dyrevelfærden for søer,” sagde hun.
Endeligt blev det november 2023 foreslået at sikre skrappere EU-regler for transport af dyr til slagtning eller opdræt, så dyrene maksimalt må transporteres i 8 timer. Forslaget går længere end det, som Socialdemokratiet foreslår, og lægger op til, at regeringen derudover indfører regler i Danmark, så dyrene maksimalt må transporteres i tre timer. Forslaget blev fremsat af Enhedslisten, men også det forslag blev nedstemt af Socialdemokratiet.
Ifølge Birgitte Iversen Damm, der er chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse, er ovenstående forslag nogle, der kunne gøre op med de mest skadelige produktionsmetoder.
“Det er nogle af de største og bedst dokumenterede problemer og veldokumenterede løsninger, der peges på her. Fra søernes og pattegrisenes tårnhøje dødelighed, ekstrem avl, alt for lidt plads, lange transporter i tætpakkede lastbiler til et opgør med de to primære redskaber til at holde sammen på produktion stik imod dyrenes behov og natur, nemlig halekupering af næsten alle nyfødte grise og systematisk brug af antibiotika,” sagde hun til TjekDet i februar.
TjekDet har spurgt Socialdemokratiet, hvorfor de nu lancerer forslag, som de tidligere har afvist.
Politisk ordfører for Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, svarer i en mail:
“De tre beslutningsforslag er stillet, før vi forhandlede den nye dyrevelfærdsaftale. Det er en solid aftale, der mærkbart styrker dyrevelfærden i Danmark. Men vi vil gerne gå endnu længere end det, vi blev enige om i den her folketingsperiode. Derfor foreslår vi at tage de næste skridt. Med et stop for ekstrem avl af grise og et opgør med systematisk halekupering og fiksering af søer. Ligesom vi gerne vil forbyde lange grisetransporter. Det skal ske i EU, og det arbejde vil vi sætte skub på,” skriver Christian Rabjerg Madsen. I mailen svarer han altså ikke direkte på, hvorfor Socialdemokratiet stemte imod forslagene.
Dyrevelfærdsaftalen, som Christian Rabjerg Madsen henviser til, blev indgået i februar 2024 og indeholder 31 tiltag. Otte af dem er ikke blevet implementeret endnu. Aftalen, der blev indgået bredt i Folketinget, har dog fået kritik for ikke at være ambitiøs nok og for ikke at løse problemet med den høje sodødelighed.
To lovforslag om dyrevelfærd
Udover de 25 beslutningsforslag fra oppositionen - hvoraf de otte altså handlede om dyrevelfærd - er der fra regeringens side fremsat otte lovforslag inden for ministerens ressortområde - syv af dem er vedtaget, et af dem er fremsat og endnu ikke færdigbehandlet.
To af forslagene kan betragtes som rettet mod dyrevelfærd, har Birgitte Iversen Damm tidligere vurderet.
Det ene, der ikke er færdigbehandlet, har til formål at bidrage til at sikre dyrevelfærden ved at indføre skærpede straffe for grovere overtrædelser af dyrevelfærdsloven. Dét punkt er med i dyrevelfærdsaftalen ‘Sammen om Dyrene’, men er endnu ikke implementeret.
Det andet lovforslag, som blev stemt bredt igennem, handler om at forbedre dyrevelfærden ved at fastsætte grænseværdier for dødelighed, særlige rådgivningsbesøg i besætninger med høj dødelighed og uddannelseskrav for medarbejdere i besætninger med landbrugsdyr. Også de forslag indgår i dyrevelfærdsaftalen, som samtlige partier - undtagen Enhedslisten - stemte for.
Du kan finde alle TjekDets artikler om folketingsvalget her.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
