Ellemann og Frederiksen uenige: Er Ørsteds havvindmøller kritisk infrastruktur?
-
Ørsteds internationale havvindmølleforretning er kritisk infrastruktur og bør derfor ikke sælges
-
Sådan sagde Mette Frederiksen under søndagens statsministerdebat på DR1
-
Jakob Ellemann-Jensen svarede hurtigt igen, at det ikke er rigtigt
-
Der er flere definitioner på kritisk infrastruktur, og de er tilpas bredt formuleret til, at det er svært at afgøre, hvem af partilederne der har ret
-
To professorer i energiret har da også hver deres bud på, om havvindmølleforretningen kan siges at være kritisk infrastruktur
Under søndagens tv-debat på DR kunne statsministerkandidaterne Mette Frederiksen (S) og Jakob Ellemann-Jensen (V) ikke blive enige om, hvorvidt Ørsteds internationale vindmølleforretning er kritisk infrastruktur.
Diskussionen fulgte i kølvandet på, at Venstre har foreslået at sælge statens andel i vindmølleforretningen.
“Vi skal bare være enige om, Ørsteds internationale vindmølleforretning er ikke kritisk infrastruktur,” sagde Jakob Ellemann-Jensen under tv-debatten.
“Jo, det er det jo globalt set,” responderede Mette Frederiksen.
Men Venstre-formanden holdt fast.
“Nej, det er ikke kritisk infrastruktur. Det siger dit finansministerium, at det ikke er. Nu er du blevet grebet et par gange i de foregående debatter i at sige noget, der ikke er rigtigt. Det er ikke kritisk infrastruktur.”
Og det er faktisk ikke så bemærkelsesværdigt, at de to kandidater ikke kunne finde fælles fodslag. For den definition på kritisk infrastruktur, de danske myndigheder opererer ud fra, er ret bredt formuleret. Det samme gælder lovgivningen på området.
Af de forskere, TjekDet har talt med, vurderer den ene, at Ørsteds havvindmølleprojekter ikke er kritisk infrastruktur, mens den anden vurderer, at vindmølleparkerne, der befinder sig inden for EU, er det.
Kritisk inden for EU
Birgitte Egelund Olsen, der er professor i miljø- og energiret ved Aarhus Universitet, vurderer, at dele af Ørsteds havvindprojekter kan betragtes som kritisk infrastruktur i EU-retlig forstand. Det drejer sig om de dele, der befinder sig inden for EU.
Ifølge Ørsteds egen hjemmeside har de 11 havvindmølleparker inden for EU - i Danmark, Tyskland og Holland. Derudover har Ørsted 29 havvindmølleparker - både færdigbyggede og under konstruktion - uden for EU, fordelt på USA, Storbritannien og Taiwan.
I EU har man i et direktiv defineret kritisk infrastruktur som “aktiver eller systemer, som er væsentlige for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner” og “hvis afbrydelse eller ødelæggelse i væsentlig grad ville påvirke en medlemsstat”.
Det forklarer Birgitte Egelund Olsen.
I forhold til energi og elektricitet betragtes europæisk kritisk infrastruktur som “infrastruktur og anlæg til elfremstilling og transmission med henblik på elforsyning,” som vil få betydelige konsekvenser for flere medlemslande, hvis de afbrydes eller ødelægges.
Direktivet er indarbejdet i dansk ret og omfatter i energisektoren blandt andet ”virksomheder med bevilling til elproduktion og transmissionsvirksomhed efter elforsyningsloven”, som det lyder i direktivet.
Desuden har Europa-Kommissionen i 2020 fremsat et forslag, som bygger på og skal erstatte det gældende direktiv. Her fremgår det, at en såkaldt kritisk enhed blandt andet kan være en producent af elektricitet.
“På den baggrund vil jeg konkludere, at Ørsteds offshore vindprojekter i Danmark, Tyskland med videre er kritisk infrastruktur ifølge direktivforslagets definitioner, og også kan være det ifølge det gældende direktiv,” skriver Birgitte Egelund Olsen i en mail til TjekDet.
Hun bemærker dog, at EU’s definition ikke gælder uden for EU, og derfor kan man ikke på samme baggrund afgøre, om Ørsteds aktiviteter i Taiwan, USA og Storbritannien er kritisk infrastruktur.
Kan klare os uden
Bent Ole Gram Mortensen, professor i energi- og forsyningsret ved Syddansk Universitet, vurderer, at EU’s definition er så bred, at den ikke er anvendelig til at udpege specifik kritisk infrastruktur. Ifølge definitionen kan selv et mindre kraftvarmeværk betragtes som kritisk infrastruktur.
“Men Danmark kan jo godt fungere, selvom der er et enkelt kraftvarmeværk, som bryder sammen,” siger han.
Han vurderer, at Ørsteds internationale havvindmølleforretning ikke er kritisk infrastruktur, fordi vindmølleparkerne udgør så lille en del af Danmarks forsyning, at vi godt kan klare os uden. Han tilføjer dog, at Ørsteds vindmølleparker selvfølgelig ikke er uden betydning. De er bare ikke uundværlige.
“Hvis du bremser alle Ørsteds vindmøller uden varsel, kan det godt være, du kan lægge elnettet ned. Men det vil kun være kortvarigt, indtil man har bygget reservekapacitet op," siger han.
Inden for energisektoren er det alene det overordnede transmissionsnet, gasnettet og vores gaslagre, som er kritisk infrastruktur, vurderer Bent Ole Gram Mortensen. Modsat Ørsteds internationale vindmølleforretning er transmissionsnettet og gaslagrene nemlig afgørende for, at samfundet kan fungere.
“Ørsteds havvindmølleforretning er bare en indtægtsskabende virksomhed. Deres havvindmølleparker udgør en del af det samlede udbud af kraftværker i Danmark, men den elektricitet kan vi få mange steder fra, og den har ikke sådan et omfang, at det hele stopper, hvis de lukker. Vi kan godt klare os uden,” siger han.
Ifølge en beregning, Berlingske har lavet, bidrager Ørsteds ejerskab i danske havvindmølleparker i dag med 0,55 gigawatt havvind. I forhold til den samlede danske havvindmøllekapacitet på 2,3 gigawatt betyder det, at Ørsted leverer 24 procent af produktionen fra havvind.
Hvis vindmølleparkerne i fremtiden kommer til at udgøre en større del af den danske elproduktion, kunne de godt få karakter af kritisk infrastruktur, vurderer Bent Ole Gram Mortensen.
“Men det har de ikke i øjeblikket. Og så importerer vi også en stor del af vores elektricitet i disse år," siger han.
I debatten på DR siger Mette Frederiksen, at Ørsteds havvindmølleforretning i hendes øjne er kritisk infrastruktur “globalt set”. Men det er næppe jura, hun henviser til, når hun taler om global kritisk infrastruktur, vurderer Bent Ole Gram Mortensen. Ifølge ham er der i hvert fald ikke noget lovmæssigt til hinder for, at Danmark sælger Ørsteds internationale forretning.
"Om det er en god idé, er en anden sag," siger han.
TjekDet har også spurgt Energistyrelsen, om Ørsteds havvindmølleforretning er kritisk infrastruktur.
Energistyrelsen oplyser, at de af sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan udlevere oplysninger om, hvilke dele af det danske energisystem, der opfattes - eller ikke opfattes - som kritisk infrastruktur.
S: Gummielastisk begreb
Socialdemokratiet lader titlen som politisk ordfører gå på runde under valget, og i denne sag er det beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, som udtaler sig. Han kalder kritisk infrastruktur for et “gummielastisk” begreb.
“Der er ikke en ensartet definition af, hvad der er kritisk infrastruktur, og hvad der ikke er. Det, vi lægger til grund for vores meget dybe skepsis over for at sælge enten dele eller hele Ørsted fra, er, at al energipolitik i de her tider er sikkerhedspolitik, og af den årsag synes vi, det er kritisk infrastruktur,” siger han til TjekDet.
Peter Hummelgaard tilføjer, at statsministeren sikkert kunne have formuleret sin pointe på alle mulige måder, hvor hun ikke bruger begrebet kritisk infrastruktur. Men han holder fast i, at det ikke er forkert, hvad hun sagde.
“Til syvende og sidst handler det om, hvem der ender med at få ejerskabet over hele eller dele af Ørsted.“
Artiklen fortsætter under billedet
Bent Ole Gram Mortensen siger, at forsyningen fra Ørsteds havvind nemt vil kunne erstattes, og at det derfor ifølge ham ikke er kritisk infrastruktur. Er I uenige i hans vurdering?
“Jeg er ikke uenig i hans vurdering, men det ændrer ikke ved vores grundlæggende syn. Vi har den politiske betragtning, at alt det, der er dansk energiinfrastruktur, er blevet til sikkerhedspolitik.”
Men han vurderer, at det nemt kan erstattes. Er I uenige i det?
“Det har jeg ikke noget grundlag for at sige, at jeg er uenig i. Jeg har et grundlag for at sige, at jeg ikke ønsker at blive bragt i den situation.”
Mette Frederiksen siger som et svar til Jakob Ellemann-Jensen, at Ørsteds internationale vindmølleforretning er global kritisk infrastruktur. Hvad er det?
“Det er vel de ting, vi har ejerskab over, der også ligger uden for Danmarks grænser. Jeg ved det ikke. Jeg er hensat til at fortolke lige så meget som dig.”
V: Kan ikke misforstås
Det har ikke været muligt at få et interview med Venstre. De har i stedet sendt et mailsvar, hvor klimaordfører Marie Bjerre henviser til en publikation fra Finansministeriet fra 2018, som fortsat er gældende.
I den skriver Finansministeriet, at statens ejerskab af Ørsted udelukkende er af forretningsmæssige hensyn, hvilket vil sige, at målet er at tjene penge.
Og Marie Bjerre påpeger, at “det står i skærende kontrast” til det, der bliver skrevet om eksempelvis det statsejede Energinet, hvor ejerskabet begrundes med, at el- og gasnettet er kritisk infrastruktur.
“Regeringen har tydeligvis betragtet Ørsted som noget andet end kritisk infrastruktur indtil valgkampens begyndelse,” skriver Marie Bjerre i mailen.
Venstre har altså ret så langt, at Finansministeriet ikke skriver noget om kritisk infrastruktur ved Ørsted.
Artiklen fortsætter under billedet
Men i søndagens statsministerdebat sagde Jakob Ellemann-Jensen, at "Finansministeriet siger", at Ørsteds vindmølleforretning ikke er kritisk infrastruktur.
Venstre mener dog ikke, at partiformandens udsagn kan forstås sådan, at Finansministeriet direkte har konkluderet, at Ørsted ikke er kritisk infrastruktur.
“Det fremgår nemlig tydeligt på Finansministeriets hjemmeside, at ejerskabet handler om rent forretningsmæssige hensyn, mens der for andre selskaber eksplicit fremgår, at der er tale om kritisk infrastruktur,” svarer Marie Bjerre.
Venstre mener desuden ikke, at den danske stat skal drive kommerciel havvindforretning i blandt andet Taiwan og USA, som er to af de lande uden for EU, hvor Ørsted i dag har havvindmølleparker.
“Langt, langt de fleste af de 16 danske havvindmølleparker er ejet af andre end Ørsted, og at vindmølleparkerne ikke vurderes kritiske understreges af, at S-regeringen så sent som i december 2021 ved lodtrækning fandt en tysk ejer til den 16. havvindmøllepark,” skriver Marie Bjerre.
Det fremgik tidligere af artiklen, at der ikke er en officiel dansk definition for kritisk infrastruktur. Men Beredskabsstyrelsen har efter artiklens udgivelse gjort TjekDet opmærksom på, at myndighederne opererer ud fra en fastlagt definition. Den ændrer dog ikke ved artiklens konklusion.
