EU-kritisk parti anerkender, at unionen ikke kan sende danske soldater i krig, hvis vetoretten sløjfes. Men de frygter politisk pres
-
EU kan i fremtiden få magt over danske soldater, hvis vetoretten på forsvarsområdet i EU afskaffes
-
Sådan lyder det i et indlæg på Folkebevægelsen mod EU’s hjemmeside
-
Men den udlægning kan forskere ikke genkende. Ifølge Grundloven vil det i sidste ende altid være i Folketingets magt, om danske soldater skal sendes ud på EU-missioner
-
Folkebevægelsen mod EU anerkender, at Folketinget har det sidste ord, men fastholder, at EU stadig kan få magt over danske soldater
-
Indlægget handler nemlig ikke kun om militære EU-missioner, men om EU’s potentielle magt over andre dele af det danske forsvar, siger partiets formand
En afskaffelse af vetoretten på forsvarsområdet i EU kan give unionen magt over danske soldater.
Sådan lyder det fra Folkebevægelsen mod EU i et indlæg på partiets egen hjemmeside med overskriften “EU tilstår: Vil bestemme over Danmarks militær”.
Bevægelsen kritiserer et forslag fra en EU-konference om traktatændringer, der vil betyde, at medlemslandene ikke længere vil have vetoret, når der træffes beslutninger på forsvarsområdet i EU. I stedet skal beslutningerne træffes ved flertalsafgørelser.
Men forskere affejer påstanden om, at EU kan få magt over danske soldater, selv hvis forsvarsforbeholdet og dernæst vetoretten afskaffes. Det vil til hver en tid være Folketinget, der beslutter, om danske soldater skal udsendes, medmindre vi overdrager den beføjelse til EU, lyder det.
Folkebevægelsen mod EU anerkender, at Folketinget skal acceptere, hvor danske soldater sendes i krig i EU-regi, men partiets formand, Susanna Dyre-Greensite, mener heller ikke, at de anfægter det faktum.
Forsker: Påstand er skræmmekampagne
Selv hvis et flertal af danskerne den 1. juni stemmer ja til at afskaffe vores EU-forsvarsforbehold, har Danmark stadig vetoret på forsvarsområdet i EU. Det vil sige, at vi – og alle andre medlemslande for den sags skyld – kan modsætte os blandt andet militære missioner, der bliver foreslået i EU-regi.
Men Folkebevægelsen mod EU frygter, at vetoretten på sigt bliver afskaffet og erstattet med flertalsafgørelse. Sker det, kan der vedtages beslutninger om at iværksætte militære missioner, som Danmark ellers ikke bifalder.
Men det betyder ikke, at EU så har magt over danske soldater, fastslår Rasmus Brun Pedersen, der er lektor ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i EU og dansk udenrigspolitik.
"EU kan ikke bare beordre danske tropper i kamp. Det kræver Folketingets godkendelse, og det står i Grundloven," siger han og kalder det en skræmmekampagne, at vi kan miste magt over vores soldater.
Det samme påpeger Sune Klinge, der er adjunkt ved Københavns Universitet, hvor han forsker i national ret og EU-ret. Hvis EU nogensinde skal kunne kommandere danske soldater, vil det kræve, at vi overdrager den beføjelse til EU, forklarer han.
“En sådan suverænitetsafgivelse til EU vil kræve endnu en folkeafstemning eller fem sjettedele flertal i Folketinget. Og det er altså ikke det, vi stemmer om den 1. juni.”
Meget hypotetisk scenarie
Folkebevægelsen mod EU’s indlæg er udgivet den 10. maj. Det er dagen efter EU-konferencen, hvor flere danske medier skrev, at blandt andre EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtalte, at hun ønsker at fjerne vetoretten på forsvarsområdet.
Ursula von der Leyen tog dog efterfølgende afstand fra mediernes udlægning. Hun var ifølge eget udsagn blevet fejlciteret og talte slet ikke om at ændre beslutningsprocessen på forsvarsområdet.
Og det er da også usandsynligt, at EU vil ændre beslutningsprocessen på forsvarsområdet fra enstemmighed – altså vetoret – til flertalsafgørelse, vurderer Rasmus Brun Pedersen. Det kræver nemlig enstemmighed at afskaffe enstemmighed.
“13 af medlemslandene er lige nu imod at afskaffe vetoretten, og det er næsten halvdelen. Men hvis der i fremtiden er flertalsafgørelser frem for vetoret, og Danmark har afskaffet sit forsvarsforbehold, kan EU godt træffe beslutning om, at man vil have en militær aktion et eller andet sted i verden, selvom Danmark er imod. Men det er altså stadig frivilligt, om vi bidrager til missionen," siger han og understreger, at diskussionen på nuværende tidspunkt er meget hypotetisk.
Folkebevægelsen: Der er et politisk pres
Formand for Folkebevægelsen mod EU, Susanna Dyre-Greensite, anerkender, at Folketinget i sidste ende bestemmer, hvor danske soldater sendes i krig. Og det mener hun heller ikke, Folkebevægelsen mod EU anfægter i deres indlæg.
“Magt over soldater er jo mere end blot, hvor de sendes hen. Det handler også om, hvor de træner, hvad kan de træne med, og hvilke konstellationer de indgår i,” siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet
Hun mener ikke, indlægget giver indtryk af, at vi med en afskaffelse af vetoretten mister magt over, hvor vores soldater skal sendes hen på militære missioner. I stedet er den et forsøg på at gøre opmærksom på det politiske pres, vi ifølge partiet vil opleve i EU uden vores forsvarsforbehold.
“Vi skriver i indlægget, at vi mister kontrol med forsvaret, og det gør vi i og med, at vi mister større og større kontrol med vores budgetter. Og der lægges større og større pres på, hvor soldaterne sendes hen,” siger Susanna Dyre-Greensite og fortsætter:
“Det er ikke et spørgsmål om – og det vil vi aldrig påstå – at en fransk præsident kan sige, at løjtnant Jensen skal sendes til Mali. Det er jo ikke det, vi snakker om.”
