Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Forskere bliver misforstået: Corona-vaccinerne er ikke kun 1,2 procent effektive

Faktatjek 9. jun 2021  -  8 min læsetid
This describes the image
Foto: Vaccinerne, der det seneste år er udlagt som løsningen på coronapandemien, er slet ikke så effektive, som vaccineproducenter og myndigheder hævder, påstår en lang række brugere på sociale medier. I stedet for at være mellem 90 og 95 procent effektive, er vaccinernes effektivitet kun sølle 1 procent. Men brugerne misforstår artiklen, de har tallene fra. Philip Davali/Ritzau Scanpix
  • Corona-vaccinerne er slet ikke op til 95 procent effektive, som myndighederne ellers har fortalt os. Den faktiske effektivitet er i stedet på omkring sølle 1 procent, lyder påstanden i en række opslag på sociale medier

  • Opslagene henviser til en kommentar i det anerkendte lægefaglige tidsskrift The Lancet

  • Men forskernes pointe bliver misforstået. De anfægter ikke, at vaccinerede personer er op til 95 procent bedre beskyttet end ikke-vaccinerede, siger en af forfatterne bag kommentaren til TjekDet

  • Derimod påpeger de, at andre tal om vacciners effektivitet også er værd at tage i betragtning

I virkeligheden er de vacciner, der det seneste år har været udlagt som løsningen på coronapandemien, slet ikke så effektive, som vi alle sammen har fået fortalt.

Det konkluderer en kommentar fra det anerkendte, lægefaglige tidsskrift The Lancet ifølge en lang række brugere sociale medier, der henviser til et indlæg fra bloggen Den Kritiske Akademiker. Indlægget er delt over 2.000 gange og vist flere end 130.000 gange i facebookbrugernes feed.

Bloggen er nu blevet taget ned fra den platform, den fandtes på, og undersøges tilsyneladende for at bryde platformens regler. Men inden den blev fjernet, kunne man læse, at myndighederne “i bedste fald har vildledt og værste fald løjet og ført en hel befolkning bag lyset,” når de har meldt ud, at vaccinerne er mellem 90 og 95 procent effektive. Vaccinernes faktiske effektivitet er nemlig kun omkring sølle 1 procent, fremgik det af blogindlægget.

Den ringe effektivitet skulle gælde vaccinerne fra både Pfizer-BioNTech, Moderna, AstraZeneca, Johnson & Johnson samt den russiske vaccineproducent Gamaleya National Centre of Epidemiology and Microbiology, der endnu ikke er taget i brug i Europa.




Det er ikke som sådan noget galt med kommentaren i The Lancet, slår danske vaccineeksperter fast. Men den viser ikke, at vaccinernes faktiske effektivitet kun er 1 procent, som Den Kritiske Akademiker påstår. 

Pointen med kommentaren er derimod, at der findes flere tal som på forskellig måde udtrykker en vaccines effektivitet, og at det er værd at tage dem alle i betragtning, når man sammenligner de forskellige corona-vacciner. 

“Det er ekstremt skuffende at se, hvordan informationer kan fordrejes,” skriver Piero Olliaro i en mail til TjekDet. Han er forsker i infektionssygdomme ved Oxford University i England og en af de tre forfattere bag kommentaren i The Lancet. 

Han oplyser også, at han og de øvrige forskere bag kommentaren mener, at “vacciner er gode redskaber for folkesundheden,” og at de “ikke siger, at vacciner ikke virker.”

Det er altså ikke forkert, når medier og myndigheder melder ud, at coronavaccinerne er omkring 90 procent effektive. Når forskerne i Lancet skriver, at vaccinerne er 1 procent effektive, dækker det nemlig over noget helt andet end de omkring 90 procents effektivitet, som igen og igen nævnes i medierne og af eksperter.

Forklaringen på, hvad forskellen mellem de to tal er, er lidt kompliceret og teknisk. Vil du gerne have den med, kan du læse videre.

Den relative risiko

Kommentaren i The Lancet har Piero Olliaro skrevet sammen med forskerne Els Torreele og Michel Vaillant. I kommentaren tager de udgangspunkt i to begreber, der begge betegner en vaccines effektivitet, nemlig relativ risikoreduktion (RRR) og absolut risikoreduktion (ARR).

Den relative risikoreduktion er forholdet mellem covid-19-tilfælde blandt vaccinerede og ikke-vaccinerede personer i en given befolkning, forklarer Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet.

Det er den effektivitet, der typisk rapporteres i forbindelse med corona-vaccinerne, eksempelvis når det beskrives, at Pfizer-BioNTech-vaccinen er 95 procent effektiv, eller at Moderna-vaccinen er 94 procent effektiv.

Det betyder, at en person, der er vaccineret med Pfizer-BioNTech-vaccinen, har 95 procent mindre risiko for at blive syg af covid-19 end en ikke-vaccineret person.

Men i The Lancet argumenterer forskerne for, at den relative risikoreduktion ikke er tilstrækkelig, når man sammenligner de forskellige coronavacciner. Også den absolutte risikoreduktion må tages i betragtning for at få et fyldestgørende billede, påpeger de.

Og det er tilsyneladende her, forvirringen hos Den Kritiske Akademiker opstår. For de to begreber siger noget forskelligt. Det ene begreb udelukker altså ikke det andet.

This describes the image
Foto: Når myndighederne melder ud, at vaccinerne mod covid-19 er mellem 90 og 95 procent sikre, passer det ikke, hævder brugere på sociale medier. I stedet er vaccinerne kun sølle 1 procent effektive, hævder de. Men de har misforstået artiklen, de har tallene fra. Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Den absolutte risiko

Hvor den relative risikoreduktion beskriver, hvor meget mindre risikoen for at få covid-19 er for vaccinerede i forhold til ikke-vaccinerede, handler den absolutte risikoreduktion om, hvor meget vaccinen nedsætter risikoen for at få covid-19 for den enkelte vaccinerede. De handler altså om, hvor stor risikoen for at blive syg er før og efter, man bliver vaccineret.

“Man kigger på, hvad risikoen er for at få covid-19 i hele populationen, og hvor meget ekstra beskyttelse vaccinen giver,” fortæller Martin Tolstrup, der forsker i vacciner og infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital. 

Når den absolutte risikoreduktion for AstraZeneca-vaccinen eksempelvis er 1,3 procent, som der står i The Lancet-kommentaren, betyder det, at en person, der er vaccineret med en vaccine fra AstraZeneca, nedsætter sin risiko for at få covid-19 med 1,3 procent ved at blive vaccineret.

Og så kunne det jo tyde på, at facebookbrugerne og Den Kritiske Akademiker har en pointe, når de peger på, at vaccinerne er betydeligt mindre effektive, end vi får fortalt af myndighederne.


“Det er ekstremt skuffende at se, hvordan informationer kan fordrejes.”


Men her er det afgørende at forstå, at den absolutte risikoreduktion afhænger af, hvor udbredt smitten er i et samfund. Det skyldes, at hvis der er større risiko for at blive syg, vil vaccinen også i højere grad nedsætte risikoen for at blive syg. Og derfor vil den absolutte risikoreduktion stige. Omvendt vil vaccinen ikke nedsætte risikoen for at blive syg lige så meget, hvis risikoen for at blive syg af covid-19 falder.

“Hvis smittetallet er meget højt, vil den absolutte risikoreduktion også være høj. Er smitteniveauet lavt, vil den absolutte risikoreduktion også være lav,” forklarer Camilla Foged.

Hun bakkes op af Morten Agertoug Nielsen, lektor i parasitologi ved Københavns Universitet:

“Hvis hele befolkningen bliver smittet i morgen, så vil målingen af den relative risikoreduktion give det samme som den absolutte risikoreduktion,” forklarer han og fortsætter:

“Man kan ikke sige, at effektiviteten af vaccinen kan måles i absolutte risikoreduktioner. Det er mere et mål for, hvor meget vaccinen totalt set reducerer en given sygdom i et samfund med en given smitterate,” siger han.

Den absolutte risikoreduktion er modsat den relative risikoreduktion altså ikke fast, fordi den ændrer sig afhængigt af smitteudbredelsen.

Artiklen fortsætter under grafikken.

 

At den absolutte risikoreduktion er lav, fordi smitteudbredelsen i samfundet er lav på et givent tidspunkt, ændrer altså ikke på, at en vaccineret sammenlignet med en ikke-vaccineret er betydeligt bedre beskyttet mod sygdom, fortæller Martin Tolstrup.

“Du kan få en vaccine, der beskytter dig næsten hundrede procent og være godt beskyttet i forhold til andre, der ikke har fået vaccinen, men hvis risikoen for at blive smittet i samfundet ligger på 1,2 procent, og risikoen så falder til 0,2 procent, når du er vaccineret, så er det jo en relativt lille reduktion i den absolutte risikoreduktion,” siger han og fortsætter: 

“Det ændrer dog ikke på, at du stadig er næsten 100 procent mere beskyttet end de ikke-vaccinerede, fordi vaccinerede personer har mellem 90 og 100 procent mindre risiko for at blive syge.

Ikke relevant for covid-19

Og lige præcis i forhold til coronapandemien giver det ikke særlig god mening at anvende den absolutte risikoreduktion som effektivitetsmål, mener Martin Tolstrup.

Det skyldes, at hvis vi ikke vaccinerede mod covid-19 og skabte flokimmunitet ved hjælp af vaccinerne, så ville flokimmuniteten skulle skabes på naturlig vis, ved at smitten skulle spredes i befolkningen. Det betyder, at risikoen for at blive syg ville stige med tiden, fordi de fleste i samfundet ville skulle smittes, for at flokimmunitet kunne opnås, forklarer han. Derfor ville den absolutte risikoreduktion for en vaccine også stige.

“At den absolutte risikoreduktion for coronavaccinerne ligger omkring 1 procent, er jo et øjebliksbillede. Men hvis du ruller smitterisikoen ud over fem år, så er den ikke længere så lille. For hvis vi ikke vaccinerer, så vil risikoen for at få covid-19 stige og stige. I løbet af et år er risikoen måske ti procent, i løbet af to år er den måske 25 procent, og efter tre år er vi måske oppe på 50 procents risiko. Derfor vil den absolutte risikoreduktion for vaccinerne ikke forblive lav,” siger han og fortsætter:

“Over tid vil vi formodentlig næsten alle sammen skulle inficeres og smittes for at opnå flokimmunitet, hvis vi slet ikke vaccinerede, og så vil risikoen for at blive smittet jo være tæt på 100 procent. Derfor vil vaccinernes absolutte risikoreduktion blive lig den relative risikoreduktion, som bliver rapporteret omkring 95 procent.”

HVORNÅR GIVER DEN ABSOLUTTE RISIKOREDUKTION MENING?

Mens det ifølge forskerne ikke giver mening at se på den absolutte risikoreduktion, når man taler om covid-19, er der andre tilfælde, hvor dette effektivitetsmål er mere relevant. Det kan eksempelvis være, når man skal vaccineres i forbindelse med rejser til udlandet, forklarer Martin Tolstrup.

 

“Hvis man rejser til Thailand, så skal man eksempelvis have en hepatitis A-vaccine. Men det er ikke sikkert, at man bliver smittet med Hepatitis A, bare fordi man rejser til Thailand, og man skal derfor indregne, hvad risikoen er for at få Hepatitis A. Det kan have noget at gøre med, om man dyrker ubeskyttet sex, og hvilken anden risikoadfærd man har,” siger han.

 

Fordi alle ikke nødvendigvis bliver smittet, kan det give mening at regne ud, hvad risikoen er for at blive smittet, og hvor meget vaccinen reducerer den risiko, forklarer han.

Det samme påpeger Camilla Foged.

“Målet er selvfølgelig, at vi med massevaccination kan bringe smittetallet meget langt ned. I den situation vil den absolutte risikoreduktion også være meget lav, da smitten er lav. Vi vaccinerer netop for at forebygge og reducere smittespredning så meget som overhovedet muligt,” forklarer hun.

Som eksempel peger hun på børnevaccinerne, der som udgangspunkt gives til alle børn i Danmark. Fordi langt de fleste børn er vaccinerede med disse vacciner, er der også lille risiko for at blive smittet med sygdommene, vaccinerne beskytter mod.

“Det giver en lav absolut risikoreduktion,” siger Camilla Foged.

Martin Tolstrup følger op:

“Så der er sådan set ikke noget galt i deres (de tre forfattere til kommentaren, red.) beskrivelse, og det er jo rigtigt, at det er sådan, det hænger sammen, men det er bare en forkert præmis, de tre forfattere opstiller,” siger han.

TjekDet har forsøgt at få en kommentar fra personen bag bloggen Den Kritiske Akademiker, men vedkommende er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Opdateret 9. jun 2021