Hvor er Vermunds politik om flere lokale politistationer og sygehuse? Hun kan godt se den, men Thulesen Dahl kan ikke

Faktatjek 7. okt 2021  -  5 min læsetid
This describes the image
Foto: Der var olme miner mellem Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl og Nye Borgerliges Pernille Vermund under Debatten på DR2 tirsdag aften. Diskussionen gik på ulighed på tværs af danske regioner, og det fik begge partiformænd til at skyde med skarpt. Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Det fremgår ikke af Nye Borgerliges økonomiske politik, at partiet vil have flere politistationer, sygehuse, domstole og rådhuse i lokalområderne

  • Det sagde Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl tirsdag i DR2-programmet Debatten i en ordkrig med Pernille Vermund

  • Men Nye Borgerlige-formanden var hurtig til at afvise og bedyre, at det skam har været partiets politik fra dag ét

  • Og på Nye Borgerliges hjemmeside har der rigtignok længe stået, at de vil genåbne sygehuse i nærområderne og sørge for mere lokalt politi

  • Men i partiets omfattende økonomiske plan fra august skal man lede længe efter samme formuleringer

I anledning af Folketingets åbning var partilederne tirsdag aften inviteret til debat i programmet Debatten på DR2. Og her røg formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, og formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, i verbal infight.

Pernille Vermund anklagede Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti for i mange år at medvirke til at centralisere offentlige myndigheder, så politistationer, sygehuse, domstole og rådhuse landet over er lukket på stribe. Og det fik DF-formanden til at protestere:

“Alle de ting, du lige nævnte dér, fremgår det af jeres økonomiske politik, at de skal genåbnes? Nej, det gør det overhovedet ikke. Det er jo rent vanvittigt, at du står og siger det, når du ikke engang har en politik, der går ud på at genåbne de ting,” skød han tilbage.

This describes the image
Foto: Under en debat i DR2-programmet Debatten blev diskussionen mellem Nye Borgerliges Pernille Vermund og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl ophedet. Det skete under en debat af ulighed på tværs af danske regioner. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Men den salve fik blot Pernille Vermund til at opfordre Kristian Thulesen Dahl til lidt fritidslæsning.

“Må jeg anbefale dig at læse vores program, for jo, det har simpelthen stået i vores politik fra første dag. Så værsgo, du kan gå hjem og læse,” lød svaret.

På Nye Borgerliges hjemmeside har der i flere år ganske rigtigt stået, at partiets politik faktisk både går på at genåbne sygehuse i nærområderne og sørge for mere lokalt politi. De har desuden stemt for et politiforlig, der skulle bringe politiet tilbage i lokalområderne, og bakket et forslag op om flere sundhedshuse på landsplan.

Men Kristian Thulesen Dahl har ret i, at Nye Borgerliges omfattende økonomiske plan fra start august 2021 ikke nævner genåbning af politistationer, nærhospitaler, domstole og rådhuse med et eneste ord.

Mere lokalt politi og flere sygehuse i nærområderne

Det er ikke til at fastslå med sikkerhed, om Nye Borgerlige lige siden partiets grundlæggelse i 2015 har haft decentralisering af politi og sundhedsvæsen som en del af deres partiprogram. Men arkiverede versioner af partiets hjemmeside viser, at ønsket om mere lokalt politi i hvert fald har fremgået af hjemmesiden siden april 2017, mens et ønske om flere sygehuse i nærområderne har fremgået af partiets hjemmeside siden maj 2019.

I december 2020 stemte Nye Borgerlige sammen med Dansk Folkeparti og et bredt flertal i Folketinget også for et politiforlig, der blandt andet omfattede 20 nye nærpolitienheder rundt omkring i landets politikredse. Formålet med disse nye enheder er netop at sikre, at politiet kommer tættere på borgerne.

Og da VLAK-regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti i 2019 fremsatte forslag om en sundhedsreform, støttede Nye Borgerlige forslagets idé om borgernære sundhedshuse. Sundhedsreformen blev dog aldrig til noget, da den ikke nåede at blive stemt igennem inden regeringsskiftet.

Men i Nye Borgerliges samlede økonomiske plan fra august, der ifølge partiet selv skulle give et mere borgerligt Danmark, er hverken politi eller nærsygehuse nævnt. Planen var ellers stort slået op og omfattede blandt andet lavere skat, et styrket forsvar og 100.000 færre offentligt ansatte, men decentralisering af politi og sundhedsvæsen er ikke nævnt direkte.

Konkrete handlinger mangler

Og når det netop ikke er nævnt med ét ord i partiets store økonomiske plan, giver det ifølge Kristian Thulesen Dahl ikke meget mening at snakke om, at åbning af nærsygehuse og mere lokalt politi er en del af Nye Borgerliges politik.

“Det er jo en flot holdning at have, men det er jo ikke noget, der sker af sig selv. Så hvis man ikke stiller forslag eller krav eller sætter penge af til, at det kan ske, jamen så kommer det jo ikke til at ske,” siger han til TjekDet og fortsætter:

“I forslaget har de specifikt nævnt, at de vil åbne lokale kaserner, men der står ikke noget om alle de andre ting, Pernille Vermund nævnte i Debatten i tirsdags. Så hun siger en masse ting, som de ikke har sat en krone af til at udmønte i praksis.”

This describes the image
Foto: Allerede i 2015 fremgik det af Nye Borgerliges principprogram, at partiet ønskede at decentralisere. Skærmbillede af Nyeborgerlige.dk

Decentralisering siden 2015

Men bare fordi det ikke står nævnt ordret i Nye Borgerliges økonomiske plan, at partiet ønsker at decentralisere politi og sundhedsvæsen, er det altså ikke ensbetydende med, at det ikke er partiets politik, siger Pernille Vermund til TjekDet.

Hun på, at partiet i flere sammenhænge har fastslået, at de ønsker decentralisering. Hun nævner blandt andet, at ønsket om decentralisering fremgik af partiets principprogram allerede i 2015, og at hun i et blogindlæg fra 2019 udtrykte et ønske om decentralisering af sundhedsvæsenet.

Og i partiets økonomiske plan er der afsat masser af midler til, at partiets ønske om også at decentralisere sundhedsvæsenet kan blive til virkelighed, siger Pernille Vermund. Det sker under fanen ‘Løft i kernevelfærden (demografisk træk)’. Til det er der afsat 43 milliarder kroner.

I beskrivelsen af, hvad de 43 milliarder skal gå til, er nærsygehuse eller lokale sundhedscentre dog ikke nævnt med et ord. 

Kristian Thulesen Dahl peger på, at I i jeres plan specifikt nævner genåbningen af lokale kaserner. Hvis det er en stor prioritet for jer at åbne nærsygehuse, ville det så ikke give mening også at nævne i planen?

“At alting ikke står på den samme side, betyder jo ikke, at vi så ikke mener det. Jeg synes simpelthen, det er det skøreste, jeg nogensinde har hørt. Det er jo sådan, de fleste partier sætter deres kommunikation op. Man taler om, hvordan økonomien skal fordeles, hvad der er af arbejdsudbud, skatteindtægter, afgiftsindtægter og så videre i den økonomiske plan, og så er der alle politikområderne, hvor det mere deltaljeret er beskrevet, hvordan man konkret ønsker at gøre tingene,” siger Pernille Vermund.

Decentralisering i Danmark

En række politiske aftaler har i tidens løb medvirket til den centralisering, Pernille Vermund kritiserede under tirsdagens debat. Og der er, som hun hævder, blevet færre både rådhuse, sygehuse, domstole og politistationer de seneste år.
 

Særligt to reformer har været afgørende for centraliseringen - nemlig strukturreformen, der trådte i kraft i 2007, og som måske bedre er kendt som kommunalreformen, og politi- og domstolsreformen, der ligeledes blev gældende fra 2007. Og i begge tilfælde har Dansk Folkeparti ganske rigtigt medvirket til reformernes tilblivelse.


Med strukturreformen blev 271 kommuner til 98. Dermed blev der også færre rådhuse rundt omkring i landet. Reformen blev til under VK-regeringen bestående af Venstre og Det Konservative Folkeparti og med støtte fra Dansk Folkeparti som det eneste parti uden for regeringen.


Strukturreformen omdannede samtidig de tidligere 14 amter til de fem regioner, vi har i dag. I samme ombæring fik regionerne ansvaret for landets sygehuse. I 2018 gav daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) et svar på et udvalgsspørgsmål, hvoraf det fremgik, at 18 sygehuse på daværende tidspunkt var lukket siden strukturreformen i 2007.


Domstole er der også blevet færre af. Det skete med en politi- og domstolsreform, der ligeledes tog form under VK-regeringen og fik støtte fra Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Med den blev 82 byretskredse sammenlagt til 24 retskredse. Hver byret dækker en række kommuner.


Politi- og domstolsreformen fik også konsekvenser for antallet af danske politikredse, der blev reduceret fra 54 til 12. Siden er antallet af politistationer reduceret med mere end 30 procent.


Men savner man politi i sit lokalområde, er der måske godt nyt. Midt i december 2020 indgik et flertal i Folketinget nemlig en aftale om et nyt politiforlig. Forliget omfatter blandt andet oprettelsen af 20 nye nærpolitienheder rundt om i landets politikredse. Formålet med stationerne er netop at sikre, at politiet kommer nærmere borgerne.


Bag aftalen stod både regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative og Nye Borgerlige.

Opdateret 7. okt 2021