“Du risikerer simpelthen at få taget din bolig fra dig, blot fordi du eller dine forældre kommer fra et bestemt land eller blev født i et bestemt land for mange år siden.”

Sådan opsummerer folketingsmedlem og politisk leder for Frie Grønne, Sikandar Siddique, i et facebookopslag en politisk aftale, som regeringen 15. juni indgik sammen med SF, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. 

Med aftalen introducerer partierne en ny kategori af boligområder kaldet forebyggelsesområder, hvor man vil forhindre parallelsamfund i at vokse frem. 

Ifølge aftalen kan et boligområde blive klassificeret som forebyggelsesområde blandt andet, hvis mindst 30 procent af beboerne er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, og der står i aftalen, at der er “mulighed for godkendelse af nedrivning af almene familieboliger”.

Aftalen har altså fået Sikandar Siddique, hvis parti forsøger at blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg, op af stolen og til tasterne. Men i kommentarsporet til hans facebookopslag går flere politikere bag aftalen i rette med hans udlægning. Blandt dem er indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

“Der er ikke nogen, der risikerer at få taget sin bolig fra sig, som du skriver. Det er lodret forkert,” skriver ministeren i kommentarsporet.

Uenigheden er til at tage og føle på, men hvem har ret? 

Det er ikke lige til at give et klart svar på. For der er ingen tvivl om, at den nye aftale giver mulighed for at rive boliger ned i de nye forebyggelsesområder. 

Men det er i høj grad et frivilligt værktøj for boligorganisationerne i de pågældende boligområder, der skal betragtes som sidste udvej, siger boligforskere til TjekDet.

Desuden er det vigtigt at have for øje, at der er tale om en politisk aftale, som endnu ikke er juridisk bindende. Først efter sommerferien skal aftalen behandles i Folketinget, og lovgivningen skal eventuelt tilpasses.  

Ikke tvunget til nedrivning

Selvom Kaare Dybvad Bek til Sikandar Siddiques opslag skriver, at ingen risikerer at få frataget sin bolig, fremgår det faktisk af den nye aftale, at partierne er enige om at "give mulighed for godkendelse af nedrivning af almene familieboliger og genhusning efter samme regler, som gælder for udsatte boligområder efter almenboliglovens paragraf 61 a.”

Over for TjekDet fastslår Kaare Dybvad Beks eget ministerium, Indenrigs- og Boligministeriet, i en mail, at passagen i aftalen betyder, at nedrivning af almene boliger i forebyggelsesområderne er en mulighed. 

En melding, der umiddelbart er i strid med ministerens egen kommentar til Sikandar Siddiques opslag. Dermed har Sikandar Siddique altså ret i, at endnu flere borgere med den nye aftale risikerer at få revet deres hjem ned.

Men der er væsentlige forbehold til den konklusion, siger forskere på området til TjekDet.

Det er nemlig boligorganisationernes beboerrepræsentation, der beslutter, om en nedrivning er nødvendig. Det vil sige, at et flertal i repræsentationen skal stemme for nedrivningen.

Statistisk indblik: Her er de danske ghettoområder

Derfor er det med den nye aftale i høj grad op til boligorganisationerne selv, om de vil tage nedrivningsmuligheden i brug. Det vurderer Rikke Skovgaard Nielsen, der er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, hvor hun er en del af forskningsgruppen Transformation af Boliger og Steder. 

“Som jeg læser aftalen, har den det særlige ved sig, at den del med nedrivning er frivillig for forebyggelsesområderne i modsætning til de andre områder (de såkaldte hårde ghettoer, red.), hvor den obligatoriske handleplan i praksis ofte resulterer i nedrivning i en eller anden grad. Nedrivning bliver altså her ikke i lige så høj grad et nødvendigt redskab, og det er heller ikke med en bestemt procentdel for øje som i aftalen om de hårde ghettoer,” siger hun.

Også lektor Troels Schultz Larsen, der forsker i boligpolitik på Roskilde Universitet, lægger vægt på, at den nye aftale ikke har samme grad af tvang som de gamle aftaler, når det kommer til nedrivning. Han bemærker, at partierne bag aftalen til gengæld har pålagt forebyggelsesområderne nogle værktøjer, som skal bruges til at undgå, at nedrivning bliver nødvendigt.

“I forebyggelsesområderne laver man nu en indflytnings- og anvisningsstyring, så man kan styre, hvem der kommer ind i boligområderne, når folk flytter derfra,” siger Troels Schultz Larsen og uddyber:

"Kommunerne og boligorganisationerne har mulighed for at anvise folk til 25 procent af boligerne. De regler bliver strammet med den nye aftale, så kommunen fremover ikke kan anvise ikke-EU-statsborgere, folk der har begået kriminalitet eller fået ophævet deres leje grundet grov husordensovertrædelse, eller folk på overførselsindkomster i en bestemt periode.”

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Rammer i udgangspunktet alle

I sit opslag skriver Sikandar Siddique, at man risikerer at få frataget sin bolig “blot fordi du har en bestemt etnicitet og bor i et bestemt område.”

Men helt så firkantet kan man ikke stille det op.

Hvis en boligorganisation skulle vælge at rive en bygning ned i et forebyggelsesområde, kan det blandt andet være for at undgå, at det pågældende boligområde ender på listen over ghettoområder. Ét af kriterierne for at komme på den liste er, at mindst 50 procent af beboerne er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere.

Men boligorganisationer må i udgangspunktet ikke udpege specifikke beboeres bolig til nedrivning i bestræbelserne på at undgå at komme op på de 50 procent, forklarer Troels Schultz Larsen.

“Du må godt udpege en hel blok som en del af en strategisk plan, men hvis du omdanner eller nedriver enkelte opgange eller lejligheder, kan der spekuleres i, at man udvælger de opgange, der har flest beboere af ikke-vestlig herkomst. Og så kan der rejses mistanke om, at man diskriminerer for eksempel etniske minoriteter. Det spørgsmål er p.t. ved at blive afprøvet ved domstolene,” siger han med henvisning til en sag fra boligområdet Nøjsomhed i Helsingør, hvor beboere vil have landsrettens ord for, at deres opgange er blevet opsagt på grund af etnicitet.

Lever 76.400 i et parallelsamfund i Danmark? Det ved vi (stadigvæk) ikke

I udgangspunktet kan enhver, der bor i et forebyggelsesområde, altså risikere at få frataget sin bolig uanset etnicitet, indkomststørrelse og uddannelse. I praksis vil det dog i højere grad være etniske minoriteter, der bliver ramt, vurderer Rikke Skovgaard Nielsen.

“Nedrivninger vil typisk ramme etnisk skævt i forhold til den generelle sammensætning af minoriteter i Danmark, fordi der i de her områder relativt set bor flere etniske minoriteter som ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Så den rammer skævere, men det er ikke møntet sådan, at det kun er dem fra ikke-vestlige lande, der bliver smidt ud,” siger hun og opsummerer:

“Men man kan kun blive en del af et forebyggelsesområde, hvis der er 30 procent ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere i området, så på den måde vil aftalen per definition ramme skævt. Men i selve nedrivningen er det jo ikke sådan, at man kan skelne etniciteter fra hinanden.”

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Etnicitet er en afgørende faktor

Etnicitet er altså en afgørende faktor for at blive kategoriseret som et forebyggelsesområde. Og lige præcis det overordnede kriterium om etnicitet adskiller de nyere aftaler om udsatte boligområder fra de ældre, påpeger Rikke Skovgaard Nielsen. 

“I de tidligste aftaler var kriteriet om ikke-vestlige indvandrere og efterkommere et af flere parametre. Nu er det en forudsætning for overhovedet at blive et forebyggelsesområde,” siger hun.

Ud over at bestå af mindst 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere skal en vis andel af forebyggelsesområdernes beboere – uanset etnicitet – yderligere opfylde to af i alt fire kriterier. De omhandler beskæftigelsesgrad, uddannelsesniveau, straffeforhold og indkomst.

Etnicitet er dog forudsætningen for, at de fire andre kriterier overhovedet kommer i spil, siger Troels Schultz Larsen.    

“I forhold til den enkelte beboer kan det betyde, at på alle andre parametre end etnicitet vil vedkommende tælle positivt. Men samlet set kan denne person risikere at bidrage til, at boligområdet bliver et forebyggelsesområde, fordi etnicitet er afgørende, uanset hvordan personen ellers klarer sig. Og dermed kan vedkommende i sidste instans risikere tvangsflytning,” siger han.

Omvendt vil en kriminel, arbejdsløs ikke-vestlig indvandrer, der bor i et boligområde med færre end 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, med den nye aftale ikke være i fare for at få sin bolig revet ned – medmindre beboersammensætningen ændrer sig selvfølgelig.

Er det ”faktuelt forkert”, at 11.000 mennesker skal forlade deres bolig på grund af ghettopakken?

Minister vil ikke stille op til interview

TjekDet har i en mail spurgt Indenrigs- og Boligministeriet, hvad Kaare Dybvad Bek helt konkret mener med, at “der er ikke nogen, der risikerer at få taget sin bolig fra sig,” når hans eget ministerium bekræfter overfor TjekDet, at det er muligt at rive boliger ned på baggrund af aftalen.

I en mail skriver ministeriet, at alle lejere, som får ophævet sit lejemål som følge af nedrivning, skal tilbydes genhusning i en tilsvarende bolig i samme kommune.

“Der er således ingen, som vil blive sat på gaden som følge af den nye mulighed for nedrivning i forebyggelsesområder,” skriver ministeriet til sidst i mailen.

Artiklen fortsætter under billedet

I en kommentar til Sikandar Siddiques opslag giver Kaare Dybvad Bek udtryk for, at han er dybt uenig i sin folketingskollegas udlægning af den nye aftale.

TjekDet ville gerne have spurgt ministeren, hvem der har påstået, at beboere kan blive sat på gaden i kraft af den nye aftale.

Vi ville også gerne have ministeren til at svare på, om han mener, at man ikke får frataget sin bolig, hvis ens bolig bliver revet ned, og man efterfølgende genhuses i en ny bolig.

Men ministeren har ikke lyst til at svare på spørgsmål i et interview og har desuden ikke yderligere kommentarer, oplyser Indenrigs- og Boligministeriet.

Sikandar Siddique: Mit fokus er etnicitetskriteriet

TjekDet har spurgt Sikandar Siddique, om han forstår, hvis man efter at have læst hans facebookopslag står tilbage med det indtryk, at kun ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i forebyggelsesområderne risikerer at få revet deres bolig ned.

Han vil ikke afvise, at man kan efterlades med det indtryk, men han understreger samtidig, at hans hensigt hele tiden har været at gøre opmærksom på, at lovgivningen i hans optik er diskriminerende.

“Jeg kunne godt have skrevet, at hvis man bor i et boligområde, som på baggrund af etnicitetskriteriet kan blive revet ned, så kan det gå ud over alle i boligområdet. Men det ændrer ikke på, at det ikke er den hvide mand eller kvinde, der er afgørende i det her. Det er den brune, indvandreren. Det er minoriteten," siger han og fortsætter:

"Jeg laver det her opslag for at gøre opmærksom på, at den her lovgivning kredser om én afgørende ting, og det er kriteriet om etnicitet. At det så går ud over et helt boligkvarter, hvor der er alle mulige andre mennesker, er jo bare endnu mere sørgeligt. Men det ændrer ikke ved, at det, der udløser nedrivningen, er etnicitetskriteriet."

Sikandar Siddique påpeger desuden, at han intet sted skriver direkte, at etniske danskere ikke også rammes af aftalen.

Som tidligere er nævnt er der foreløbig kun tale om en politisk aftale, som ikke er juridisk bindende. Næste skridt er at sende aftalen i høring hos relevante parter, og efter sommerferien skal partierne så behandle aftalen i Folketinget, hvorefter den endelige lovgivning vil være på plads.