Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Jo, tallene peger på overdødelighed i Sverige i 2020

Faktatjek 21. jan 2021  -  5 min læsetid
Tjekdet
Befolkningen i den svenske by Uppsala opfordres af de svenske myndigheder til fortsat at holde afstand. Billedet er taget i oktober måned sidste år.  Foto: Claudio Bresciani/TT/Ritzau Scanpix
  • Sverige havde ingen overdødelighed i 2020, og det står slet ikke så slemt til med covid-19 hos vores naboer, forlyder det på sociale medier

  • Men Sverige havde overdødelighed i 2020, siger lektor i biostatistik. Graden af overdødelighed svinger imidlertid alt efter, hvor mange forbehold man tager i udregningen af tallene

  • Overdødeligheden i Sverige var klart størst i foråret, hvor også covid-19 var på sit højeste, siger pandemiforsker

ARTIKLEN ER OPDATERET | 26-01-2021 | KL. 13:01

Artiklen indeholdt tidligere en statistisk analyse, der konkluderede, at overdødeligheden i Sverige i 2020 var markant. Analysen var desværre behæftet med fejl. Der er derfor udarbejdet en ny og retvisende analyse, der viser, at der fortsat er tale om overdødelighed, men den er mindre iøjnefaldende og kan derfor ikke betragtes som markant, som det fremgik af den tidligere version af artiklen. Artikelteksten er nu opdateret, så den tager udgangspunkt i den nye analyse. I den opdaterede artikel udtaler de medvirkende forskere sig nu med udgangspunkt i den nye beregning. TjekDet beklager fejlen.

Hvorfor gør vi ikke bare som Sverige?

Det spørgsmål er blevet stillet utallige gange gennem coronapandemien, primært af kritikere af regeringens coronastrategi, der har budt på både restriktioner og nedlukninger. 

For Sverige har trods en mere lempelig strategi ikke haft overdødelighed i 2020, påstår adskillige facebookbrugere. Derfor bør man ikke bruge Sveriges håndtering af ny coronavirus som skræmmeeksempel, lyder det videre.

Den populære sammenligning med Sverige foregår også på Christiansborg. I radioprogrammet P1 Debat onsdag 20. januar diskuterede Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen og Enhedslistens Peder Hvelplund, om der er overdødelighed hos vores svenske naboer.

Og svaret er, at Sverige havde overdødelighed i 2020. Det fastslår forskere over for TjekDet.

Men det er svært helt præcis at fastslå, hvor stor overdødeligheden var. Der kan nemlig tages hensyn til en masse forskellige faktorer, som kan påvirke det endelige resultat i både den ene eller den anden retning.

Sikkert og vist er det dog, at overdødeligheden var højest, mens ny coronavirus rasede løs i det svenske samfund i foråret.


Forældede tal vildleder

Især et specifikt søjlediagram bliver hevet frem som bevis på, at Sverige ikke havde overdødelighed i 2020. 

Søjlediagrammet, der stammer fra statistiksiden Statista, viser antallet af dødsfald i Sverige hvert år fra 2010 til 2020. Og ifølge søjlediagrammet var der i 2020 nogenlunde lige så mange dødsfald som de foregående 10 år.

Tallene fra Statista baserer sig på officielle svenske dødstal fra statistikmyndigheden SCB, der er den svenske pendant til Danmarks Statistik. Men tallene i det bredt delte søjlediagram er forældede.

Det svenske sygehusvæsen indrapporterer nemlig i nogle tilfælde dødstilfælde med en vis forsinkelse. Så mens opslag på Facebook fra starten af januar giver det indtryk, at dødstallet i Sverige i 2020 var 91.773, så viser de officielle tal fra SCB, at der døde 98.081 personer i Sverige i 2020.

Det tal kan endda stadig stige en smule på grund af efterrapporteringer, oplyser SCB til det svenske faktatjekmedie Källkritikbyrån.

På baggrund af de opdaterede, svenske dødstal har Henrik Støvring, lektor i biostatistik ved Aarhus Universitet, lavet en statistisk analyse, der tager højde for både befolkningsudvikling, generelt stigende levealder samt alders- og kønssammensætning de forskellige år.

I analysen har han sammenholdt dødstallene for 2020 med de foregående år fra 2010 og blandt andet korrigeret for, at 2019 var et år med markant underdødelighed på grund af en mild influenzasæson.

Analysen viser, at der er i Sverige i 2020 døde 0,9 procent flere end forventet. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med det tal, som kan få det til at falde til -0,5 procent eller stige til 3,2 procent, forklarer Henrik Støvring.

“Men de 0,9 procent er et yderst konservativt bud, fordi det så at sige forudsætter, at alle, som ikke døde af influenza i 2019, så er forudbestemte til at dø i 2020,” siger han og understreger, at det er så godt som utænkeligt.

Hvis man derimod udelader det meget forsigtige forbehold, ender 2020 på en noget højere overdødelighed.

“I analysen ser vi en generelt faldende dødelighed fra 2010 og frem, men 2019 og 2020 følger ikke trenden. Hvis vi ignorerer, at 2019 havde markant underdødelighed, og sammenligner 2020 med de foregående års trend, har 2020 5,5 procent flere døde end forventet – det er en markant overdødelighed. Men den sammenligning er ikke helt fair, fordi 2019 havde en unormalt lav dødelighed,” siger han.

Han understreger, at det i analysen ikke er muligt at korrigere for spædbørnsdødelighed og dødelighed hos ældre over 90 år, fordi de nødvendige data ikke er tilgængelige hos Eurostat eller SCB. Var det muligt, kunne det rykke tallene yderligere i enten den ene eller den anden retning.

Særligt slemt under første bølge   

Overdødelighed, når man groft sammenligner fra år til år, kan imidlertid skyldes forskelle i mange forskellige dødsårsager. Hvilken andel af overdødeligheden, som kan tilskrives coronavirus, kan de ugentlige dødstal på EuroMOMO give svar på, siger Lone Simonsen, der er professor og pandemiforsker ved Roskilde Universitet. 

EuroMOMO er et samarbejde mellem 26 europæiske lande, der administrerer data for de pågældende landes dødelighed. Og data viser tydeligt, at overdødeligheden i Sverige sidste år fulgte landets covid-19-bølger.

“På EuroMOMO kan man se en betydelig overdødelighed, der ligger langt over gennemsnittet, i Sverige i foråret, og det skete tydeligt i forbindelse med coronaviruspandemien," siger Lone Simonsen.

Ifølge EuroMOMO havde Sverige i foråret 2020 seks uger i træk, hvor overdødeligheden var enten ‘høj’ eller ‘meget høj’ i forhold til det normale niveau.

“Når Sverige oplever et meget større antal coronadødsfald end Danmark, skyldes det, at de i marts var for langsomme til at reagere og først fik lukket store forsamlinger ned og beskyttet de ældre bedre omkring 1. april. De reagerede altså to uger senere end Danmark. Havde Danmark havde ventet to uger med at reagere, havde vi også haft flere dødsfald. En epidemi går lynhurtigt, hvis man ikke gør noget. Bare en uges forsinkelse kan betyde dobbelt så mange smittede og dødsfald," siger Lone Simonsen.

Også i december 2020 nåede dødstallene i Sverige uvante højder. Og i juni og november var der også en overdødelighed udover det, man statistisk kan betegne som naturlige udsving.

Til sammenligning har der i Danmark først for nyligt været overdødelighed ifølge EuroMOMO. Det skete i fem uger af 2020, og den ene af ugerne, uge 53, strækker sig endda ind i 2021. I ingen af de fem uger var overdødeligheden højere end det, man betegner som ‘moderat’.

Omvendt har det set langt værre ud i andre europæiske lande – også værre end i Sverige. Lande som Spanien, Frankrig, Belgien og England har eksempelvis oplevet flere uger i 2020 med ‘meget høj’ eller ‘ekstraordinært høj’ dødelighed i de perioder, hvor covid-19 var på sit højeste.

Sverige er kommet efter “katastrofen i marts”

Tal fra svenskernes svar på Sundhedsstyrelsen, Folkhälsomyndigheten, viser, at 9.798 svenskere døde af covid-19 i 2020. Og det tal kan vække undren. For hvis knap 10.000 er døde af covid-19, hvorfor er den generelle overdødelighed så ikke mere iøjnefaldende?

Svaret er ikke ligetil. Flere forskellige forhold forstyrrer nemlig tallene, siger Lone Simonsen.

"Det ville være mærkeligt, hvis man så det samme tal (at overdødeligheden gik lige op med antal af dokumenterede coronadødsfald, red.), for overdødeligheden repræsenterer mange forhold på samme tid. Der er klart en stigning på grund af covid-19-dødsfald, og vi må forvente, at restriktionerne har en indflydelse på den generelle dødelighed," siger hun og uddyber:

"Eksempelvis er der betydelig nedgang i influenzadødelighed, som næsten er forsvundet i 2020. Der er også færre trafikuheld, fordi vi er mere hjemme. Omvendt har andre patienter ikke fået den behandling, de normalt ville få, og det kan forværre deres tilstand. Der er mange forhold, som påvirker den overdødelighed, man måler i 2020, i forhold til de tidligere år, både positivt og negativt."

Selvom svenskerne i løbet af coronapandemien generelt har levet et friere liv end mange andre, har de ikke været undtaget for restriktioner, påpeger Lone Simonsen.

“De har passet meget på deres plejehjem og deres ældresektor efter katastrofen i marts (hvor Sverige oplevede stor overdødelighed, red.). De har også lukket de store begivenheder ned fra 500 til 50 omkring slutningen af marts. Mange svenskere arbejdede også hjemmefra, hvis de kunne. Så de har gjort noget,” siger hun og tilføjer, at overdødeligheden i Sverige havde været meget højere, hvis ikke der havde været restriktioner

Tal fra Our World in Data viser, at mens Sverige især i marts og til dels april var mindre restriktive end andre europæiske lande, så har de sidenhen fulgt trop. Ifølge oversigten har det svenske samfund endda været underlagt strengere restriktioner i efteråret end Danmark og flere andre europæiske lande.

Nationale restriktioner i Sverige netop nu

  • Forsamlingsforbud for mere end otte personer
  • Kun bordservering samt krav om afstand på barer og restauranter
  • Alkoholsalg er forbudt efter kl. 22:00
  • Gymnasieelever er hjemsendt på nær i regioner med lavt smittetryk, hvor der så småt åbnes op igen
  • Indrejseforbud for danskere, dog med undtagelser. Det gælder eksempelvis ikke danskere, der bor eller arbejder i Sverige
  • Der er desuden anbefalinger på regionalt niveau, som varierer. Mundbind er ikke et officielt krav nogen steder i Sverige.

 

Kilder: Udenrigsministeriet og DR

 

Opdateret 30. mar 2023