Støjberg fejltolker nye tal: Nej, dansk landbrug har ikke reduceret CO2-udledninger med en million tons

På bare to år har Arla-landmænd reduceret deres udledning af drivhusgasser med over en million tons.

Ifølge Danmarksdemokraterne og Arla selv viser det, at der ikke er behov for en CO2-afgift på dansk landbrug, fordi danske landmænd selv er i gang med at reducere deres udledninger af drivhusgasser.

“Landmændene kan godt UDEN en CO2-afgift! På to år har Arlas landmænd reduceret deres CO2-udslip med mere end en million ton,” skriver Danmarksdemokraterne på Facebook. 

Og til CO2-rally ved en mælkeproducent ved Randers udtalte partileder Inger Støjberg lørdag til DR:

“Arla lagde tal frem via deres årsregnskab her i sidste uge, og der kunne de vise, at dansk landbrug gennem de seneste to år har nedbragt deres CO2-udledning med 1 million ton.”

Men af Arlas eget årsregnskab fremgår, at reduktionen på en million ton drivhusgasser dækker over Arlas mælkeproducenter i både Sverige, Storbritannien, Holland, Luxembourg, Belgien, Tyskland og altså Danmark. Kun knap 2000 af Arlas 8000 mælkeproducenter er danske.

Hvordan det går med reduktionen hos lige præcis koncernens danske mælkeproducenter, ønsker Arla imidlertid ikke at oplyse, skriver de i en mail til TjekDet.

Ingen danske tal

Ifølge Arlas egen opgørelse udledte Arla-landmændenes mælkeproduktion 16,4 millioner tons CO2-ækvivalenter i 2021. I 2023 faldt samme tal til 15,2 millioner tons. Altså et fald på 1,2 million tons.

Men af rapporten fremgår det også, at størstedelen af Arlas mælk bliver produceret i andre lande end Danmark. Og kun en fjerdedel af Arla-landmændene er danske. Arla oplyser til TjekDet, at reduktionerne er på tværs af hele Arla og altså ikke kun i Danmark.

Ifølge Arla er deres bonusmodel årsag til reduktionen i udledte drivhusgasser. Ved at være tilmeldt Arlas klimatjek får landmændene hjælp til at mindske udledningerne på deres gårde. Landmændene sender data til Arla om blandt andet køerne, mælken, staldene, foder og energi gennem et digitalt rapporteringsværktøj.

Ud fra de tal regner Arla med hjælp fra eksterne eksperter ud, hvor stor landmændenes udledning er. Klarer landmanden sig godt i Arlas klimatjek, får han flere penge for sin mælk i form af en bonus, og til det har Arla afsat 3,7 milliarder kroner om året frem mod 2030.

Men selvom Arla altså har data på en række klimainitiativer hos deres danske mælkeproducenter, så afviser de at fremlægge tal på, hvor godt de danske landmænd klarer sig. Arla vil kun offentliggøre samlede tal for alle landmænd i alle syv lande, skriver de i en mail.

“Selvom vi anerkender, at et nationalt tal for CO2-ækvivalent per kg mælk er nyttigt for at forstå, hvor langt vores ejere er på deres reduktionsrejse, så mener vi, at vores globale gennemsnit er nøgleindikatoren for Arlas evne som et landmandsejet kooperativ til hastigt at reducere drivhusgasudledning fra mælkeproduktion,” skriver Arla i en mail til TjekDet.

Hvem skylder i klimaregnskabet? Her er de mest CO2-udledende lande

Foretrækker gulerod

TjekDet har spurgt Danmarksdemokraterne, hvorfor de bruger tal, der også dækker landbrug i andre lande, som argument for, at der ikke er grund til at indføre en dansk CO2-afgift.

Danmarksdemokraternes landbrugs- og miljøordfører, Hans Kristian Skibby, svarer, at partiet foretrækker gulerødder fremfor pisk i bestræbelserne på at reducere landbrugets udledninger.

“Arlas incitamentsmodel er netop et eksempel på, at man ved at belønne dygtige landmænd, som gør en stor indsats for at producere klimaeffektive fødevarer, kan opnå imponerende drivhusgasreduktioner. Samlet set har Arlas 8.000 landmænd, herunder de omkring 2.500 fra Danmark, reduceret over en million ton i løbet af de seneste to år. Den udvikling skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at bakke op om,” siger Hans Kristian Skibby til TjekDet

Billige reduktioner

Jørgen Eivind Olesen, institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, har svært ved at vurdere, hvad Arlas tal egentlig viser, når mejerikoncernen ikke vil fremlægge detaljerne for deres reduktion.

“Erhvervet kan godt sikre reduktioner af egen vilje, især hvis en stor spiller som Arla går forrest. Men det viser ikke nødvendigvis, at hele erhvervet er med om bord, da der jo er mange andre dele af landbrugserhvervet, der ikke har så stor fokus som Arla,” siger han og tilføjer, at det ville styrke debatten, hvis Arla offentliggjorde tallene bag reduktionerne. 

“Transparens er godt på de fleste områder. Her vil jeg mene, at det ville være på sin plads,” siger Jørgen Eivind Olesen.

Lars Gårn Hansen, der er professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet, mener ikke, at Arlas opgørelse viser, at en CO2-afgift er overflødig. Han vurderer, at landbruget ikke vil nå reduktionsmålet på mindst 55 procent i 2030 ad frivillighedens vej.

“Det relativt lille incitament, som Arla giver landmændene med deres klimatjek, kan godt sikre de billigste reduktioner. Men det er hverken gratis eller billigt for landbruget at reducere deres udledninger så meget, som der kræves, og derfor ikke realistisk, at de vil kunne nå deres reduktionsmål uden den tilskyndelse, som en CO2-afgift giver,” siger Lars Gårn Hansen.

Arla anerkender, at det hverken er nemt eller billigt at nå koncernens mål om en klimareduktion på 30 procent i 2030 i forhold til 2015. Af samme grund har de indført bonusordningen for at accelerere landmændenes reduktioner, skriver Arla i en mail.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Uens opgørelser

Men hvor meget har danske mælkeproducenter så reduceret deres udledninger uden reguleringer ifølge officielle opgørelser?

Det fortæller de danske udledningstal ikke umiddelbart. Når Energistyrelsen laver officielle klimafremskrivninger, gør de det efter FN’s klimapanels forskrifter. Her kan man finde, hvad udledningen er fra danske malkekøers fordøjelse og gylle. Og man kan finde den komplette udledning fra landbrugsprocesser og landbrugsareal. 

Særligt er det malkekøernes metanbøvser, der er den store udleder, når en landmand producerer mælk. Ifølge Energistyrelsens seneste tal fra 2021 udledte alle danske malkekøers fordøjelse knap 2,6 millioner tons CO2. I 1990 var det tal 2,7 millioner, og ifølge Energistyrelsens fremskrivning lyder tallet i 2030 på 2,4 millioner tons CO2. 

Hele land- og skovbruget udledte i 1990 knap 21 millioner tons CO2 eksklusiv energiforbrug. I 2021 var samme tal godt 14 millioner tons CO2, og styrelsen fremskriver, at landbruget i 2030 stadig udleder 14 millioner tons CO2. Altså en reduktion på cirka en tredjedel. 

I henhold til landbrugsaftalen fra 2021, som er indgået af et bredt flertal af Folketingets partier, skal land- og skovbrugets udledninger af CO2 i 2030 være reduceret med mellem 55 og 65 procent i forhold til 1990.

Energistyrelsen opgør ikke, hvor meget CO2 mælkeproducenter udleder, på samme måde som Arla, da Arlas metode er en såkaldt livscyklusanalyse. 

Ved at bruge den opgørelsesmetode kan en Arla-landmand reducere udledningen af sin mælk ved for eksempel at købe foder, der er mindre klimabelastende end det foder, landmanden tidligere har købt. Men foderet kan være produceret både i og udenfor Danmark. Derfor tæller det ikke nødvendigvis med i dansk landbrugs officielle CO2-regnskab. Det tæller heller ikke med, hvis landmanden bruger mindre energi i sin produktion, selvom begge dele mindsker udledningen af drivhusgasser.

Derudover er de officielle danske udledningstal ældre end tallene i Arlas årsrapport. Arlas tal er fra perioden 2021 til 2023. Energistyrelsens seneste målte tal er fra 2021, og først i slutningen af april i år vil der udkomme udledningstal for 2022.