Uger med lidt flere døde end normalt misbruges som bevis for livsfarlige coronavacciner
-
I maj, juni, juli og august i år har der været overdødelighed i Danmark, lyder det i en række opslag på sociale medier
-
Og det er coronavaccinerne, der er skyld i overdødeligheden, lyder det også
-
Og der var i princippet overdødelighed i to uger i august. Men et lille hop i dødeligheden nu og da er ikke bemærkelsesværdigt, forklarer forskere i biostatistik
-
De afviser også, at coronavaccinerne kan føre til en overdødelighed. Hvis vaccinerne var så dødelige, at det ville kunne aflæses i statistikkerne, havde vi vidst det nu ud fra de mange studier, der er lavet
I maj, juni, juli og august i år har der været overdødelighed i Danmark.
Sådan lyder budskabet i en række opslag på sociale medier, som flere læsere har bedt TjekDet tage et kig på.
I flere af opslagene er der også bud på, hvad de usædvanligt mange dødsfald skyldes. Og særligt et bud går igen: coronavaccinerne.
Men har der egentlig været overdødelighed i Danmark i maj, juni, juli og august? Og er vaccinerne i så fald forklaringen?
Det korte svar på de spørgsmål er nej.
Ikke reel overdødelighed
Overdødelighed betyder lidt forsimplet, at flere end forventet dør i en given periode.
Statens Serum Institut (SSI) lægger uge for uge information om dødelighed i Danmark ud på sin hjemmeside.
Og her kan man rigtignok se, at dødeligheden i Danmark i en række uger i løbet af de seneste fire måneder har ligget en smule højere end forventet på baggrund af dødstallene fra tidligere år.
Når det er tilfældet, er der i princippet tale om overdødelighed, fortæller Henrik Støvring, der er lektor i biostatistik ved Aarhus Universitet.
Der er dog et men.
For flere dødsfald en given uge kan også skyldes tilfældige udsving i dødeligheden – simpelthen fordi nogen tilfældigvis dør en uge i stedet for en anden.
“Spørgsmålet er så, hvornår vi tror, det ikke kun er tilfældigheder, der er skyld i flere døde. Det handler om at skelne tilfældig overdødelighed fra reel overdødelighed,” siger Henrik Støvring.
SSI måler dødelighed i en såkaldt z-score. Z-scoren 0 angiver den forventede dødelighed. Ligger dødeligheden mellem 0 og 2, skyldes det sandsynligvis tilfældige udsving i dødeligheden.
Først når dødeligheden rammer en z-score på 2 – også kaldet tærskel 2 – er der ifølge SSI’s definition tale om overdødelighed. Her kan man nemlig med en vis sandsynlighed konkludere, at stigningen ikke bare er tilfældig. Når dødeligheden overskrider en z-score på fire – også kaldet tærskel 4 – er der tale om betydelig overdødelighed.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Her kan du se Statens Serums Instituts forskellige grader af dødelighed. Bevæger dødeligheden sig op over tærskel 2, er der ifølge seruminstituttet tale om overdødelighed. Bevæger dødeligheden sig op over tærskel 4, er der tale om betydelig overdødelighed.
Ifølge SSI’s tal har dødeligheden kun oversteget tærskel 2 i to uger siden maj i år. Det var i uge 31 og 32 i starten af august, hvor dødeligheden lå på henholdsvis 3,66 og 2,02.
Men ifølge Theis Lange, der er professor i biostatistik ved Københavns Universitet, er det ikke nødvendigvis retvisende at kalde enkelte hop i dødeligheden som i de to uger overdødelighed.
“Hvis det skal få mig til at spærre øjnene op, så skal det ske over en længere periode,” siger han og peger på, at dødeligheden i både ugerne op til og efter uge 31 og 32 var lavere.
Det samme siger Henrik Støvring. Han peger på, at der omkring årsskiftet mellem 2020 og 2021 var otte uger med forhøjet dødelighed, der strakte sig fra udgangen af 2020 til midt i februar 2021. Den toppede i uge 51 med en score på 5,10. Dengang lød meldingen fra SSI, at smitte med coronavirus var årsagen til de særligt mange dødsfald.
“Der var reelt set overdødelighed, for der var det ikke bare et enkelt udsving, men flere uger i træk, hvor dødeligheden var forhøjet og endda markant forhøjet. Den forhøjede dødelighed skal være vedvarende,” siger han.
Bortset fra den længere periode med overdødelighed, der løb over årsskiftet, er det altså sandsynligt, at de flere dødsfald end ventet i 2021 blot skyldes tilfældigheder.
Flere døde end sidste år
Ifølge flere facebookbrugere dukker et bemærkelsesværdigt billede op, når man sammenligner antallet af døde i maj, juni og juli i år med antallet af døde de samme måneder sidste år.
Flere mennesker er nemlig døde i løbet af de tre måneder i 2021 sammenlignet med de samme måneder sidste år, lyder det. Og det er mærkværdigt taget i betragtning af, at corona-pandemien sidste år rasede i en ikke-vaccineret befolkning, mens de fleste danskere nu er vaccinerede, bemærkes det i flere opslag.
Og ifølge tal fra Danmarks Statistik døde der ganske rigtigt – i rå tal – 748 flere personer i de pågældende måneder i 2021 sammenlignet med de samme tre måneder i 2020.
Men i virkeligheden er det slet ikke så underligt, lyder det fra både Henrik Støvring og Theis Lange. Generelt kan man sige, at to år ofte vil udligne hinanden, hvad angår dødelighed, forklarer Henrik Støvring.
“Hvis der i to tilfældige sammenhængende år sker flere dødsfald end ventet det ene år, så vil der være en tendens til, at der er færre dødsfald end ventet det næste,” siger han og fortsætter:
“Hvis samfundets allersvageste eksempelvis dør af influenza det ene år, så vil der ikke være så mange, der kan dø året efter.”
Lige netop i forbindelse med coronapandemien, er det sandsynligt, at det modsatte har gjort sig gældende, siger Henrik Støvring.
Det er Theis Lange enig i. Og det skyldes først og fremmest nedlukningerne og de restriktioner, der blev indført, siger han.
“Det gjorde jo, at vi nærmest fik udryddet influenza for bare at nævne en sygdom. Det, at man passede så meget på hinanden og passede på sig selv, må man forvente, presser dødeligheden ned.”
De sårbare blev altså ikke i lige så høj grad udsat for lungebetændelse, forkølelse og andre sygdomme, de normalt udsættes for.
Men at restriktioner og nedlukninger minimerede alle former for smitte, er kun én mulig forklaring ud af mange.
“Der kan være et utal af forskellige, gode grunde til, at dødeligheden i 2020 og 2021 ser ud, som den gør. Hvilken af de grunde, der så er den reelle forklaring, kan man ikke sige med sikkerhed,” siger Theis Lange.
Kan det være vaccinerne?
Ifølge brugerne bag flere af opslagene på Facebook, er én forklaring dog helt oplagt – nemlig covid-19-vaccinerne.
Men det er ikke sandsynligt, mener Theis Lange. Han peger på, at der er lavet for mange studier på effekter og eventuelle bivirkninger af de forskellige coronavacciner, til at man ville kunne overse en så dødelig bivirkning, at den ville blive synlig i dødstallene.
“Der kunne i princippet godt være en eller anden sjælden bivirkning ved vaccinerne, vi endnu ikke har set. Det kan ikke udelukkes. Men den vil aldrig kunne drive dødeligheden markant op,” siger han.
Også Henrik Støvring vurderer, at det er usandsynligt, at vaccinerne spiller en rolle i dødelighedsstatistikken. Det skyldes først og fremmest, at den eneste reelle overdødelighed, der har været, siden vaccineudrulningen blev påbegyndt, er det lille hop i dødeligheden i starten af august. Det mønster passer nemlig ikke med tidspunktet og måden, vaccinerne blev rullet ud på, forklarer han.
“Når vi ser det billede, skulle hypotesen være, at man fire måneder efter, man er blevet vaccineret, har forhøjet risiko for at dø. Den hypotese kan på ingen måde forklare, hvorfor tallet så umiddelbart efter falder til en lavere dødelighed. Hvis det virkelig var vaccinen, så ville vi jo se, at det langsomt begyndte at stige, og så ville den blive ved,” siger han.
Theis Lange gætter derimod på, at vaccinen har spillet en lidt anden, men ikke ubetydelig rolle for dødeligheden i 2021.
“At man ved, at man har fået vaccinen, kan for eksempel betyde, at man er blevet mindre forsigtig i forhold til smitte. Ikke bare med coronavirus, men med alle mulige smitsomme sygdomme, man i sidste ende kan dø af,” siger han.
