Video påstås at vise et muslimsk slavemarked, men virkeligheden er en anden
-
På sociale medier florerer en video, som påstås at vise et muslimsk slavemarked, hvor man kan købe kvinder.
-
Men det er ikke korrekt.
-
Videoen viser et performativt kunstværk i den irakiske by Arbil.
-
Kunststykkets formål er at sætte fokus på Islamisk Stats massakre på yezidierne i 2014.
“Dette er et muslimsk slavemarked. Hvordan kan deres støtter overhovedet sove?”
Det er teksten på en video, der i øjeblikket florerer på sociale medier.
I videoen ser man nogle burkaklædte kvinder, der står kædet sammen på en række, mens en mand går fra kvinde til kvinde og løfter op i deres burkaer, så han kan se deres ansigter.
Men videoen viser ikke et muslimsk slavemarked.
I stedet er det et stykke gadekunst, der har til formål at sætte fokus på uretfærdigheden ved, at kvinder bliver solgt som sexslaver.
Optaget i Irak
TjekDet har via omvendte billedsøgninger fundet frem til andre videoer og billeder, der viser den samme begivenhed, men fra en anden vinkel.
Derudover har TjekDet geolokaliseret videoen og slået fast, at den er filmet på en plads i den irakiske by Arbil.
TjekDet har geolokaliseret videoen, der florerer på sociale medier og på den måde fastslået, at den er filmet i den irakiske by Arbil. Billedet til venstre stammer fra videoen, mens billedet til højre er fra Google Earth. Her ses det blandt andet, at fliserne og søjlerne er ens. Fotos: Skærmbilleder.
Gennem den omvendte billedsøgning finder vi blandt andet et facebookopslag fra en irakisk kunstner, der hedder Aryan Rafiq. Her deler hun et billede af de samme kvinder kædet sammen foran de samme søjler, som kan ses på videoen.
Opslaget er delt den 7. marts 2023, og Aryan Rafiq skriver til opslaget, at hendes kunstværk hedder “The Unheard Screams of The Ezidkhan Angels”, hvilket på dansk kan oversættes til “De uhørte skrig fra Ezidkhan-englene”.
Hun har også delt længere videoer fra begivenheden på både Facebook og Instagram. I videoen på Facebook ser man efter cirka tre minutter og 30 sekunder den samme mand løfte op i kvindernes burka, som ses i videoerne, der angiveligt skulle stamme fra et slavemarked.
I kommentarsporet til et af opslagene bliver hun spurgt til, hvad der er sket, hvortil hun forklarer, at det er et kunstnerisk show, som skal sætte fokus på Islamisk Stats massakre af yazidiske kurdere i den nordlige del af Irak i 2014.
“Deres by blev ødelagt, de blev udsat for folkedrab, og kvinder og piger blev kidnappet af Islamisk Stat (IS). De blev solgt på markederne i Syrien, Mosul og Raqqa, og hver pige blev solgt flere gange. Nogle fik endda børn med ISIS-krigere – op mod tusind. Deres skæbne er stadig ukendt,” skriver Aryan Rafiq i kommentaren.
Videoen har også tidligere floreret på sociale medier i forkert kontekst, og til faktatjekkere fra det franske nyhedsbureau har Aryan Rafiq tidligere udtalt, at hendes kunstværk “kredser om de yezidisk-kurdiske kvinder, som blev udsat for seksuelle overgreb og solgt på et slavemarked.”
"Yezidisk-kurdiske piger er ofre for religion. Fordi de tilhører en anden tro, er deres liv gjort til et helvede," tilføjede Aryan Rafiq.
Kort fortalt blev et område i det nordlige Irak i august 2014 udsat for brutale angreb udført af Islamisk Stat, som målrettet gik efter yezidierne, der er en religiøs minoritet. Her blev tusindvis dræbt, og tusindvis af kvinder blev bortført og solgt som sexslaver på markeder i Raqqa og Mosul, der ligger i henholdsvis Syrien og Irak. Islamisk Stat betragter yezidierne som vantro, fordi deres tro blander elementer fra forskellige trosretninger.
FN har sidenhen kaldt angrebet et folkedrab. Hvornår et angreb på en befolkning kan kaldes et folkedrab, har TjekDet tidligere skrevet en artikel om, og den kan du læse her.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.

