Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Ny udgave af falsk nyhed i omløb: Heller ikke denne pige frygtes bortført

Fup og spam 9. aug 2023  -  5 min læsetid
This describes the image
14-årige Emma Andersen frygtes bortført, lyder budskabet i en falsk nyhed på Facebook. Men historien leder dig til et svindelforsøg, der i sidste kan koste dig eller dine venner mange penge. Foto: Skærmbillede fra facebookopslag
  • For tredje gang i sommeren 2023 spredes på Facebook en efterlysning af en 14-årig dansk pige

  • Men der er ikke sket en markant stigning i antallet af bortkomne 14-årige. Der er også denne gang tale om en falsk nyhed

  • TjekDet har i både juni og juli kunne afsløre falske historier, hvor navnene på de frygtede bortførte piger har været både Sofie Olsen, Maja  Frederiksen og nu Emma Andersen. Men ingen piger ved de navne er meldt 'bortført'

  • Der er da også tale om forsøg på bedrageri, der blandt andet misbruger billeder af andre piger. Også denne gang hedder pigen på billedet i facebookopslaget slet ikke det, hun kaldes - og hun er heller ikke dansk

Først hed hun Sofie, derefter Maja, og nu er vi nået til Emma.

For tredje gang siden slutningen af juni cirkulerer en falsk nyhed på Facebook, hvor en 14-årig pige efterlyses. Ifølge efterlysningen, der også indeholder et billede af pigen, hedder hun Emma Andersen, og familien frygter tilsyneladende, at hun er blevet bortført.

Det er uklart, hvor i Danmark Emma Andersen bor eller er forsvundet. Efterlysningen på Facebook findes nemlig i adskillige udgaver, hvor bynavnet er forskelligt. Det er for eksempel Gistrup, Aabenraa, Skælskør, Vejle og hundredevis af andre danske byer. 

Men uanset hvor i landet vi befinder os, har et kamera “i byens centrum”’ angiveligt optaget hændelsen, og politiet efterlyser nu en mand, “hvis ansigt er synligt i det 25. sekund af videoen”, fremgår det af nyheden, der slutter med en opfordring til at hjælpe med at finde den påståede gerningsmand. 

Som nævnt er der tale om en falsk nyhed, hvor ordlyden er identisk med lignende efterlysninger i juni og juli. Begge gange hed pigerne på billederne hverken Sofie eller Maja, og de var ikke efterlyst og i øvrigt heller ikke danskere. 

Og hvad er så formålet med at sprede den falske historie? Der er tale om et såkaldt forsøg på phishing, hvor svindlere forsøger at lokke dig til at udlevere dine privatlivsoplysninger. Det kan for eksempel være kodeord til Facebook, bankoplysninger, CPR-nummer og så videre.

Hvem er så den angivelige Emma Andersen på billedet i opslaget? Det vender vi tilbage til sidst i artiklen.

Artiklen fortsætter under billederne


Vil fiske dit kodeord

Facebooklinket til den falske historie om 14-årige Emma Andersen fører til en side, der til forveksling ligner den danske tv-station TV 2’s facebookside. På siden opfordres man til at klikke på en video, der formodentlig indeholder videooptagelsen af ‘hændelsen’. Men for at afspille videoen, bliver man afkrævet sit login og password til Facebook. 

Af sikkerhedsmæssige årsager skal du aldrig oplyse dit login og password til Facebook, da tricket ofte bruges til at fiske brugernes kodeord til svindel - nogle gange til at hacke sig adgang til din facebookkonto og misbruge den. Den metode kaldes phishing, fordi svindlerne 'fisker efter' dine kodeord til det ene eller det andet.

Det ser vi ske på flere måder. Blandt andet kan hackerne lave opslag på din facebookside, hvor det ser ud som om, at du anpriser et bestemt (falsk) produkt. De kan også tage kontakt til dine facebookvenner via Facebooks indbyggede beskedtjeneste Messenger. Dermed lokker du uforvarende dine facebookvenner til at gå i en økonomisk fælde. 

Artiklen fortsætter under videoen

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af TjekDet (@tjekdet)

TjekDet-journalist Kalle Thue Gregersen forklarer her, hvad svindelmetoden phishing går ud på, og hvad bedragernes mål kan være. Video: TjekDet


Svindlerne gemmer sig

Det er i øvrigt også nemt at se, at siden slet ikke befinder sig på Facebook, selvom den giver sig ud for at være det. Den falske side har derimod sendt os til en hjemmeside på celtograss.com. Slår vi op i internettets adressebog, der indeholder oplysninger om, hvem der ejer en www-adresse, hvornår den er registreret og så videre, kan vi konstatere, at hjemmesiden er registreret i den amerikanske delstat Florida, og at adressen er købt af virksomheden Network Solutions.

Nu skulle man tro, vi har fundet frem til svindlerne. Men Network Solutions er en blandt mange virksomheder, der lever af at opkøbe domæner på vegne af kunder, der ikke ønsker at stå ved, at de ejer www-adressen. Og det er mere reglen end undtagelsen, at svindlere netop køber sig til adresser via mellemhandlere som Network Solutions.

Det er i øvrigt heller ikke usædvanligt, at svindlere misbruger etablerede mediers logoer til at skabe falske facebooksider. Men siderne kan ofte nemt afsløres. Hvis du for eksempel klikker på 'synes godt om'-knappen, kommenterer eller forsøger at dele opslaget med den falske historie om Emma, sker der absolut intet. Knapperne er døde. Kommentarerne under opslaget er formuleret mærkeligt, måske fordi de er maskinoversat, og de giver generelt ikke særlig meget mening.

Danske bynavne bruges som lokkemad

Rundt omkring på Facebook i forskellige grupper er der flere næsten identiske opslag, der forsøger at lokke dig i fælden. Billedet af pigen er det samme, og overskriften er den samme med én enkelt undtagelse. 

I de forskellige versioner af opslagene er der nemlig tilføjet forskellige danske bynavne. Blandt andet er Aabenraa, Skælskør, Vejle, Ærø og hundredvis af andre nævnt i artiklens overskrift. 

Formålet med at bruge forskellige navne på byer eller øer er formentlig at vække opmærksomhed blandt indbyggerne.

For hvis du for eksempel bor i Vejle eller omegn, er der måske større chance for, at du klikker på artiklen, fordi eftersøgningen foregår i din "baghave". 

Emma er hollænder

Hverken danske medier eller politiet efterlyser en 14-årig Emma Andersen, der tilsyneladende er pigen på billedet i opslaget. 

Efter adskillige såkaldte omvendte billedsøgninger, der kan fortælle, hvor på internettet et billede befinder sig, står det også klart, at pigen på billedet slet ikke hedder Emma Andersen. 

Billedet dukker op i adskillige youtubevideoer, men også på det sociale medie Pinterest, hvor brugere deler billeder med hinanden, optræder billedet fra opslaget flere steder. 

Det gør det blandt andet på en profil på Pinterest ved navn “femke” sammen med en masse andre billeder af en pige, der unægtelig ligner hende fra opslaget. Og herunder efterspørger nysgerrige brugere en instagramprofil, hvortil profilen “femke” svarer “femkewizink”. Det samme hedder hendes tiktokprofil.

Af instagramprofilen fremgår det, at kontoen er baseret i Holland, og at pigens navn er Femke Wizink. Billedet fra opslaget fremgår hverken på hendes instagram- eller tiktokprofil. Derfor er det kun at finde på hendes profil på Pinterest

Modsat de tidligere “eftersøgte” piger, som TjekDet har omtalt, er Femke Wizink ikke en kendt TikTok-stjerne, danser, sanger eller skuespiller med flere millioner følgere. Hun er bare en helt almindelig pige, som har fået misbrugt sit billede til en falsk efterlysning. 

Femke Wissink - som er hendes rigtige navn - bekræfter overfor TjekDet, at hun er pigen på billedet i facebookopslaget. Hun finder det "grusomt" at få sit billede misbrugt i en falsk efterlysning og fortæller, at hun før har oplevet, at falske profiler på Instagram og TikTok bruger hendes billede.

Hvis du falder i fælden

Har du allerede forsøgt at logge ind på svindelsiden, som vi omtaler her, bør du hurtigst muligt ændre dit kodeord til Facebook, hvis ikke du allerede er lukket ude og har mistet kontrollen over din konto. 

Derudover er det en god idé at slå totrinsgodkendelse til. Det kan du læse mere om, hvordan du gør, her.

Har svindlerne overtaget din facebookkonto, er der ikke meget, du kan gøre. Du kan forsøge at anmelde fupnummeret til Facebook, og du bør samtidig fortælle dine facebookvenner - for eksempel via et andet socialt medie, mail eller lignende - at du er blevet hacket. 

Svindlerne kan godt finde på at kontakte dine venner og lokke dem til også at falde i fælden.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

'Mit digitale selvforsvar' er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der kan hjælpe dig til at være sikker online ved at holde dig opdateret om aktuelle digitale trusler. 

Opdateret 13. okt 2023

Vil du vide mere?