Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Svindlerplatform med ny fortælling: Men du bliver stadig snydt

Fup og spam 28. aug 2025  -  4 min læsetid
Tjekdet
Foto: Nathalie Damgaard Frisch (grafik)
  • Flere opslag og annoncer med videoer på Facebook frister med udsigten til hurtige og nemme penge. 

  • Opslagene sender dig videre til en artikel, der tilsyneladende er bragt i Berlingske, og som beskriver, hvordan flere har tjent styrtende på investeringer gennem en særlig platform. 

  • I virkeligheden er der tale om investeringssvindel i nye klæder, men med en kendt og falsk investeringsplatform.

Skrevet af: Jonas Bjørnager

“Dette er ikke science fiction. Det er ægte innovation.”

Eller

“Ingen tomme løfter. Kun fremskridt.”

Sådan lyder beskrivelserne til flere opslag på Facebook, der ledsager næsten identiske videoer. Videoerne består af tekst og spørger blandt andet, om ikke du vil “leve et liv, der gør din familie stolt?”.

Opslagene indeholder links til hjemmesider, der tilsyneladende er Berlingskes - i hvert fald møder du enslydende artikler, der til forveksling ligner, at de er udgivet i Berlingske, hvis du klikker. Artiklerne viser flere personer med forskellige erhverv, der hurtigt skal have tjent hundredtusinder af kroner på investeringer, og nu kan du gøre det samme med en mindre investering.

Udsigten til at tjene mange penge på kort tid lyder fristende, men du kommer snarere til at miste mange penge på kort tid, hvis du går i fælden. Der er nemlig tale om svindel, og artiklerne stammer ikke fra Berlingske. Svindlerne har lavet vellignende kopier af Berlingskes layout, og gennem artiklerne forsøger de at overbevise danskere om at investere i en investeringsplatform kaldet “Infinity AI”. Netop den platform kender TjekDet særdeles godt, og vi ser den jævnligt nævnt i forbindelse med investeringssvindel.

Tilmeld dig TjekDets nyhedsbrev

Fristende fortællinger

Når svindlerne skal lokke danskere i fælden, gør de det typisk med en sensationel eller kontroversiel fortælling. Det ser vi ofte i forbindelse med kendissvindel, hvor et kendt navn og ansigt indgår, og hvor det påstås, at den kendte er blevet anholdt, har talt over sig eller anbefaler eller står bag en særlig investeringsplatform. Fællesnævneren er, at svindlerne gør brug af falske artikler, hvor de udgiver sig for at være fra anerkendte medier, og artiklerne ender altid med, at du skal tilmelde dig en investeringsplatform, der kan tjene penge for dig på rekordtid.

I dette tilfælde lader det til, at svindlerne har lagt strategien en smule om, selvom målet er det samme.

I stedet for at misbruge en kendt persons navn og ansigt, går svindlerne denne gang mere direkte til sagen og skaber en lidt anderledes - og måske mere relaterbar - fortælling. Titlen på de falske artikler lyder “Nu tilgængeligt for alle danskere: et projekt, der kan generere op til 260.000 kr. om måneden”. Umiddelbart efter har svindlerne indsat seks billeder af forskellige mennesker, der repræsenterer forskellige erhverv såsom lærer, brandmand og butiksejer. Alle de seks personer har ifølge artiklen tjent minimum 250.000 kr. om måneden ved at investere 2000 kr.

Null

Svindlerne forsøger at tegne et billede af, at alle kan tjene styrtende på deres investeringsplatform. Billede: Skærmbillede af falsk artikel. 

Det efterfølges af en liste over, hvad andre danskere har kunnet bruge de mange tjente penge på: afvikle gæld, købe biler, rejse og så videre. Derudover indeholder artiklerne faktisk ikke meget tekst, før du præsenteres for, hvordan du kan tilmelde dig investeringsplatformen Infinity AI.

Der har dog sneget sig et enkelt billede af erhvervsmand Lars Seier Christensen ind, hvor han står foran en Danske Bank filial. Han nævnes ikke ved navn, men billedet indeholder i stedet en kort beskrivelse af investeringsplatformen, der har “vundet tillid hos førende iværksættere og vigtige politiske personer, hvilket beviser dets pålidelighed og effektivitet.” Lars Seier Christensen er sandsynligvis indsat af den grund - fordi han skal være et bevis på, at Infinity AI er vejen frem. Derefter er der kun tilbage at tilmelde sig, og du vil hurtigt blive ringet op af en af platformens “eksperter”, lyder det. Det er i virkeligheden svindlerne selv, der ringer. Det kan du læse mere om her

Detaljer afslører svindlen

Der er en række detaljer, der afslører, at der er tale om svindel - udover, at Infinity AI er en gammel kending. De falske artikler finder vi på udenlandske hjemmesider, der intet har med Berlingske at gøre. Hjemmesiderne er registrerede anonymt, og når vi ser på sidernes URL - altså www-adresse - har de navne, der ligger langt fra Berlingskes officielle hjemmeside, berlingske.dk.

Artiklerne indeholder også en række fejl. Der er eksempelvis billeder i relation til Infinity AI, der indeholder spansk tekst, hvilket kan skyldes, at svindlerne har overført dem fra en falsk, spansk artikel, eller at de ikke er færdige med at tilpasse de nuværende artikler til danske ofre. I det hele taget er artiklerne væsentligt kortere, end hvad vi typisk ser, og vi får et indtryk af, at de fortsat er under opbygning.  

Billederne af de forskellige personer, der skal have tjent massevis af penge, er i virkeligheden taget og sat sammen fra andre hjemmesider. Det kan vi se, når vi laver en omvendt billedsøgning. 
 

Null

Der er flere annoncer, der lokker danskere med udsigten til økonomisk frihed. Billede: Skærmbillede fra Facebooks annoncebibliotek.  

Når vi ser nærmere på de Facebook-sider, der i første omgang sender danskerne til de falske artikler, kan vi se, at de er oprettet for nylig og har ganske få følgere. De er derfor med stor sandsynlighed oprettet med det ene formål at sende folk videre til de falske artikler. Vi finder oplysninger om siderne, når vi klikker på “Om” og derefter “Sidegennemsigtighed”. Her kan vi også se, at den ene side administreres af en person fra Serbien. Siderne står som afsender af enslydende annoncer, der fører til to forskellige hjemmesider, men den samme, falske artikel går igen på begge hjemmesider. Videoerne, der indgår i opslag og annoncer, indeholder også fuldstændigt enslydende tekst, hvor det kun er baggrunden, der varierer.

Er du i tvivl, om en hjemmeside er sikker at bruge, kan du med fordel slå den op på tjekpånettet.dk. Her vil det ofte fremgå, om en hjemmeside er markeret som indeholdende malware, phishing eller svindel.

Er du faldet i fælden og har oplyst dine kreditkortoplysninger til svindlerne, bør du kontakte din bank.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.

Opdateret 29. aug 2025

Vil du vide mere?