Hvilke sundhedseksperter kan du stole på? Her er 4 tegn på en tvivlsom “ekspert”
-
Det kan være svært at gennemskue, hvem man kan stole på, når selvudnævnte eksperter fylder i debatten om sundhed. Denne guide giver dig fire klare tegn på, hvornår du bør være på vagt.
Af Hassan Vally, lektor i epidemiologi, Deakin University, Australien
Vi bliver konstant advaret om misinformation, især når det handler om sundhed. For de fleste af os afhænger, hvad vi tror på, i sidste ende af, hvem vi har tillid - hvilke "eksperter" vi stoler på.
Problemet er bare, at ikke alle, der kalder sig eksperter, faktisk er det. Og selv hvis de er eksperter på ét område, betyder det ikke nødvendigvis, at de er det på alle områder.
Virkeligheden er, at vi ofte baserer vores tillid på overfladiske tegn. Vi lader os nemt påvirke af, hvor selvsikkert nogen taler, hvor meget autoritet de udstråler – eller hvor fængende deres historie lyder. For nogle handler det bare om, hvem der råber højest.
Selv hvis vi føler, at vi har forståelse for videnskab, har de færreste tid eller mulighed for at tjekke alle påstande fra enhver såkaldt “ekspert”.
Så hvordan kan vi skelne mellem de eksperter, vi kan stole på – og dem vi ikke kan? Her er fire tips.
1. Tvivlsomme eksperter anerkender ikke usikkerhed
En af de ting, der adskiller troværdige eksperter fra de tvivlsomme, er ydmyghed. Troværdige eksperter har respekt for videnskabens begrænsninger, for det vi endnu ikke ved og for deres egne faglige grænser.
Og de gør en dyd ud af at kommunikere det klart.
Omvendt er et af de tydeligste kendetegn ved tvivlsomme eksperter, at de virker helt sikre. De fremlægger komplicerede emner som noget meget enkelt og sort-hvidt – og drager bastante konklusioner med alt for stor selvsikkerhed.
Og det er netop en del af deres appel. Et klart og entydigt budskab, der ikke levner plads til usikkerhed og nuancer, kan være overbevisende – ofte mere overbevisende end en rodet, men korrekt forklaring.
Et af de mest fremtrædende eksempler på ubegrundet selvsikkerhed var, da nogle “eksperter” i begyndelsen af coronapandemien fastslog, at COVID-19 ikke var værre end influenza – på trods af stor usikkerhed i de første data.
2. Tvivlsomme eksperter stræber ikke efter objektivitet
Troværdige eksperter bruger en gennemprøvet og disciplineret tilgang, når de formidler videnskab. De forklarer, hvad de ved, underbygger det med dokumentation – og prøver at holde følelser og bias ude af deres budskaber.
Et grundprincip i videnskabelig tænkning er at stræbe efter objektivitet – og det afspejler sig også i sproget. Gode eksperter forsøger at give folk solid information, så de selv kan træffe informerede valg – frem for at manipulere dem til bestemte konklusioner.
Tvivlsomme eksperter gør ofte det modsatte: De bruger følelsesladet sprog, blander politiske dagsordener ind – og angriber kritikere personligt. Det kan være et effektivt trick, især hvis dokumentationen halter.
Et af de mest skadelige eksempler på dette er, når tvivlsomme eksperter bruger følelsesladede personlige historier og eksempelvis hævder, at nogen “helbredte kræft naturligt” – og dermed giver falske forhåbninger, som kan få patienter til at droppe dokumenteret behandling.
3. Tvivlsomme eksperter udvælger kun den dokumentation, der passer dem
Selvom nogle forsøger at bilde dig noget andet ind, så opstår videnskabelig enighed kun, når mange gode undersøgelser peger i samme retning.
En af de vigtigste kompetencer hos rigtige eksperter er derfor, at de kan vurdere dokumentation kritisk. Det betyder, at de forstår både styrker og svagheder i forskningen, vurderer hvor troværdig den er – og samler det hele til et overblik over, hvad evidensen samlet set viser. Det kræver dyb indsigt i det fagområde, man arbejder med.
Tvivlsomme eksperter gør typisk det stik modsatte. De ignorerer dokumentation, der ikke passer til deres budskab – og omfavner i stedet svage eller direkte afviste undersøgelser. Kort sagt: De cherry picker i forskningen.
Desværre kan det være svært at opdage, hvis man ikke selv har overblik over hele forskningsfeltet – og det udnytter de tvivlsomme eksperter.
Et faresignal er, hvis en ekspert lægger stor vægt på en enkelt undersøgelse – især hvis den er af lav kvalitet.
Mest kendt er nok det eksempel, hvor en enkelt, senere afvist undersøgelse bruges til at påstå, at MFR-vaccinen (mod mæslinger, fåresyge og røde hunde) skulle give autisme – selvom stor og solid forskning har vist, at der ikke er nogen sammenhæng.
4. Tvivlsomme eksperter ændrer ikke mening, selv når beviserne gør
Tvivlsomme eksperter holder stædigt fast i deres overbevisninger – også når ny viden viser, at de tager fejl.
Ægte eksperter derimod byder ny viden velkommen og er parate til at ændre holdning. Det bliver ofte opfattet som svaghed, men i virkeligheden handler det om et oprigtigt ønske om at forstå verden korrekt.
Et godt eksempel er ændringen i vores forståelse af mavesår. I mange år troede man, at de skyldtes stress og stærk mad. Men det billede ændrede sig, da den australske læge og forsker Barry Marshall – i en ret dristig handling – drak bakterien Helicobacter pylori for at vise dens rolle.
Hans selveksperiment - som man bestemt ikke skal efterligne - blev første skridt i en større forskningsindsats, der viste, at bakterier – og ikke livsstil – var den vigtigste årsag til mavesår. Det førte til, at han og hans kollega Robin Warren modtog Nobels Lægepris.
Som det her eksempel viser, så ændrede forskere og læger deres opfattelse, da beviserne kom på bordet. Det ændrede behandlingen, og mavesår bliver i dag typisk behandlet med antibiotika.
Det er netop sådan, videnskab hjælper sundhedsvæsenet med at forbedre sig over tid.
Kort sagt
Ægte ekspertise kendetegnes ved faglig ydmyghed, respekt for dokumentation, vilje til at håndtere usikkerhed, evne til at justere kursen og respekt for forskellige synspunkter.
Tvivlsomme eksperter derimod påstår, at de har alle svarene. De afviser tvivl, plukker kun den dokumentation, der støtter deres sag, angriber dem der er uenige – og bruger følelser og ideologi mere end fakta.
Denne artikel blev første gang bragt hos det britiske forskningsmedie The Conversation, der formidler nyheder og synspunkter inden for det akademiske miljø verden over.
