6 gode råd: Sådan spotter du falske nyheder på nettet
Internettets muligheder er næsten ubegrænsede, men de mange muligheder fører ikke kun gode ting med sig.
Eksempelvis er det relativt nemt at oprette en hjemmeside og få det til at ligne journalistik, selvom det på ingen måde er tilfældet. Det kan være sider, der forsøger at få clicks ved at fordreje historier, eller det kan være deciderede svindelsider, som kun er ude på at tømme din bankkonto.
Som udgangspunkt er velkendte, etablerede medier noget mere grundige og etisk forsvarlige, men internettets tempo medfører i visse tilfælde, at misvisende eller decideret forkerte påstande ender i knap så gennemarbejdede artikler.
Resultatet kan være, at læserne får en forkert opfattelse af virkeligheden, og at den offentlige debat forplumres.
Men til en vis grad er det heldigvis muligt at gardere sig mod misvisende, vildledende eller decideret falske påstande.
Vi har forsøgt at samle de bedste råd til at opdage falske nyheder på nettet, når det ikke fremgår på sociale medier. Hvis du vil have gode råd til, hvordan du spotter falske nyheder specifikt på sociale medier, kan du læse vores guide ved at klikke her.
Forskellige alternative medier popper jævnligt op og markedsfører sig med artikler om diverse ting og sager. Ofte er det på Facebook, at man falder over falske artikler, der er bygget op som rigtige artikler.
Men i stedet for Politiken, Berlingske og DR hedder medierne for eksempel Delbart, Betagende og Grinebibelen. Navnene klinger ikke just troværdige, og oftest bruger netmedierne spalteplads på humoristiske eller sensationelle artikler.
Det kunne være budskaber, som at decemberbørn beviseligt er sødere end andre, at øl er en genvej til færre sygedage, og at storesøskende ifølge forskning er dårligere til at køre bil.
Adskillige både danske og udenlandske medier af forskellig karakter – heriblandt Delbart – har ved juletid flere år i træk udbredt budskabet om, at decemberbørn beviseligt er sødere end andre børn. Men det er der ikke belæg for at konkludere.
Men selvom det kan være underholdende læsning, er der bare ingen af ovenstående eksempler, der passer.
Så vil du blive klogere på, hvad mediet er for en størrelse, er det altid en god idé at google det. Med al sandsynlighed har andre medier – for eksempel TjekDet – skrevet om det på et tidspunkt, hvis det spreder udokumenterede eller decideret usande påstande.
Du kan også med fordel tjekke, om mediet har tilgængelige kontaktoplysninger som adresse, telefonnummer og mail. Er det ikke tilfældet, kan det være et tegn på, at folkene bag siden ikke vil findes – måske fordi de ikke har rent mel i posen.
Én ting er de farverige medier, der lukrerer på at videreformidle halve eller hele usandheder som journalistik blot for at få sidevisninger. Noget helt andet er svindlere, der udgiver sig for at være velkendte medier i håb om at lænse din bankkonto.
Igennem årene er der utallige eksempler på fupmagere, der har stået bag mere eller mindre vellykkede forsøg på at lokke intetanende folk i en kreditkortfælde ved at efterligne artikler fra eksempelvis Berlingske eller Ekstra Bladet.
For eksempel omhandler det en investering i kryptovalutaen bitcoin, hvor kendte mennesker som Nikolaj Coster-Waldau, Bjarne Riis eller Jes Dorph-Petersen fortæller, hvor nemt det er at blive rig.
Der er også eksempler med slankepiller, der nærmest er et vidundermiddel, hvis man skal tro Sofie Linde, Julie Berthelsen og Ibi Makienok.
Men det hele er det rene fup. Svindlerne vil blot lokke dig hen på en anden hjemmeside, hvor du registrerer dine kreditkortoplysninger, så de kan løbe med pengene.
Desværre er det nemt at falde i fælden, for i mange tilfælde ligner svindelhjemmesiderne til forveksling de rigtige medier, de udgiver sig for at være. Layoutet er nogenlunde det samme, der er tilsyneladende ægte citater, og i visse tilfælde er der endda også personlige billeder af kendissen, som artiklen omhandler.
Men der er heldigvis flere forholdsregler, du kan tage.
Artiklen fortsætter under billedet
Bjarne Riis er en af de mange kendte danskere, der har fået sit navn misbrugt af svindlere, som forsøger at lokke penge ud af folk. I hans tilfælde forsøgte svindlerne at få det til at se ud, som om artiklen var udgivet af Berlingske Business, der er et velkendt, etableret medie.
Først og fremmest er det en god idé at kigge på www-adressen (URL’en). Danske hjemmesider ender ofte på .dk, og amerikanske sider ofte på .com, og det kan være en god rettesnor.
Der kan også være små hints at hente i navnet. Eksempelvis prøvede svindlere på et tidspunkt at snyde penge ud af folk ved at lave artikler fra hjemmesiden ekstrabiadet.com, og der har også været tilfælde fra hjemmesiden berlinqske-dk.com.
Men som den vakse læser måske har opdaget, ender URL’en i begge tilfælde på .com, selvom det skulle forestille at være en dansk hjemmeside. Desuden er der også en stavefejl i begge navne.
Artiklen fortsætter under billedet
Eksempler på falske www-adresser, der tidligere har været anvendt i svindelnumre
Du kan faktisk tjekke, hvem der egentlig ejer en hjemmeside. Det gør du på hjemmesiden dk-hostmaster.dk, som styrer oprettelsen af alle hjemmesider, der slutter på ’.dk’.
Ved at indtaste en www-adresse, vil du ofte kunne få oplyst navne og adresser på, hvem der har købt www-adressen.
Søger du eksempelvis på ekstrabladet.dk, vil du få at vide, at domænet er registreret under JP/Politikens Hus, som rigtigt nok ejer Ekstra Bladet. Til gengæld kan du sjældent se, hvem der ejer en www-adresse, der ligner for eksempel Ekstra Bladets. Svindlerne bruger nemlig ofte firmaer, der tilbyder at købe www-adresser på vegne af andre. I sådanne tilfælde vil du kun se det firmas navn som ejer - og ikke navnet på svindleren.
Til gengæld oplyses det, hvor firmaet, der køber www-adresser på vegne af andre, hører hjemme. Og det er ikke usædvanligt, at det er i for eksempel Panama eller andre lande, hvor Ekstra Bladet i hvert fald ikke bor.
Artiklen fortsætter under billedet
Når man søger på ekstrabladet.dk på Hostmaster, bliver det hurtigt tydeligt, at det er Ekstra Bladets rigtige hjemmeside. (Foto: Screenshot fra Hostmaster)
Du kan også med fordel gå lidt på opdagelse på mediets hjemmeside.
Prøv at trykke på andre artikler eller vælge kategorier i oversigtsbjælken. Hvis det er en svindelside, vil det typisk føre dig hen til den samme artikel, du allerede læser, eller videre til en side, hvor du kan købe noget.
Sprog og grammatik kan også være en indikator på, at noget er i vejen. Selv om svindlerne bliver bedre til at skrive ordentligt dansk, er der stadig ofte basale stave- og grammatikfejl at spore i artiklen eller på siden i det hele taget, som du ikke ville finde hos etablerede medier.
Det er heller ikke altid, der er en dato eller byline på artiklen, som angiver, hvem der har skrevet den, og hvornår det er gjort. I rigtige artikler vil der altid være dato og forfatter angivet, og i mange tilfælde er der endda et billede af vedkommende.
Her er det dog værd at bemærke, at mange etablerede medier bruger Ritzau-telegrammer, hvor der sjældent er en forfatter angivet. Der vil til gengæld altid stå "Ritzau" i toppen eller bunden af artiklen.
Derudover er svindlerne blevet ret dygtige til at bruge både navn og billede, så det ligner en rigtig artikel – og i visse tilfælde har navn og billede endda været af en rigtig journalist.
Artiklen fortsætter under billedet
Disse to artikler er eksempler på relativt dårlige forsøg på at lokke intetanende læsere i en kreditkortfælde. Sproget er en blanding af dansk og engelsk, og det virker pudsigt, at engelske BBC skulle skrive om Sofie Linde – endda på dansk. Men generelt bliver svindlerne bedre og bedre til at efterligne rigtige artikler. (Foto: Screenshot)
Heller ikke de velkendte, etablerede medier kan se sig helt fri for en svipser i ny og næ.
Den fejl, etablerede medier ofte begår, er at misforstå eller fejlformidle forskningsresultater, meningsmålinger eller andre former for undersøgelser. Og det er der rigeligt med eksempler på.
Eksempelvis skrev Politiken på et tidspunkt, at Danmark er verdens dårligste sted at få venner. Men den rapport, artiklen baserede sig på, kunne slet ikke bruges som belæg for den konklusion.
B.T. kom også i fedtefadet, da de skrev, at 41 procent af danskerne ønsker sig mindre kage på jobbet. Men undersøgelsen bag bestod af svar fra træningsfysiolog Henrik Druers følgere på sociale medier, og da de må formodes at gå særligt op i vægttab, er de ikke repræsentative for den samlede danske befolkning.
Derfor kan undersøgelsen ikke bruges til at konkludere, at 41 procent af danskerne ønsker mindre kage på jobbet, som B.T. skrev.
Også anerkendte medier som DR, Jyllands-Posten og Fyens Stiftstidende har tidligere videreformidlet en problematisk rapport om, at Danmark skulle sakke bagud på ligestillingsområdet.
Men værre kan det se ud hos clickbait-netmedier, der ikke er så kendte i det danske mediebillede. Clickbait-medierner satser på sensationelle artikler, der ofte vækker stor interesse, og som får mange til at dele artikler på sociale medier eller på mail. Det gælder for eksempel en artikel fra netmediet APost, der kunne berette, at kvinder, der ejer en hest, lever hele 15 år længere end kvinder uden hest. Men der var al mulig grund til lige at klappe hesten. Hvad, der startede som satire, endte med at ligne forskning. Forskningen, som artiklen henviste til, var nemlig helt og aldeles opdigtet.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Undersøgelser, meningsmålinger eller lignende bliver nogle gange misforstået af selv anerkendte medier. Det er derfor en god idé selv at være opmærksom på nogle ting, når medier laver artikler på baggrund af undersøgelser eller andet materiale, som de ikke selv har tilvejebragt.
1. Er svaret overraskende? Det betyder ikke nødvendigvis, at det ikke passer, men det er en god idé at følge op på, om der nu var noget om snakken.
2. Hvor mange er spurgt? Undersøgelsen skal være repræsentativ for målgruppen, dvs. antal respondenter og demografi skal være tilfredsstillende, hvis der skal kunne konkluderes noget generelt på baggrund af resultaterne.
3. Hvem er spurgt, og hvordan er de udvalgt? Besvarelser indsamlet gennem Facebook er eksempelvis ikke tilfredsstillende.
4. Hvordan er de spurgt? Er spørgsmålene uklare, så der eksempelvis er ledende spørgsmål eller modstridende forhold i et spørgsmål, der giver uklare svar.
5. Hvem står bag undersøgelsen? Er den foretaget af en interesseorganisation, kan der være en klar agenda, og eventuelle, væsentlige forbehold kan være udeladt.
6. Er forskningen gengivet i et anerkendt tidsskrift? Det bliver den som udgangspunkt kun, hvis den har gennemgået et peer-review (fagfællebedømmelse). Har den det, har andre, uafhængige forskere godkendt forskningen, og det er naturligvis et plus.
7. Finder der andre undersøgelser, der bekræfter? Er det ikke tilfældet, kan det være et dårligt tegn.
Som udgangspunkt kan man i langt de fleste tilfælde stole på, at danske, etablerede medier viderebringer troværdig journalistik, men er du alligevel i tvivl, kan det være en god idé at gå ind på faktatjeksider som Tjekdet.dk og se, om vi har skrevet om lige netop de nyheder, du bliver i tvivl om. Det kan du især gøre ret let ved at bruge Google's særlige søgeredskab, der hedder Fact-Check Explorer. Her kan du med få søgeord finde ud af, om et af de mange anerkendte faktatjekmedier verden over har undersøgt en specifik påstand.
Ellers er du velkommen til at tippe os på tip@tjekdet.dk.
Du kan også orientere dig i et af de 225 faktatjekmedier verden over, og så er det også altid en god idé at google de artikler, du er i tvivl om. Hvis et faktatjekmedie har lavet et faktatjek på baggrund af en artikel, som andre medier har lavet, vil Googles algoritme nemlig prioritere faktatjekket højt.
Artiklen fortsætter under billedet
Flere medier skrev mod slutningen af 2017, at et flertal af danskerne ifølge en meningsmåling opfordrede Dronning Margrethe til at gå af. Men den historie viste sig at være forkert, og hvis man googler det, vil man se, at TjekDets faktatjek af de andre medier står øverst i oversigten med søgeresultaterne med både påstand, kilde og konklusion angivet. (Foto: Screenshot fra Google)
Det sidste råd er meget banalt, men ikke desto mindre en virkelig god tommelfingerregel at følge.
Uanset hvad du falder over i forskellige medier, er det altid en god idé at spørge dig selv, om det nu kan passe.
Passer det eksempelvis, at en portion pommes frites kan modvirke hårtab? Eller at man kommer i bedre form af at se fodbold? Svaret er i begge tilfælde – ikke overraskende – nej.
Og selvom mange nok gerne vil tro på det, så er det altså heller ikke rigtigt, at mænd lever længere af at se på kvindebryster.
Der er eksempler nok på vildledende artikler i forskellige medier. Men selvom det ofte er forbeholdt mere tvivlsomme medier at bringe udokumenterede påstande i artikelform, finder sådanne historier også nogle gange vej til anerkendte medier.
Vær derfor kritisk, og tjek eventuelt, om historien også kan findes i andre, mere anerkendte medier. Er det ikke tilfældet, kan det være et tegn på, at historien ikke holder.
Hvis du er interesseret i flere guides angående falske nyheder og misinformation, kan du passende læse vores guides om kildekritik og forældreansvar.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet