Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Meta tjener millioner på svindelannoncer

Indsigt 9. apr 2024  -  6 min læsetid
Tjekdet
Det flyder over med svindelannoncer på Facebook, selvom brugere i hobetal anmelder dem. Foto: Nathalie Damgaard Frisch (grafik)
  • Meta lader tusindvis af svindelannoncer stå på Facebook trods mange anmeldelser fra brugere

  • Det dokumenterer data fra Facebooks eget annoncebibliotek

  • Beregninger viser, at Meta tjener millioner på at lægge platform til svindelannoncerne

  • Metas politiske chef i Norden, Martin Ruby, siger til TjekDet, at Meta meget gerne er fri for svindelannoncerne. Men hvorfor fjerner de dem ikke?

Null

Tusindvis af åbenlyse svindelannoncer, der med kendte som blikfang er designet til at franarre danskere deres penge, bliver ikke fjernet fra Facebook.

Det sker til trods for, at brugere i massevis anmelder annoncerne til Meta, virksomheden bag Facebook.

Det afslører data fra Facebooks annoncebibliotek samt dokumentation fra adskillige facebookbrugere, som er blevet mødt med tavshed eller direkte modvillighed fra Meta, når de anmelder svindlernes annoncer.

Samtidig tjener Meta millioner på foretagendet, fordi svindlerne betaler for at kunne annoncere på tech-gigantens platform. Faktisk vurderer en ekspert, at Metas indtjening på den her type svindel årligt kan nå op i et trecifret millionbeløb globalt set. 

Sådan fungerer annoncer på Facebook

Svindlerne reklamerer for de falske investeringsplatforme gennem annoncer på Metas platforme. For brugerne fremstår det som almindelige Facebook-opslag, men annoncerne adskiller sig fra almindelige opslag på den måde, at svindlerne betaler for hver enkelt annonce gennem Metas annonceservice. Her målretter de typisk annoncerne, så de udelukkende når ud til danskere mellem 30 og 65 år. Modsat almindelige opslag kan man ikke søge annoncer frem hos de profiler og sider, der har lagt dem op, men de kan søges frem i annoncebiblioteket.

Tavshed og uforståelige afvisninger

I et af de mange eksempler, TjekDet har set, har en facebookbruger anmeldt en annonce, hvor journalist og tv-vært Anders Lund Madsen angiveligt “bebuder en vigtig beslutning” og “takket være denne beslutning vil tusindvis af danskere opnå økonomisk frihed”.

Klikker man på det medfølgende link i annoncen, kommer man ind på det, der ved første øjekast ligner en nyhedsartikel fra B.T. I artiklen kan man læse, at Anders Lund Madsen i DR1-programmet Aftenshowet angiveligt afslører på live-tv, hvordan han har tjent styrtende med penge på ingen tid via en investeringsplatform, som der linkes til flere steder i artiklen.

Men som TjekDet har dokumenteret adskillige gange de seneste godt fem år, er den fremgangsmåde et klassisk svindelnummer. B.T.-artiklen er falsk og ene og alene kreeret med det formål at lede læserne hen til en investeringsplatform, hvor svindlere sidder klar til at lænse deres bankkonti.

Og det er altså annoncen med det pågældende svindelnummer, facebookbrugeren anmelder til Meta og hurtigt får svar på. I svaret, som TjekDet har set, skriver Meta, at de har kigget anmeldelsen igennem “og vurderet, at denne annonce ikke overtræder vores annonceringsregler”.

Samme svar går igen i flere brugeres anmeldelser af svindelannoncer – de fleste med Anders Lund Madsen i en ufrivillig hovedrolle – som TjekDet har set. I et af tilfældene har en facebookbruger endda bedt Meta om en ekstra gennemgang og fået besked om, at annoncen fortsat ikke overtræder reglerne på platformen.       

Og facebookbrugere mødes ikke kun med tilsyneladende uforståelige afvisninger af deres anmeldelser. Flere beretter om decideret tavshed fra Meta, når de anmelder svindelannoncer på Facebook.


Facebookbrugernes mange beretninger understøttes af data fra Ad Library – Facebooks annoncebibliotek – som giver overblik over alle både aktive og inaktive annoncer på platformen.

TjekDet har gennemgået en del af de mange tusinde svindelannoncer med Anders Lund Madsen, der har været aktive på Facebook. Vi har kigget på 501 annoncer, som er offentliggjort fra 2. januar til 10. januar 2024, og over 80 procent af dem – helt præcist 415 – har Meta ikke fjernet fra facebookbrugernes feed.

Ifølge Ad Library er flere af annoncerne hver især nået ud til over 10.000 facebookbrugere, og i enkelte tilfælde er rækkevidden endda over 20.000.

Professor i medieret ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller vurderer, at Meta bryder reglerne i Digital Services Act, når de undlader at svare på facebookbrugeres anmeldelser om ulovligt indhold. Det kan resultere i en bøde på op til seks procent af Metas samlede omsætning.

Digital Services Act er en EU-forordning, der forpligter Meta og flere af de andre tech-giganter til blandt andet at sikre nem adgang til at anmelde ulovligt indhold, svare på anmeldelsen og tilmed gøre det relativt hurtigt.

“Ideen er, at en anmeldelse giver platformene tilstrækkeligt kendskab til ulovligt indhold, som de så kan blive ansvarlige for, hvis de ikke ”straks tager skridt til at fjerne” det. Vi ved ikke præcis, hvad den formulering betyder, men hvis Meta ingenting gør, er det jo i hvert fald ikke at tage skridt til at fjerne,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Bruger et par timer om dagen

Det er ikke kun facebookbrugere, der er godt trætte af svindelnummeret og Metas håndtering af det. En af de ufrivillige hovedpersoner, Anders Lund Madsen, oplever samme ligegyldighed fra Metas side, som brugerne beretter om.

Han fortæller til TjekDet, at han “i den grad” har forsøgt at anmelde annoncerne direkte til Meta, men “det giver ingenting.” Han har stillet op i Aftenshowet på DR1 og Presselogen på TV 2 News for at fortælle om svindelnummeret, og han har lavet opslag på Instagram – han er ikke på Facebook – hvor han advarer folk. 

Når annoncerne kører på deres højeste, bruger han ifølge eget udsagn gerne et par timer om dagen på at svare på henvendelser.

“Der er jo enormt mange venlige mennesker, som skriver, at nu er der den her, og så sender de et screenshot på Instagram, hvor jeg skal svare og kvittere. Og så er der de mere foruroligende, som siger, at de er meget tæt på at investere i noget, men de vil bare lige vide, om det er så god en idé. Der skal jeg jo så være hurtig og skrive tilbage, at det skal de ikke gøre,” siger Anders Lund Madsen til TjekDet.

Han har endda oplevet at blive bebrejdet af ofrene, fordi de tror, han rent faktisk har lovprist svindelnummeret.

“Og det kan jeg jo ikke fortænke dem i, for hvad skulle de ellers tro på? Men så begynder man at miste kontrollen over sin egen historie, og det er grundlæggende vanvittigt ubehageligt,” siger Anders Lund Madsen.

I udlandet har flere kendisser, der har været udsat for det samme som Anders Lund Madsen, lagt sag an mod Meta. 

I 2019 sagsøgte den engelske journalist Martin Lewis Meta for at lægge platform til svindelannoncer med ham som blikfang. Søgsmålet endte ud i, at Meta skulle donere cirka 26 millioner kroner til antisvindel-velgørenhed og udvikle et nyt værktøj, som brugere kan bruge til at anmelde svindelannoncer.

Også Irlands udenrigsminister, Micheál Martin, og den qatarske milliardær Wissam al Mana har sagsøgt Meta på grund af svindelannoncer, hvor deres identitet blev misbrugt.

Svindlerne betaler

De mange svindelannoncer er en god forretning for Meta, der får betaling af svindlerne for hver eneste annonce. 

Meta har aldrig offentliggjort tal for, hvor god forretningen er, men TjekDets research tyder på, at det er et anseeligt beløb.

De førnævnte 501 annoncer med Anders Lund Madsen er alt i alt dukket op i facebookfeeds knap 670.000 gange. Det tal er også det, man kalder reach – altså rækkevidde – og det er det, man betaler for. Jo flere penge man betaler for en annonce, des større rækkevidde får den i udgangspunktet.

Sådan gjorde vi

Vi har i kronologisk rækkefølge gennemgået 501 annoncer med Anders Lund Madsen i Metas Ad Library fra januar 2024. Hver annonce har et såkaldt reach, som dækker over det antal kontoer, der har set annoncen mindst én gang ifølge Ad Library. De 501 annoncer har sammenlagt en rækkevidde på 669.800. Det betyder ikke altså ikke, at 669.800 forskellige brugere har set annoncerne, da flere brugere sandsynligvis har fået vist mere end én annonce.

Beløbet er udregnet på baggrund af data fra marketingbureauerne Opvækst og Obsidian, som har givet deres vurdering af, hvad det kan have kostet svindlerne. Der er altså ikke tale om en videnskabelig beregning.

Annoncer, der fortsat var aktive under gennemgangen, er ikke inkluderet, da dataene ikke var endelige.

Per Jacobsen, der rådgiver virksomheder i digital markedsføring på blandt andet Facebook, har kigget på sine egne data, som viser, at de virksomheder, han har rådgivet, gennemsnitligt har betalt 33 øre per reach. Samme tal når Morten Bie, der er Director of Social Media i det digitale performancebureau Obsidian, frem til. 

Hvis man lægger de 33 ører ned over svindlernes annoncer, har Meta tjent omkring 220.000 kroner på de 501 annoncer. Ganger man derefter tallet op til de minimum 9.000 Anders Lund Madsen-annoncer, er Metas samlede fortjeneste knap fire millioner kroner – og det beløb dækker altså kun over én misbrugt kendis i ét af mange lande, hvor tilsvarende svindel foregår. Alene i Danmark har TjekDet identificeret 49 forskellige kendte, der er blevet misbrugt.

"Det her kan nemt blive et trecifret millionbeløb, hvis vi kigger globalt på det. Og det viser jo noget om omfanget af den her svindelkarrusel. Det er en stor og veldrevet forretning," vurderer ekspert i cybersikkerhed Peter Kruse, der har fulgt netop den såkaldte kendissvindel på Facebook i årevis. 

Meta: Svært selv for store platforme

TjekDet har bedt Metas politiske chef i Norden, Martin Ruby, om et interview. Det har han ikke ønsket at stille op til, men han har svaret på mail. 

Han skriver, at Meta fjerner tusindvis af svindelannoncer fra deres platforme døgnet rundt, og selvom annoncerne kan se simple ud, er det en svær kamp, fordi “svindlerne er velorganiserede, bruger nye teknologier og er stærkt motiverede til konstant at prøve at snyde vores systemer.”

Artiklen fortsætter under billedet

Tjekdet
Martin Ruby, der er politisk chef for Meta i Norden, forklarer, at det er "sværere, end man skulle tro" for tech-giganten at få udryddet de mange svindelannoncer. Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Han understreger, at Meta på ingen måde glæder sig over de mange millioner, de tjener på annoncerne.

“Vi har ingen som helst interesse i at have den slags annoncer på vores platforme, da de ødelægger oplevelsen for vores brugere og lokker dem med svindelbudskaber. De penge, svindlerne betaler for annoncerne, ville vi meget gerne være fri for, de står på ingen måde mål med den dårlige omtale, vores platforme får som resultat,” skriver Martin Ruby og fortsætter: 

“Kunne vi fjerne svindlen helt og med det samme, så gjorde vi det meget gerne, men det er sværere, end man skulle tro selv for store platforme som os.”

Han skriver desuden, at Meta benytter kunstig intelligens og machine learning til at detektere svindelannoncer, og det gør de ifølge ham med større succes end for bare et par år siden.

Vi har efterfølgende spurgt, hvorfor så mange facebookbrugere får at vide, at de åbenlyse svindelannoncer, de anmelder, ikke overtræder Metas annonceringsregler, og hvorfor Meta lægger så meget vægt på kunstig intelligens og machine learning frem for menneskelige moderatorer, når vi med få klik kan lokalisere over 9.000 svindelannoncer med Anders Lund Madsen i Ad Library.

De to spørgsmål har vi ikke fået svar på.

TjekDet sætter fokus på investeringssvindel på Facebook. De kommende uger udgiver vi artikler om, hvem svindlerne er, og vi stiller spørgsmålet, hvorfor Meta ikke er i stand til at eliminere svindlen, der starter på deres platforme. Vi lader os også svindle for at dokumentere, hvordan svindlen foregår.

Bliv opdateret på de næste artikler ved at følge os på Facebook eller skrive dig op til vores nyhedsbrev nedenfor.

TjekDet har siden 2018 været en del af Facebooks tredjeparts-faktatjekprogram, der lader uafhængige faktatjekkere gennemgå platformens indhold ved hjælp af journalistiske værktøjer og derpå give det en synlig markering, hvis der er tale om falske informationer.

Opdateret 9. apr 2024