Ny rapport: Misinformation om ekstremt vejr sætter liv i fare, og sociale medier hjælper det på vej
-
De store sociale medieplatforme både muliggør og profiterer på udbredelsen af misinformation om ekstreme vejrhændelser, lyder konklusionen i en ny rapport.
-
Ifølge rapporten resulterer platformenes forretningsmodel blandt andet i, at konspirationsteorier overdøver vigtig information fra nyhedsmedier og nødhjælpsorganisationer, og det sætter liv i fare.
Store sociale medieplatforme muliggør og profiterer på misinformation om ekstreme vejrhændelser, hvilket sætter liv i fare og forstyrrer nødhjælpsindsatsen. Sådan lyder udtalelsen tirsdag fra en forskergruppe i forbindelse med en ny rapport.
Rapporten fra Center for Countering Digital Hate (CCDH) – som har analyseret 100 virale opslag på tre førende platforme under nylige naturkatastrofer, herunder de dødelige oversvømmelser i Texas – fremhæver, hvordan platformenes algoritmer forstærker konspirationsteorier, mens livsvigtig information bliver skubbet i baggrunden.
"Indflydelsen fra fremtrædende konspirationsteoretikere under klimakatastrofer overdøver nødhjælpsindsatsen," lyder det i rapporten, og det tilføjes, at tendensen "udsætter menneskeliv for fare."
Ifølge rapporten manglede næsten alle analyserede opslag på Facebook og Instagram – ejet af Meta – faktatjek eller Community Notes, et system for verificering af oplysninger baseret på crowdsourcing, der i stigende grad bliver brugt som alternativ til professionelle faktatjekkere.
X, det tidligere Twitter, som ejes af Elon Musk, manglede faktatjek eller Community Notes i 99 procent af opslagene, mens YouTube – ejet af Google – "svigtede fuldstændigt" med nul opslag, der indeholdt sådanne verificeringer, ifølge CCDH.
Rapporten bemærker, at den kendte konspirationsteoretiker Alex Jones' falske påstande under skovbrandene i Los Angeles blev set flere gange på X i januar end det samlede rækkevidde af store nødhjælpsmyndigheder og nyhedsmedier, herunder Los Angeles Times.
"Den hurtige spredning af klimakonspirationer online er ikke tilfældig. Den er indbygget i en forretningsmodel, der tjener penge på vrede og splittelse," siger Imran Ahmed, som er direktør for CCDH.
Ifølge lokale embedsmænd brugte svindlere under skovbrandene i Los Angeles sociale medier til at placere annoncer, hvor de udgav sig for at være føderale nødhjælpsmyndigheder for at stjæle ofrenes personlige oplysninger.
"Når fortvivlede mennesker ikke kan kende forskel på reel hjælp og bedrag online, bliver platformene medskyldige i uskyldige menneskers lidelser," siger Imram Ahmed.
Tech-platformene har ikke reageret på anmodninger om kommentar.
Farlig misinformation
Efter naturkatastrofer ser man ofte en stigning i misinformation på sociale medier – drevet af profiler fra hele det politiske spektrum – især da mange platforme har nedskaleret indholdsmoderation og mindsket brugen af faktatjekkere.
Under orkanen Milton, der ramte Florida sidste år, flød sociale medier over med grundløse påstande om, at stormen var blevet skabt af politikere med vejrmanipulation.
På samme måde blev skovbrandene i Los Angeles fejlagtigt tilskrevet såkaldte "regeringslasere", en konspirationsteori, som blev udbredt gennem virale opslag på sociale medier.
Som TjekDet skrev dengang, er det en kendt konspirationsteori, som også blussede op under de katastrofale skovbrande på øen Maui i 2023.
Misinformationen har også konsekvenser for nogle af de personer, som håndterer vejrfænomenerne. Augustus Doricko, der er direktør for cloud-seeding virksomheden Rainmaker - en form for vejrmodifikation, der har til formål at ændre mængden eller typen af nedbør - modtog dødstrusler online, efter at konspirationsteoretikere anklagede ham for de ødelæggende oversvømmelser i Texas.
"Jeg kan bekræfte, at vi har modtaget flere trusler siden oversvømmelserne," siger Augustus Doricko til AFP.
CCDH-undersøgelsen viste, at de værste syndere i spredningen af misinformation om ekstremt vejr var verificerede brugere med store følgerskarer – og mange af dem forsøgte at tjene penge på deres opslag.
88 procent af de vildledende opslag på X om ekstremt vejr stammede fra verificerede brugere, oplyser CCDH. På YouTube kom 73 procent af sådanne opslag fra verificerede brugere, mens tallet på Meta var 64 procent.
"Klimamisinformation koster liv," siger Sam Bright fra DeSmog, som rapporterer om misinformation om klimaet.
"Efterhånden som ekstreme vejrhændelser bliver mere og mere hyppige, vil disse falskheder kun blive mere farlige," tilføjer han.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
