Skyderi mod Trump sætter igen gang i vild konspirationsteori: Var det iscenesat?
-
Efter en skudepisode ved en journalistmiddag i Washington er der blevet delt millioner af opslag, som hævder, at angrebet var planlagt. Der findes ingen dokumentation for påstanden, som især spredes i politiske miljøer på sociale medier.
En bølge af misinformation skyllede ind over sociale medier, efter at USA’s præsident Donald Trump slap fra en skudepisode i weekenden. Det har pustet nyt liv i en udokumenteret påstand om, at præsidenten selv iscenesætter attentatforsøg for at styrke sin politiske position.
Donald Trump og flere af hans topfolk blev lørdag evakueret fra en stor middag for journalister i Washington, efter at der blev affyret skud uden for salen, hvor middagen blev afholdt. Det er tredje gang på to år, at den republikanske præsident er blevet mål for et attentatforsøg.
Faktatjekkere hos det franske nyhedsbureau AFP har fundet en række opslag på sociale medier - især fra Trump-kritiske profiler - der uden dokumentation hævder, at Det Hvide Hus selv stod bag skyderiet. Ifølge opslagene skulle det være et forsøg på at aflede opmærksomheden fra dårlige nyheder om Donald Trumps politik, blandt andet den upopulære krig mellem USA og Israel på den ene side og Iran på den anden.
Ifølge organisationen NewsGuard, der blandt andet overvåger udbredelsen af desinformation, fik opslag med den påstand omkring 80 millioner visninger på Elon Musks sociale medieplatform X i løbet af to dage efter skyderiet.
Flere af de samme profiler har tidligere hævdet, at attentatforsøg mod Trump i 2024 i Pennsylvania og Florida også var iscenesat.
Fortællingen stammer især fra et venstreorienteret konspirationsmiljø, som forskere kalder “BlueAnon”, der er en reference til den højreorienterede QAnon-bevægelse.
"Flere af de Trump-kritiske profiler, der uden beviser hævder, at skyderiet ved journalistmiddagen var iscenesat, kom med præcis de samme påstande efter attentatforsøgene i 2024," siger Sofia Rubinson fra NewsGuard til AFP og fortsætter:
"Nogle af de mest delte opslag bruger direkte de tidligere hændelser som ‘bevis’ for, at Trump bruger iscenesatte skyderier til at skabe sympati og flytte fokus fra dårlig omtale."
Et hadsk miljø
Når der sker dramatiske nyheder som skyderier, leder mange hurtigt efter ny information på sociale medier. Det gør det lettere for falske historier at sprede sig og skaber ofte endnu mere forvirring.
Der er ingen beviser for, at Trump-administrationen selv stod bag lørdagens angreb.
Det Hvide Hus kaldte mandag skyderiet for resultatet af et "venstreorienteret hadsk miljø". Den 31-årige mistænkte, Cole Tomas Allen, risikerer livstid i fængsel, hvis han bliver dømt for attentatforsøg på den amerikanske præsident.
Statskontrollerede medier i lande som Rusland og Iran har ifølge tænketanken Institute for Strategic Dialogue også været med til at sprede konspirationsteorier efter skyderiet. Blandt andet har de hævdet, at gerningsmanden skulle have forbindelser til det israelske militær.
Samtidig har flere profiler i Trumps egen lejr - den såkaldte MAGA-bevægelse - også spredt teorien om, at attentatforsøget i Pennsylvania i 2024 var iscenesat.
Det viser ifølge forskere, hvordan amerikanere på begge sider af det politiske spektrum kan blive fanget af vilde konspirationsteorier, især når de mister tilliden til traditionelle medier og i stedet søger information hos politiske influencere.
Handler om penge
"Teorien om iscenesatte attentater bliver især delt på venstrefløjen, blandt liberale indholdsskabere på sociale medier. Men den begynder også at sprede sig på højrefløjen, efterhånden som nogle mister tilliden til Donald Trump," siger den amerikanske journalist, forfatter og ekspert i konspirationsteorier Mike Rothschild til AFP.
"Teorien fremstiller ham som en slags mester-manipulator. Og den bruger enten misforståelser, andre virale videoer eller ting, folk bare har fundet på, som ‘beviser’," fortæller han.
Teorien har fået ekstra fart, efter at Donald Trump er blevet mødt med kritik fra både modstandere og dele af sine egne støtter på grund af krigen med Iran, som har fået oliepriserne til at stige og skabt bekymring for amerikanske tab.
Krigen har også splittet Donald Trumps bagland. Selv tidligere støtter som den tidligere Fox News-vært Tucker Carlson har kritiseret ham for at gå væk fra sin tidligere linje om ikke at blande sig militært i udlandet.
Konspirationsteorien spreder sig fortsat stort set uden modspil på nettet, efter at mange techplatforme har skruet ned for den moderering, der tidligere skulle begrænse misinformation.
Samtidig har influencere ofte økonomiske incitamenter til at dele opsigtsvækkende påstande, fordi det kan give flere følgere og større indtjening på platforme som X.
"Jo mere uimodståelig en påstand er, desto bedre er den for forretningen bag politisk kommentar," siger Walter Scheirer fra University of Notre Dame til AFP.
De sociale medier belønner nemlig brugere, der skaber stor trafik på deres platforme. For de største influencere kan det sagtens være titusinder af kroner om måneden.
"I dag handler politik mindre om indhold og mere om at tjene penge på et politisk brand. På længere sigt kan det svække Trumps vælgerbase," siger Walter Scheirer.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
