Ifølge Franciska Rosenkilde vil Alternativets forslag til hjælpepakke ikke øge inflationen. Men det er svært at sige

Faktatjek 31. okt 2022  -  5 min læsetid
This describes the image
Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, påstod under søndagens partilederdebat, at deres hjælp til de personer, der bliver hårdest ramt af energipriserne, ikke puster til inflationen. Men det kan man ikke sige med sikkerhed, vurderer forskere. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • Alternativets forslag om at hjælpe økonomisk pressede danskere vil ikke øge inflationen, fordi forbruget heller ikke bliver øget

  • Sådan sagde Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, under søndagens partilederdebat på DR1

  • Men Alternativets forslag vil sandsynligvis resultere i et øget forbrug, vurderer forskere

  • Det er imidlertid svært at sige, om det også vil øge inflationen, da det afhænger af mange faktorer

“Den form for helt konkret hjælp, vi snakker om her, kommer ikke til at øge inflationen, for den kommer ikke til at øge forbruget."

Sådan lød den afsluttende kommentar fra Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, under søndagens partilederdebat på DR1, da hun blev spurgt, hvordan Alternativet vil hjælpe de økonomisk pressede danskere, uden at det samtidig øger den allerede tårnhøje inflation. 

Men det er ifølge eksperter, TjekDet har talt med, ikke helt så enkelt at give hjælpepakker uden at øge inflationen, som Franciska Rosenkilde får det til at lyde. Det kommer nemlig i høj grad an på, hvordan hjælpepakken er finansieret.  

Svært at vurdere

TjekDet har spurgt Alternativet, hvordan de har tænkt sig at finansiere hjælpepakkerne til de økonomisk trængte danskere. 

Partiet er ikke vendt tilbage på vores henvendelse, men på deres hjemmeside kan man finde et forslag til en såkaldt strakspakke, der skal sikre, at de mest udsatte borgere kommer gennem vinteren uden at gå fra hus og hjem. 

Og forslagets hovedbudskab bliver gentaget i en DR-artikel, hvor Alternativet og alle de andre partier giver hver deres bud på, hvad de vil gøre ved inflationen.

Alternativet foreslår blandt andet at give et skattefrit beløb på 1.000 kroner hver måned fra december 2022 til maj 2023 til nogle af de mest trængte. 

Hvad er inflation?

Inflation er en generel stigning i priserne på alle varer og tjenester, som husholdningerne forbruger. Det vil sige dagligvarer (for eksempel fødevarer og benzin), varige forbrugsgoder (for eksempel tøj, computere og vaskemaskiner) og tjenester (for eksempel forsikring, husleje og besøg hos frisøren). Hvis priserne er høje, er inflationen høj.

 

Almindeligvis sigter man efter at lade inflationen stige løbende, men ganske lidt - omkring 2 procent om året. I september var inflationen i Danmark 11,1 procent, hvilket altså betyder, at priserne i samfundet generelt er steget. Det er samtidig det højeste niveau siden begyndelsen af 1980'erne.

 

Kilde: Den Europæiske Centralbank

Det skal finansieres ved hjælp af en flyafgift på 250 kroner per flyrejse samt ved et greb i det finanspolitiske råderum, der er et mål for, hvor meget plads der er til nye politiske initiativer på skatte- og udgiftsområdet frem mod 2025. 

I deres straksplan skriver Alternativet, at det vil give en “beskeden virkning på inflationen”. 

Men under søndagens debat lød beskeden fra Franciska Rosenkilde, at den konkrete hjælp til de udsatte borgere ikke vil øge inflationen, fordi der ikke vil blive skabt et øget forbrug.

Jeppe Druedahl, lektor i økonomi ved Københavns Universitet, har læst Alternativets udspil til en strakspakke, og han vurderer, at Franciska Rosenkilde ikke har belæg for sin påstand.

“Der vil klart være et forbrugsrespons ved at give samlet 6.000 kroner (1.000 kroner om måneden, red.) til de mest trængte. Inflationsvirkningen dæmpes af afgifter på flyrejser, men finansieringen gennem råderummet sænker ikke efterspørgslen nævneværdigt i 2023,” siger han.

Flere metoder, forskellige resultater

Ifølge Jeppe Druedahl kan man ikke sige, at en hjælpepakke ikke har nogen inflationseffekt, bare fordi den er finansieret.

“Det kommer an på, hvordan finansieringen er skruet sammen, hvornår den indtræffer, og hvilken effekt den har på forbruget, for det kan også variere,” siger han og uddyber:

“Hvis man giver en check til nogle trængte her og nu, men finansierer det ved at beskatte nogle afkast for virksomheder ude i fremtiden, så vil det puste til inflationen, selvom det er finansieret.”

Det kunne eksempelvis være beskatning af overnormale profitter, som Enhedslisten har foreslået. Bruger man det som finansiering af hjælpepakken til de hårdest ramte, er det ifølge Jeppe Druedahl ikke helt klart, hvornår det kommer til at have en effekt.

Det ved man lidt mere præcist, hvis man vælger at spare.

“Hvis man fyrer offentligt ansatte, så vil det ret direkte være inflationsdæmpende. Men det vil også være noget, der har nogle meget konkrete konsekvenser.”

Derudover har det også betydning for inflationen, hvad folk bruger de ekstra 1.000 kroner om måneden på, siger Jeppe Druedahl.

“Hvis de lader pengene stå på deres konto, så vil det bare svare til, at staten nu har et underskud, og husholdningen har et overskud, og så sker der ikke så meget mere. Men i praksis er det ikke alle pengene, der bliver stående på husholdningernes konto. De bruger dem og efterspørger dermed noget, og det vil alt andet lige føre til mere inflation.”


“Hvis man giver en check til nogle trængte her og nu, men finansierer det ved at beskatte nogle afkast for virksomheder ude i fremtiden, så vil det puste til inflationen, selvom det er finansieret”


Øger forbruget

Ifølge Birthe Larsen, der er lektor i økonomi ved Copenhagen Business School (CBS), burde Alternativets forslag ikke puste til inflationen, hvis forslaget er finansieret.

“Hvis man begynder at nedjustere nogle skatter og afgifter som energiafgift eller moms, så vil det umiddelbart puste til inflationen, hvis man ikke sørger for at hive pengene ind et andet sted. Men hvis deres forslag er finansieret, så burde det ikke øge inflationen,” siger hun.

Hun er i udgangspunktet på linje med Jeppe Druedahl i forhold til, at man ikke nødvendigvis kan være 100 procent sikker på, at den øgede effekt på økonomien, som hjælpepakken giver, bliver fulgt af en dæmpning med det samme.

“Men hvis man har regnet på det og siger, at det er finansieret, så skal det gerne betyde, at den afdæmpende effekt kommer samtidig.”

Birthe Larsen forstår dog ikke, hvorfor Franciska Rosenkilde siger, at forbruget ikke vil blive øget. At betale sin elregning er også forbrug, og hvis alternativet til hjælpepakken er, at folk ikke betaler den regning, så er det allerede dér en forbrugsstigning.

“Deres forslag skulle jo meget gerne sørge for, at de folk, der er presset, kan købe lidt mere. De vil lave hjælpepakker rettet mod dem, som virkelig er pressede, og så må ideen vel være, at de skal kunne købe lidt mere, så de kan købe cirka lige så meget, som de gjorde sidste år,” siger Birthe Larsen.

På trods af gentagne henvendelser er det ikke lykkedes TjekDet at få et svar fra Alternativet inden deadline.

Opdateret 1. nov 2022