Ingen dokumentation for, at angreb på russiske datacentre har udløst fald i omtale af højreorienterede bevægelser

Faktatjek 13. okt 2026  -  6 min læsetid
Tjekdet
Russiske datacentre har de seneste dag været udsat for flere ukrainske angreb. Datacentre tilhørende teknologivirksomheden Yandex er blevet ramt, og det får nu flere på sociale medier til at hævde, at omtalen af højreorienterede bevægelser efterfølgende er faldet på sociale medier - angiveligt fordi russiske aktører støtter dem. Men der er ingen dokumentation for, at det er tilfældet. Foto: Natalia Kolesnikova/AFP
  • På sociale medier deles påstande om, at angreb på russiske datacentre har fået omtalen af AfD og andre højrefløjspartier til at styrtdykke.

  • Styrtdykket i omtale ses som et indirekte bevis for, at russiske kilder understøtter højreorienterede bevægelser i Europa.

  • Påstanden deles blandt andet af Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, og en tjekkisk europaparlamentariker, og i mange tilfælde henviser opslagene til en graf, der skulle dokumentere udviklingen.

  • Men grafens kilde er ukendt og ifølge eksperter og TjekDets research er der ingen dokumentation for, at angrebene på de russiske datacentre har udløst et fald i onlineaktiviteten blandt profiler, der støtter AfD eller andre højrefløjspartier.

  • Trafikken fra bots er rigtigt nok faldet drastisk, men bots dækker over al automatiseret trafik hos søgemaskiner som Yandex, der er ejerne af de ramte datacentre.

“Russiske datacentre bliver ramt, og så styrtdykker onlineaktiviteten omkring AfD pludselig.”

Sådan lyder påstanden, der deles vidt og bredt på særligt X, Facebook og Reddit, i mange tilfælde med et tilhørende billede af en graf, som angiveligt viser et drastisk fald i daglig aktivitet. Det sker i forlængelse af de ukrainske angreb på flere russiske datacentre siden den 8. oktober.

Grafen blev eksempelvis delt søndag på X af den tjekkiske europaparlamentariker Tomáš Zdechovský i et opslag, der er blevet set over 4 millioner gange, hvor han skriver, at det er “sigende, hvis det er sandt” (arkiveret her).

En anden bruger, der har delt grafen (arkiveret her), skriver, at russiske servere angiveligt er ramt af ukrainske angreb, og “straks er den massive online snak på den højreorienterede side kollapset”. Det lyder videre i opslaget, at denne konkrete online snak var til støtte for Alternative für Deutschland, AfD, på den yderste højrefløj i Tyskland.

“Hvis nogen havde brug for flere beviser for, at Rusland driver en massiv bølge af højreorienteret propaganda i Europa, så er det her.”

Også i Danmark spredes påstanden - blandt andet fra Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, som har delt det sidstnævnte opslag:

“Gad vide om det også gælder den danske højrefløj,” skriver han i sin deling af profilens opslag med grafen.

Men opslagene, der bliver delt, indeholder intet belæg for, at angrebene på de russiske datacentre har betydet mindre online aktivitet blandt profiler, der støtter AfD - eller andre højrefløjspartier.

Sådan lyder det fra to eksperter, TjekDet har talt med. Trafikken fra bots hos de russiske datacentre er rigtigt nok faldet drastisk, men bots har ikke nødvendigvis noget med desinformaiton eller falske profiler at gøre. Og i det konkrete tilfælde er der tale om den automatiserede trafik på internettet fra særligt søgemaskiner, og det er Yandex, som ejer de datacentre, der er blevet bombet.

TjekDets research viser desuden, at det er uklart, hvor den virale graf stammer fra og egentlig viser, for der står ikke nærmere detaljer på selve grafen, og der er ikke noget link til dens ophav.

Tjekdet
Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, er blandt de, der har delt påstanden om de russiske datacentres påvirkning på omtalen af højreorienterede bevægelser. "Gad vide, om det også gælder den danske højrefløj," skriver han i et opslag på X. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Nedgang i aktivitet

Det er rigtigt, at de ukrainske angreb på russiske datacentre har haft en betydning for trafikken på internettet. Datacentrene tilhører firmaet Yandex, der kan siges at være Ruslands svar på Google. Når en server bliver bombet, er det helt forventeligt, at de tjenester, som den hoster, forsvinder fra internettet.

Yandex er Ruslands største online søgemaskine, og de tilbyder en lang række ekstra tjenester ligesom Google. Eksempelvis kort, mail, webbrowser og udvikling af kunstig intelligens. Når nogle af deres datacentre bombes, har det derfor konsekvenser for en lang række automatiserede funktioner online.

Og det er her, man har kunnet se en kraftig nedgang i aktivitet, siden de ukrainske angreb på datacentrene begyndte.

Den omtalte graf viser derfor en udvikling, som meget vel kan være trafikken hos russiske datacentre. Men det ved vi ikke med sikkerhed, for der er som nævnt ingen kilde til grafen, ligesom der ikke står nogen detaljer om grafen på billedet.

Kilde er der til gengæld angivet ved en anden graf, som også deles på sociale medier.

Den stammer fra Cloudflare, der er en amerikansk virksomhed, der udbyder infrastruktur på internettet. En stor del af hjemmesider i verden bruger Cloudflare til at optimere både fart og sikkerhed på deres tjenester, og en stor del af trafikken på internettet kommer derfor igennem virksomhedens servere.

Hos Cloudflare kan man se trafik for hvert enkelt datacenter rundt om i verden, og tjekker man de russiske Yandex-datacentre, der er blevet ramt, ser man et drastisk fald kort efter angrebene.

Den delte graf fra Cloudflare viser, at trafikken fra Yandex næsten udelukkende består af bot-trafik. Man kan dermed let komme til at tro, at det handler om bots på sociale medier, som kan være med til at sprede desinformation og hadtale. Men det er ikke tilfældet. Søgemaskiner bruger bots til at lede efter og indeksere indhold på internettet. Der er altså tale om automatiserede processer, som finder og tilføjer indhold til søgemaskinernes resultater.

Det forklarer Luca Rossi, som er lektor og sektionsleder på Data Science ved IT-Universitetet.

“Bot betyder blot en form for automatiseret aktivitet på internettet. Det dækker over en bred vifte af helt normale aktiviteter, som gør det muligt for et væld af hjemmesider at fungere,” siger han.

Ville se det samme hos Google

Samme forklaring lyder fra Michele Coscia, som ligeledes er lektor på Data Science ved IT-Universitetet. Han forklarer, at de programmer, som enhver anden søgemaskinevirksomhed - eksempelvis Google - bruger til at indeksere internettet, alle er bots, og at de altid står for en langt større procentdel af trafikken end menneskelig aktivitet.

“Så det er helt normalt, at Yandex står for en enorm mængde botaktivitet. Man ville også se et tilsvarende fald i botaktiviteten, hvis et af Googles datacentre blev ramt,” siger Michele Coscia.

Det overrasker heller ikke Luca Rossi, at bot-trafikken falder, når Yandex’ datacentre bliver ramt, eftersom de dagligt bruger et væld af bots til at scanne, søge på og indeksere internettet. Ligesom det ikke kommer bag på ham, at så stor en del af trafikken hos Yandex stammer fra bots.

Luca Rossi drager også sammenligningen med mange amerikanske datacentre, hvor størstedelen af trafikken ligeledes er bots. Som konkret eksempel henviser til enkelte datacentre ejet af henholdsvis Google og Amazon, hvor trafikken næsten udelukkende er bots. Her ville man altså se samme drastiske fald, hvis de blev bombet.

Tjekdet
Det tyske højrefløjsparti Alternative für Deutschland er blandt de partier, som ifølge påstande på sociale medier, skulle have mistet omtale som følge af angrebene på de russiske datacentre. AfD er klassificeret af den tyske efterretningstjeneste som en højreekstremistisk organisation, men partiet har vundet betydelig fremgang i Tyskland den seneste tid.  Foto: John MacDougall/AFP

Undersøgt af dansk virksomhed

Kan man så afvise, at angrebene på de russiske datacentre har forårsaget mindre online aktivitet blandt AfD-stemmer og andre på højrefløjen, som det bliver påstået vidt og bredt på sociale medier?

Nej, lyder det fra begge eksperter. Faldet i bot-trafik hos de Yandex-ejede datacentre kan blot ikke bruges som belæg for den påstand. Om der rent faktisk findes bevis for, at angrebene har ført til mindre omtale af højrefløjen på sociale medier, ved de ikke, og det vil de ikke kommentere yderligere på, da det ikke er noget, de har analyseret nærmere eller set data på.

Den analyse har en dansk virksomhed til gengæld lavet.

I et opslag på X deler Valdemar Osted, som er teknisk chef hos analysevirksomheden Common Consultancy, en undersøgelse, de har lavet i forlængelse af påstande om, at angrebene skulle have ført til mindre online aktivitet på højrefløjen. Undersøgelsen viser, at der ikke er sket et mærkbart fald i antallet af kommentarer på Facebook-opslag fra AfD-politikere og MAGA-profiler. De har ikke undersøgt opslag på X.

“Der florerer en historie: Efter droneangrebene på Yandex' datacentre faldt antallet af kommentarer på AfD- og MAGA-konti drastisk. Vi overvåger mere end 17.000 konti tilhørende politikere, medier og civilsamfundsorganisationer i over 30 lande. Mere end 50.000 opslag om dagen. Så vi undersøgte det. Vi kan ikke se det,” skriver Valdemar Osted i opslaget, hvor han har vedhæftet de forskellige grafer, de har udarbejdet.

“Set i bakspejlet erkender jeg, at jeg burde have været mere tydelig omkring den manglende kilde og behovet for uafhængig verificering.”

Den første graf hedder “Ingen synlig effekt efter angrebene på Yandex”, og her har Common Consultancy målt udviklingen i antallet af kommentarer på Facebook-opslag fra 76 AfD-politikere og 136 MAGA-profiler fra slutningen af august til den 10. oktober 2026.

Den næste graf hedder “Alle målinger ligger inden for den normale variation" og forklarer, at der i dagene efter angrebene har været mindre udsving i antallet af kommentarer, men det er ifølge Valdemar Osted almindelige udsving fra dag til dag.

Valdemar Osted understreger i opslaget, at målingerne kun omfatter Facebook, og at de kun har data fra to-tre dage efter angrebene. Men deres undersøgelse finder altså ikke belæg for påstanden om, at der er sket et kollaps.

Samtidig er det manglende belæg for en nedgang i AfD-aktivitet online som følge af angrebene på russiske datacentre ikke det samme som, at russerne er uden interesse i AfD. Som vi tidligere har afdækket her på TjekDet, forsøgte russiske aktører at påvirke tyske delstatsvalg i september til fordel for AfD.  

Tilmeld dig TjekDets nyhedsbrev

Svar fra Pelle Dragsted og Tomáš Zdechovský

TjekDet har forsøgt at få en kommentar fra Pelle Dragsted, men det har ikke været muligt. Han har imidlertid sidenhen slettet sit opslag med grafen på X.

TjekDet har spurgt den tjekkiske europaparlamentariker Tomáš Zdechovský, hvorfor han har delt grafen, og hvad hans belæg er for påstanden om, at angrebene på datacentrene har ført til mindre online aktivitet blandt AfD og andre højrefløjspartier.

Tomáš Zdechovský forklarer i et skriftligt svar til TjekDet, at han stødte på grafen på det sociale medie Threads, og at han ikke er i besiddelse af det oprindelige datasæt eller metode bag.

“Det er netop derfor, jeg brugte ordene 'Hvis det bliver bekræftet' i mit opslag,” skriver han.

Tomáš Zdechovský fortæller, at han ikke havde i sinde at præsentere en ubekræftet graf som dokumenteret bevis, men derimod ønskede at henlede opmærksomheden på en “interessant hypotese, der fortjente at blive undersøgt nærmere”.

“Set i bakspejlet erkender jeg, at jeg burde have været mere tydelig omkring den manglende kilde og behovet for uafhængig verificering,” skriver han til TjekDet.

Europaparlamentarikeren erkender, at der  i øjeblikket ikke tilstrækkelig verificeret dokumentation til at konkludere, at angreb på russiske datacentre har forårsaget et fald i onlineaktiviteten omkring AfD. Og han tager de tekniske eksperters ord alvorligt, når de siger, at Cloudflare-dataene primært vedrører automatiserede webcrawlere - altså bots, der indsamler og indekserer indhold på internettet - snarere end konti på sociale medier eller politisk engagement.

"De tilgængelige data fra Cloudflare kan ikke i sig selv påvise, at russiske troldefabrikker opererer fra Yandex' datacentre. De kan heller ikke fastslå, hvor stor en andel af onlineengagementet omkring et bestemt politisk parti der kommer fra ægte brugere, automatiserede konti eller koordinerede udenlandske påvirkningsoperationer. Det er netop den slags spørgsmål, der kræver tekniske undersøgelser, pålidelige datasæt og uafhængige ekspertanalyser," lyder det fra Tomáš Zdechovský.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.

Opdateret 13. okt 2026