Jo, danskere kan blive alvorligt syge af resistente bakterier fra landbruget
-
Resistente bakterier, der gør mennesker alvorligt syge, stammer ikke fra landbruget.
-
Det hævder interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer på deres nyoprettede valgside svinevalg.dk.
-
Men det passer ikke, lyder det blandt andet fra de forskere, der står bag netop det projekt, Landbrug & Fødevarer henviser til.
“Ikke korrekt”, “direkte misvisende” og “en utrolig påstand”.
Så skarpt reagerer eksperter på landbrugets nyoprettede hjemmeside, svinevalg.dk.
Bag hjemmesiden står landbrugets interesseorganisation Landbrug og Fødevarer, som har oprettet hjemmesiden i valgkampen for, som det hedder, at debatten om svin skal være oplyst.
Det, som får forskere til at reagere, er hjemmesidens oplysninger om landbrugets antibiotikaforbrug og konsekvenserne af det for mennesker. Oplysninger, som forskerne betegner som både misvisende og forkerte.
På svinevalg.dk skriver interesseorganisationen:
”DANMAP har ikke fundet dokumentation for, at resistente bakterier, som gør mennesker alvorligt syge, stammer fra husdyr”. Husdyr forstås her som produktionsdyr i landbruget.
DANMAP er et dansk overvågningsprogram, der følger udviklingen i forbrug af antibiotika og antibiotikaresistens hos mennesker, dyr og i fødevarer. Bag DANMAP står forskere fra Statens Seruminstitut og DTU Fødevareinstituttet.
Landbrug & Fødevarer omtaler også, hvorvidt der bruges samme typer antibiotika til landbrugsdyr som til mennesker. Det kan nemlig være problematisk, fordi det kan gøre bakterier resistente over for den medicin, mennesker behandles med.
Her skriver Landbrug og Fødevarer:
”Overvågningen (DANMAP, red.) viser desuden, at der i dansk husdyrproduktion anvendes andre typer antibiotika end dem, der er kritisk vigtige ved behandling af mennesker”.
Men begge udsagn er forkerte.
Det fortæller forskerne bag DANMAP og en af Danmarks førende eksperter inden for antibiotikaresistens. Tværtimod er der hvert år adskillige tilfælde, hvor mennesker bliver alvorligt syge af resistente bakterier fra landbruget. Nogle bliver så syge, at de dør, siger forskerne.
Svin smitter
Vi starter med påstanden om, at DANMAP ikke har fundet dokumentation for, at resistente bakterier, som gør mennesker alvorligt syge, stammer fra husdyr. Altså landbrugsdyr.
Det kalder Hans Jørn Kolmos, der er professor på klinisk institut på Syddansk Universitet, og som har forsket på området i årtier, for en “helt utrolig påstand”.
“Vi har i årevis dokumenteret, at resistente bakterier fra landbruget gør mennesker syge, og vi har skrevet adskillige videnskabelige artikler om det,” siger han til TjekDet.
Som et eksempel peger Hans Jørn Kolmos på en særlig variant af de såkaldte MRSA-bakterier. MRSA er en betegnelse for multiresistente stafylokok-bakterier, som kan gøre patienter alvorligt syge, når de giver infektioner. Varianten CC398 er en særlig “landbrugsstamme” - også kendt som husdyr-MRSA. Den smitter primært fra dyr til mennesker, hvorfra den kan brede sig videre til andre mennesker.
“Hvis du finder den hos mennesker, så kan du være rimelig sikker på, at den stammer fra landbrugsdyr. Man kan godt blive smittet af et andet menneske, men smittekæden starter i landbruget. Der er ikke noget at rafle om,” siger Hans Jørn Kolmos.
Han fortæller videre, at det er et velkendt fænomen, at bakterien kan gøre mennesker alvorligt syge, og at den kan føre til dødsfald.
“Jeg har personligt kendskab til flere patienter, som er blevet smittet, og hvor det har ført til smittekæder på hospitalerne, og som er endt med dødsfald. Det har vi set flere eksempler på,” siger professoren, der også har haft sin gang på hospitalsafsnittene.
Op til 2021 er mindst 12 dødsfald koblet til CC398, der kan føre til blodforgiftning, påpeger Hans Jørn Kolmos.
Holdet bag DANMAP, der består af blandt andet forskere fra Statens Serum Institut og Danmarks Tekniske Universitet, peger også på husdyr-MRSA i en fælles erklæring, de har sendt til TjekDet.
“I 2024 blev der registreret infektioner med husdyr-MRSA hos 241 personer, hvoraf syv tilfælde var alvorlige infektioner rapporteret i DANMAP,” skriver de og henviser foruden fundene i DANMAPs rapporter også til et studie, der er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature, og som undersøger smitte med netop CC398 til mennesker. Her konkluderer forskerne:
“Størstedelen af sundhedsrelaterede infektioner (med CC398, red.) er et resultat af gentagen oversmitte fra svinefarme, selvom der også blev identificeret tilfælde af menneske-til-menneske-smitte”.
Flere bakterier
Når forskerne først peger på MRSA, skyldes det, at smitten er veldokumenteret og infektionerne kan være alvorlige. Men der findes ifølge forskerne også andre resistente bakterier, der smitter fra landbrugsdyr, og som kan føre til alvorlig sygdom hos mennesker.
Blandt de mest kendte er bakterierne salmonella og campylobacter, som hvert år rammer tusindvis af danskere. Som regel giver bakterierne “kun” maveinfektioner, som går over efter et stykke tid. Men i nogle tilfælde udvikler infektionerne sig alvorligt og må behandles på hospitalerne. I sjældne tilfælde ses der dødsfald, særligt blandt ældre eller sårbare patienter.
Både salmonella og campylobacter kan være resistente over for flere typer antibiotika, men det kan være svært for forskerne altid at lokalisere den præcise smittevej, da det kan være fra et stykke kød, der i et køkken kontaminerer andre fødevarer, der så spises af mennesker.
I 2024 havde DANMAP prøvesvar fra 158 danskere, der var smittet med den mest udbredte variant af campylobacter, og hvor smitten var sket i Danmark. Af dem var over 40 procent resistente over for én eller flere antibiotikatyper. I 2023 var tallet en smule højere.
For den mest udbredte type af salmonella, finder forskerne resistens i omkring 20 procent af de tilfælde, hvor en patient er smittet i Danmark. I 2024 var tallet dog helt oppe på 70 procent. Her er statistikken præget af et udbrud, hvor mange danskere blev ramt på en gang.
Modsat MRSA sker smitteopsporing af infektioner med salmonella og campylobacter ikke systematisk. Smitten kommer desuden ikke kun fra danske landbrugsprodukter, men også fra importerede fødevarer.
Der er dog særlige tilfælde, hvor man forsøger at få svar på, hvor smitten er startet. Det er, når der konstateres større smitteudbrud, hvor flere patienter bliver ramt af den samme bakterie inden for et kortere tidsrum.
Det gjorde der eksempelvis i 2025, hvor to udbrud med resistente campylobacter-bakterier skyldtes dansk kylling.
I perioden 14. juli til 12. december 2025 registrerede SSI 120 patienter, hvoraf lidt under halvdelen havde været indlagt på grund af infektionen. SSI vurderede i januar 2026, at flere hundrede sandsynligvis var blevet smittet.
En anden resistent bakterie, der findes i dansk landbrug, er E.coli. Her kan det være endnu sværere for forskerne at bevise, at en syg patient er inficeret med en colibakterie fra landbruget. Vi bærer nemlig selv rundt på colibakterier i vores tarme.
DANMAP oplyser, at E. coli regelmæssigt fører til sygdom hos mennesker, som kan være alvorlig, og at disse infektioner i sjældne tilfælde kan være forbundet med resistens. Her peger de på en variant af E. coli med såkaldt beta-laktam resistens.
“For denne type infektioner er det korrekt, at DANMAP alene på baggrund af overvågningsdata kun sjældent har fundet en direkte sammenhæng mellem husdyr og alvorlig sygdom hos mennesker forårsaget af E. coli med denne resistens. Vi kan dog ikke konkludere, at der ingen transmission er – især fordi der findes få data fra dyr og kød. Derudover har forskningsstudier indikeret, at transmission kan forekomme, herunder et studie omtalt i DANMAP 2024, som tilskrev nogle humane infektioner til danske dyr og importeret kød”.
Medicin til dyr og mennesker
Som nævnt skriver Landbrug & Fødevarer også, at antibiotika, der er kritisk vigtige ved behandling af mennesker, ikke gives til landbrugsdyr.
Problemstillingen er vigtig, fordi resistens opstået i landbruget kan brede sig til bakterier i mennesker. Derfor kan det være problematisk at bruge antibiotika i landbruget, som samtidig er vigtige for behandlingen af mennesker.
Men ifølge forskerne bag DANMAP er det netop, hvad der sker. Ifølge forskerne er udsagnet fra Landbrug & Fødevarer derfor forkert.
De oplyser til TjekDet, at der desværre kun findes få typer antibiotika, som er forbeholdt landbrugsdyr. De fleste bruges både til dyr og mennesker, og nogle af dem er for sundhedsvæsenet kritisk vigtige.
Det gælder blandt andet såkaldte aminoglykosider og beta-laktamer, oplyser de.
Og så noterer de, at de fleste typer antibiotika desuden kan give såkaldt krydsresistens. Det betyder, at de kan være skyld i resistens over for andre lignende antibiotika.
“Derfor mener vi, at denne sætning i L&F’s udtalelse ikke stemmer overens med den seneste antibiotikaklassifikation i dansk kontekst,” skriver de i svaret til TjekDet.
Blandt de bedste
På svinevalg.dk skriver landbruget også, at danske svin får mindre antibiotika end de fleste andre europæiske svin.
Helt præcist skriver de:
”Danmark er ifølge rapport fra Det Europæiske Lægemiddelagentur blandt de EU-lande med det laveste forbrug af antibiotika til grise”.
Den konklusion er DANMAP delvist enig i. Det Europæiske Lægemiddelagentur opgør dog ikke et sammenligneligt antibiotikaforbrug for enkelte landes husdyr som grise.
“I det samlede salg af antibiotika til husdyr, når der tages højde for det samlede dyrehold per land, ligger Danmark under lande som Tyskland og Spanien," lyder det fra DANMAP.
Disse resultater refererer til det samlede salg af antibiotika til brug i alle husdyr, altså både heste, grise, køer, kyllinger osv. Her ligger Danmark blandt de bedste, når man sammenligner med andre lande, der også har stor svineproduktion. De noterer dog også, at der for de fleste EU-lande ingen eller kun delvist dækkende data for det enkelte husdyr.
Hvad siger Landbrug & Fødevarer?
TjekDet har forholdt forskernes kritik for Landbrug & Fødevarer, der ikke har ønsket at stille op til telefonisk interview, men svarer på kritikken i en mail.
Angående påstanden om, at der ikke er dokumentation for, at resistente bakterier, som gør mennesker alvorligt syge, stammer fra husdyr, skriver de:
"Når vi anvender udtrykket ”alvorligt syge” i resistenssammenhænge, henviser det til patienter med alvorlige symptomer, hvor behandlingen er vanskelig på grund af resistens".
De anerkender, at husdyr-MRSA kan gøre mennesker alvorligt syge, men kommenterer ikke på forskernes pointer om salmonella og campylobacter, der også fører til sygdom.
Og så skriver de, at de med passagen "resistente bakterier" i virkeligheden kun refererer til én bakterie.
"Trods mange års sammenligning af E. coli-isolater fra mennesker og dyr er der ikke fundet en sammenhæng, og resistensen mod kritisk vigtige antibiotika stammer fortsat primært fra mennesker," skriver de, og oplyser, at de omformulere passagen:
"Vi er opmærksomme på, at teksten på svinevalg.dk kan give anledning til misforståelser, og vi ændrer formuleringen, så det fremgår, at landbrugets bidrag til alvorlige resistensproblemer hos mennesker er meget lille".
Til forskernes kritik af landbrugets påstand om, at dansk landbrug ikke anvender antibiotika, der er kritisk vigtig ved behandling af mennesker, holder de - på trods af forskernes kritik - fast i, at de ikke bruger antibiotika, der er kritisk vigtig for mennesker, "medmindre der foreligger særlige veterinærfagligt begrunde undtagelser.
Landbrug & Fødevarer vil dog også her præcisere teksten på svinevalg.dk.
Du kan finde alle TjekDets artikler om folketingsvalget her.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
