I slutningen af september blev der observeret droner flere steder i Danmark. Hændelserne var på alles læber og overtog nyhedsbilledet i mange dage. Dronerne var blandt andet med til at lukke København og Aalborg Lufthavn i flere timer.

Tilbage står spørgsmålet om, hvem der stod bag dronerne. Men ifølge mange opslag på sociale medier, er det spørgsmål nu opklaret.

“888 droneangbreb på kritisk infrastruktur havde intet at gøre med russisk aggression. Ifølge en anonym kilde, så var de orkestreret af Friedrich Merz (Tysklands kansler, red.)", lyder det i et af flere opslag på det sociale medie X, som er blevet set over tre millioner gange.

“Hvor kom dronerne fra? Det ved vi nu: Merz sendte dem!”, lyder det i af flere danske opslag på Facebook.

De mange opslag på sociale medier henviser til en artikel hos det store tyske medie Stern, hvor en anonym, højtstående person skulle have oplyst, at det i virkeligheden var forbundskansleren i Tyskland, Friedrich Merz, som stod bag dronerne for at puste trusselsbilledet fra Rusland op og dermed retfærdiggøre yderligere militær oprustning.

I artiklen fremgår det, at dronerne over Aalborg i september blandt andet blev opsendt på befaling fra Friedrich Merz. Artiklen ledsages også af en video, som ligner et reelt nyhedsindslag fra Stern om afsløringen. Det er også det nyhedsindslag, som også flere brugere på sociale medier deler.

Men Stern har aldrig udgivet en artikel om, at Friedrich Merz stod bag dronerne, viser TjekDets research. Der er tale om en falsk artikel, som fremstår professionelt lavet.

Spørgsmålet er, hvem står bag den falske historie?

Den falske hjemmeside

TjekDets research viser, at historien om Friedrich Merz angivelige involvering i droneangrebene tog sin begyndelse den 3. november, da Stern angiveligt udkom med en artikel, hvor en whistleblower stod frem med de “fortrolige” oplysninger.

I artiklen var der også, hvad der lignede et reelt nyhedsindslag fra Stern med historien.

Artiklen findes ikke længere, men TjekDet har fundet den via internetarkiveringsværktøjet Wayback Machine.

Via værktøjet kan vi se, hvordan artiklen så ud, og hvilken URL - altså webadresse - artiklen er blevet gemt fra. URL'en afslører, at artiklen er gemt fra en hjemmeside, som hedder Sternplus.eu. 

Nyhedsindslaget som Stern angiveligt skulle have publiceret om Friedrich Merz involvering i flere droneangbreb. Video: Indlejring fra X.

Prøver man at tilgå hjemmesiden nu, får man intet resultat, men derimod en sikkerhedsadvarsel fra sin browser. Det skyldes, at det tyske medie Stern slet ikke kan tilgås via den URL. Sterns rigtige hjemmeside tilgås derimod via navnet Stern.de.

Nogen har altså oprettet en falsk hjemmeside og brugt Sterns logo og design til at lave en falsk artikel om Friedrich Merzs involvering i droneangrebene for at skabe troværdighed omkring historien.

Herfra har historien spredt sig til andre hjemmesider som Defend Democracy Press og mediet Tfiglobalnews samt utallige brugere på sociale medier.

Forstærket af pro-russiske profiler

TjekDet har kortlagt spredningen af historien på sociale medier, og her finder vi flere interessante ting.

Flere af de profiler, som var de første til at dele den falske historie, var anonyme, pro-russiske profiler på det sociale medie X.

Det kan hænge sammen med, at Friedrich Merz i sidste måned foreslog at bruge indefrosne russiske midler til at finansiere Ukraines krig mod Rusland.

Brugen af den falske Stern-artikel og det falske nyhedsindslag har flere lighedspunkter med en russisk desinformationskampagne med navnet Storm-1516.

Den såkaldte Storm-1516-kampagne bruger kunstig intelligens til at skabe realistiske falske profiler på digitale platforme og betaler personer for at hjælpe med udbredelsen.

Hvem står bag? Mystiske opslag på Facebook ramte Danmark og flere NATO-lande op til topmøde

Kampagnen har til formål at sprede falske historier for at underminere støtten til Ukraine og skabe splid i vestlige lande. Storm-1516 bruger flere virkemidler, som går igen i historien om Friedrich Merz.

Først og fremmest er målet at sprede falske historier om statsledere, som støtter Ukraine i krigen mod Rusland. De falske historier beror som regel på anonyme, højtstående kilder, som afslører noget, der kan undergrave en europæisk statsleder.

Afsløringen bliver så angiveligt bragt af et større, troværdigt medie -  i dette tilfælde er det tyske Stern, som bliver misbrugt. I andre tilfælde er det unavngivne personer, der opretter falske nyhedssider og derfra spreder historierne.

Trafikken ind på hjemmesiderne kommer fra brugere på sociale medier - særligt pro-russiske - som deler de falske artikler - ligesom vi ser i dette tilfælde.

Opskriften, som denne falske historie bygger på, minder meget om den, TjekDet tidligere har afdækket blev brugt i spredningen af en falsk historie, hvor den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, skulle have købt et stort afrikansk mineselskab.

Dengang blev det sydafrikanske medie SABC News misbrugt som kilde til historien med både falske artikler og falske nyhedsindslag.

TjekDet har også dækket andre lignende falske påstande, som at Volodymyr Zelenskyj skulle have købt en tidligere nazibygning i Tyskland, et mondænt hotelkasino i Cypern, eller at hans kone har købt en ny Bugatti-sportsvogn til 30 millioner kroner.

Har Zelenskyj købt et stort mineselskab for penge til krigsførelse?

Chatbot ledte danske brugere på vildspor

Historien om Friedrich Merz er også blevet delt af mange danske brugere på Facebook.

En dansk bruger fortæller på Facebook, at hun forsøgte at få historien verificeret ved at spørge Grok. Grok er en chatbot-funktion på det sociale medie X.

Hun forklarer, at da hun i første omgang spurgte Grok, forklarede Grok, at historien var sand og havde optrådt i det tyske medie Stern. Grok gav hende endda et link til den falske Stern-artikel i den tro, at det var ægte.

Historien tjener som et godt eksempel på, at man skal være varsom med at bruge chatbots som sandhedsvidner på helt aktuelle nyhedshistorier.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.