Fotomodel og villa i Hørsholm misbruges til at lokke dig i investeringsfælde
-
Adskillige bedrageriske opslag cirkulerer i øjeblikket på Facebook
-
Opslagene fortæller historien om en "Jakob", der hævdes at være mekaniker, og som har haft en god fortjeneste ved krypto-valutahandel
-
I nogle af fupopslagene hævdes mekanikeren at bo i Faxe. I andre opslag i Holte, Karise og så videre.
-
Både billedet af "Jakob" og hans villa har dog en helt anden historie bag sig, end opslagene hævder
“Jakob Thomsen, 35 år og mekaniker i Faxe, blev overrasket over at tjene 534.290 kr. efter en kundes forespørgsel om elektronisk betaling i virtuel valuta.”
Sådan lyder deleteksten til et af flere fupopslag på Facebook, der henviser til en hjemmeside, hvor man får udfoldet en angiveligt fantastisk historie om en danskers genvej til hurtig rigdom.
Der er tale om forsøg på økonomisk bedrageri.
Billedet af manden stammer fra fotobureauet Shutterstock, hvor man kan købe billeder af konstruerede situationer. Og huset, der også ses i opslaget, er hentet fra en tidligere salgsannonce. Det flotte palæ finder vi ikke i Faxe, hvor manden ellers oplyses at komme fra, men derimod på en villavej i Hørsholm. TjekDet linker ikke til annoncen af hensyn til privatlivets fred.
Som nævnt er der flere opslag i omløb med samme budskab. Her hedder manden stadig Jakob, men opslagene kan ikke rigtig blive enige med sig selv om, hvor han bor. For eksempel er Faxe skiftet ud med Brøndby Strand, Middelfart, Haderslev, Holte eller Karise.
Formålet med at bruge forskellige bynavne er formentlig at vække interessen blandt indbyggerne i byerne.
For hvis du for eksempel bor i Faxe eller omegn, er der måske større chance for, at du klikker på artiklen, fordi mekanikeren hævdes at bo i dit nærområde.
Vil fritte dig eller dine venner for penge
I skrivende stund er hjemmesiden, der linkes til i de mange facebookopslag, og som ifølge internettets telefonbog Who Is er registreret i Rusland, gået ned.
Men det hører efterhånden til dagligdagen, at brugere på sociale medier mødes af opfordringer til at kaste deres opsparinger efter tvivlsomme investeringer i for eksempel kryptovaluta som bitcoins.
I andre tilfælde er målet i første omgang at snyde sig adgang til brugernes facebookkonto. Det sker ved, at man havner på en hjemmeside, der ligner Facebook, hvor man opfordres til at indtaste bruger-id og kodeord til det sociale medie. Men kigger man på www-adressen, hvor den falske facebookside er placeret, er det tydeligt, at man slet ikke befinder sig på www.facebook.com.
Indtaster man sit bruger-id og kodeord har fupmagerne nu fuld adgang til din facebookkonto, hvor de kan ændre kodeordet og smække dig ude. De kan for eksempel misbruge den til at lokke dine venner til at overføre penge - ikke til dig, men til svindlernes konto.
Mekanikeren er model
Da vi laver en omvendt billedsøgning af opslaget herunder, står det hurtigt klart, at billedet er hentet fra den amerikanske billedtjeneste Shutterstock. Tjenesten sælger billeder af konstruerede situationer, som for eksempel medier kan bruge til at illustrere deres historier med. Manden på billedet optræder derfor som fotomodel i mekanikeruniform. Om han rent faktisk skulle være god til at reparere biler, er ligegyldigt i dette tilfælde.
Huset man ser på billedet ser dog ud til at være fundet et helt andet sted - nemlig i Danmark. Endnu en omvendt billedsøgning, der kan efterforske et billedes oprindelse, viser, at huset befinder sig i Hørsholm. Vi finder i hvert fald en adresse på ejendommen og via Google Maps sendes vi til en villavej i Nordsjælland. Google fortæller også, at billedet tilsyneladende stammer fra en salgsannonce hos en ejendomsmægler.
Gammel vin på ny flaske
Mekaniker-opslagene er ikke et nyt element i svindleres værktøjskasse. I år er TjekDet flere gange faldet over lignende fupopslag. Der var 14-årige Freja, der angiveligt var bortført i flere danske byer samtidig.
I sideløbende slag hed den borførte 14-årige for eksempel Maja, Emma, Sofie eller Elinor. Opslagene havde samme formål: At lokke dig til at udlevere dit bruger-id og kodeord til din facebookkonto - ellers fik du ikke lov til at læse historien.
I den seneste måneds tid har svindlere misbrugt tv-vært og journalist Anders Lund Madsens navn i omfattende fupnummer.
Den samme tur har livsstilsekspert Anne Glad været igennem. Begge har ad flere omgange advaret, at deres ansigter blev brugt til at bedrage danske facebookbrugere.
Ikke så meget at gøre
Har svindlerne overtaget din facebookkonto, er der ikke meget, du kan gøre. Du kan forsøge at anmelde fupnummeret til Facebook, og du bør samtidig fortælle dine facebookvenner - for eksempel via et andet socialt medie, mail eller lignende - at du er blevet hacket. Svindlerne kan godt finde på at kontakte dine venner og lokke dem til også at falde i fælden.
Er du kommet i kløerne på for eksempel bitcoin-fupmagere og har udleveret dine kreditkortoplysninger, bør du omgående kontakte din bank.
Hvis du vil blive bedre til at genkende de kreative måder, hvorpå svindlere forsøger at snyde sig til kreditkortoplysninger gennem eventyrlige bitcoin-historier, har TjekDet samlet et katalog over de svindelhistorier om bitcoin, vi har undersøgt.
'Mit digitale selvforsvar' er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der kan hjælpe dig til at være sikker online ved at holde dig opdateret om aktuelle digitale trusler.