Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Spot og stop: Sådan undgår du at blive snydt af kædebreve - og sådan hjælper du med at bekæmpe dem

Guides 22. nov 2023  -  4 min læsetid
This describes the image
Digitale kædebreve med falske budskaber har hærger i mange år. Før nutidens sociale medier kom til verden, blev brevene spredt på mail eller beskedtjenester. Fælles for dem er, at de ofte spiller på følelser, der skaber vrede eller frygt, og det får os til at dele et kædebrev ukritisk. Foto: Shutterstock/skærmbillede fra Facebook
  • Kædebreve om Facebooks rettigheder til dine billeder, råd om dit helbred og hackerangreb er populære budskaber, som går viralt på sociale medier

  • Men det er oftest negative budskaber, der appellerer til din frygt og ikke fornuft

  • Hvis du ser et kædebrev, så forhold dig kritisk til afsender, sprog og budskab

  • Og del ikke et kædebrev, da budskabet ofte indeholder falsk informationer, der kan skabe skræk, rædsel eller ligefrem farlige råd

Du er nok stødt på flere statusopdateringer i dit facebookfeed, der beder dig om at dele opslaget for at undgå, at Facebook bruger dine billeder. 

Hvis du kan nikke genkendende til det, er du nok stødt på et kædebrev. 

Kædebreve har nemlig en historik med at gå viralt, og flere af dem dukker op i ny og næ. For eksempel har beskederne om, at man skal hoste, hvis man får et hjerteanfald, eller at man skal drikke vand inden sengetid for at undgå hjerneblødning, floreret flere gange. Nogle af de mere klassiske er advarselsbeskeder mod hackerangreb, som hænger navngivne personer ud på Facebook.

Et af de helt virale kædebreve, TjekDet har skrevet om tidligere, omhandler en juridisk tekst, man skal dele på sit feed for at undgå, at Facebook fremover vil få rettigheden til at bruge dine billeder til markedsføring. Endnu et kædebrev med et fejlagtigt budskab. 

Kædebreve har to ting tilfælles. De går viralt, og de er oftest usande, og specielt kædebreve med udokumenterede helbredsråd kan have alvorlige konsekvenser.

Så læs med her, når TjekDet forklarer, hvorfor det kan være farligt at dele kædebreve, og - endnu vigtigere - hvad du skal være opmærksom på.


Kædebrevets oprindelse

Det kan godt lyde som noget fra den digitale verden at dele advarende tekster, fordi det bærer præg af en hurtig proces. Men faktisk er kædebreve et gammelt fænomen. 

Det første kædebrev i Danmark stammer helt tilbage fra 1907. Det startede som en kædebøn. Man blev bedt om at afskrive en bøn og give den videre, og hvis man ikke gjorde det, ville man blive udsat for en ulykke. 

Og det trækker tråde og vækker måske minder til, hvis du engang har modtaget en sms, som du skulle kopiere og sende videre til mindst 15 andre, hvis du ville undgå, at et spøgelse hjemsøger dig i nat. 

Det samme gælder kædebreve på sociale medier, som typisk bliver delt på Facebook. 

Det sker også ofte, at nogle af teksterne stammer fra udlandet og højst sandsynligt er blevet oversat til dansk med en oversættelsesmaskine som Google Translate. Det forklarer de mystiske formuleringer, som er karakteristiske ved kædebreve. 

Desuden er det forskelligt, hvor skadefulde kædebreve kan være. Mens falske opslag, der advarer om Facebooks rettigheder, egentlig “bare” er med til at skabe mistillid til mediet, kan opslag som eksempelvis “host ved et hjerteanfald” have alvorlige konsekvenser, hvis man følger det. 

Det er bestemt også skadeligt, at der florerer falsk information, selvom det ikke nødvendigvis er skadeligt i sig selv. Det skaber en dominoeffekt af mistillid til alt andet, som man ser på nettet. 

Kædebreve spreder sig hurtigt og bredt, fordi de er effektive og beder modtageren om at kopiere og først derefter dele. Det gør det samtidig svært at spore afsenderen, og derfor ved man ikke, hvorfor og hvordan kædebreve opstår.

Ifølge Thomas Bigum, som er ekspert i adfærd på sociale medier samt foredragsholder og underviser, virker det som om, at tilfældigheder er på spil. 

“Det er rigtig svært at se motivet og gennemskue, hvem personen bag kan være, for vi møder først de her fænomener, når de er blevet så omfangsrige, at vi har flere venner i vores netværk, der begynder at poste det,” forklarer han til TjekDet.

Motivet bag kædebreve er heller ikke entydigt. 

“Nogle gange kan det være en flok, der laver fis og ballade i gaden, eller også er der nogen, der har misforstået noget,” siger Thomas Bigum. 

Træk lige vejret

Ofte indeholder kædebrevet en frustration eller en vigtig opfordring, og du tænker: Jeg må hellere dele - bare for at være på den sikre side. 

Men i en sådan situation skal du lige trække vejret en ekstra gang. 

Klassiske tegn på et kædebrev

1) Indeholder advarsler og spiller på frygt. I kombination med beskrivelsen af at dele som et kædebrev, så er det med meget høj sandsynlighed en hoax - altså fup

 

2) Har opslaget en detaljeret beskrivelse af, hvordan du med “kopier og del” kan sprede budskabet, så er det et kædebrev

 

3) Har budskabet mystiske formuleringer, der minder kraftigt om en dårlig oversættelse, så er der med meget høj sandsynlighed usandheder i budskabet

 

Kilde: Thomas Bigum, ekspert i adfærd på sociale medier

I et kædebrev vil der formentlig stå, at du skal kopiere informationen og ikke dele ved hjælp af deleknappen. Ofte formuleres det med ordene “kopier - del ikke”. Men hvorfor egentlig det?

Det er der en simpel forklaring på, nemlig at hvis det oprindelige opslag bliver slettet, så forsvinder alle delingerne. Hvis opslagets tekst derimod er kopieret ind i et nyt, selvstændigt opslag, forsvinder det nye opslag ikke, hvis det oprindelige fjernes. 

“Sociale mediers sammensætning og dynamik er jo sådan, at hvis en bliver til to, og hver af de to også bliver til to eller flere, så sker der en viral effekt, hvor de her kædebrevsfænomener ender som virale størrelser, en copy paste-besked simpelthen,” siger Thomas Bigum. 

Kædebreve har ofte et negativt budskab, fordi det vækker følelser i folk, oftest en ængstelig følelse. Det betyder, at man for det første tror på budskabet og dernæst handler på det, forklarer Thomas Bigum. 

Man skal derfor være opmærksom på afsenderen, for Facebook vil eksempelvis officielle beskeder fra eksempelvis Facebook vil aldrig komme i en kædebesked. 

“Det handler om at forstå det samfund, man agerer i. Det er ikke den måde, det gøres på. Hvis det skaber en ængstelse i kroppen, skal man bare vide, at man kan blive snydt, samtidig med, at man spilder sine venners tid og leger med følelsesapparatet ved at skræmme dem til at gøre det samme,” siger Thomas Bigum.

This describes the image
Thomas Bigum er foredragsholder og ekspert i adfærd på sociale medier - især Facebook. Foto: Thomas Bigum

Ifølge ham har vi altså et fælles ansvar på sociale medier. Derfor skal vi være ekstra varsomme, når vi bliver eksponeret for kædebreve, som oftest er frygthistorier. 

“Jeg har selv den opfattelse, at folk deler for at være på den sikre side. Det synes jeg også er meget nobelt - man ved jo ikke, om det her var sandt eller falskt, så går det jo nok. Samtidig synes jeg, at det samlede regnestykke simpelthen ikke går op, når man deler noget uden at forholde sig kritisk,” siger Thomas Bigum. 

Undgå at sprede misinformation 

Nogle af de kædebreve, der handler om Facebooks rettigheder, indeholder oftest juridiske tekster, men det har ingen værdi eller juridisk effekt, som eksempelvis kædebrevet om at bevare rettigheden til dine egne billeder

Det vil derfor ikke ændre på dine rettigheder over for Facebook, hvis man deler et kædebrev med et budskab, der siger, at man ikke giver lov til, at Facebook får rettigheden over ens billeder.

Så støder du på et kædebrev, så sørg for at få det stoppet, lyder opfordringen fra Thomas Bigum. Det vil nemlig ofte være et fejlagtigt budskab.

“Vi må i fællesskab bremse kædebreve ved at skynde os at skrive i kommentarfeltet under de opslag, vi ser, at det skal bremses,” siger han. 

Og hvis man selv har lavet et opslag og senere finder ud af, at man har delt en falsk besked, så skal man slette sin opdatering, tilføjer han.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

 

Opdateret 22. nov 2023