Manglende porto og mistænkeligt wi-fi: Her er misinformationen, der har floreret under det amerikanske midtvejsvalg
-
Tirsdag var der midtvejsvalg i USA
-
Både op til og under valget er der blevet spredt misinformation og påstande om valgsvindel
-
Særligt har der været beskyldninger om fifleri med brevstemmer og de stemmemaskiner, der bliver brugt til at registrere og optælle stemmer
-
Men anklagerne er grundløse. Ifølge flere faktatjek er der intet, der tyder på valgfusk
Nok engang er der valg i USA. Denne gang er det midtvejsvalget, hvor alle sæderne i Repræsentanternes Hus og en tredjedel af sæderne i Senatet skal besættes, mens der også er stoleleg på flere delstaters guvernørposter. Og nok engang er der beskyldninger om valgsnyd.
“Der sker det samme med vælgersvindel, som skete i 2020???”, skrev den forhenværende amerikanske præsident Donald Trump på det sociale medie Truth Social, som han selv har stiftet, på valgdagen tirsdag.
Beskyldningerne har især lydt, at stemmemaskinerne skævvrider resultatet, og at der er iværksat flere udspekulerede planer, som skal forhindre især republikanske stemmer i at tælle.
TjekDets amerikanske faktatjekkolleger har forsøgt at dæmme op for den misinformation, der er blevet spredt op til og under valget. Vi samler op på den misinformation, der har fyldt mest.
Bøvl med stemmemaskiner
En stor del af beskyldningerne om valgsnyd omhandler de stemmemaskiner, der bliver brugt til at registrere og optælle stemmer.
I delstaten Arizona, hvor meningsmålingerne op til senatsvalget har vist dødt løb mellem Demokraterne og Republikanerne, har flere af maskinerne haft tekniske problemer. Og det har fået flere til at så tvivl om legitimiteten af delstatens valg.
Den republikanske, politiske kommentator Jim Rickards tweetede 8. november: "Der foregår valgfusk lige nu. Stemmemaskiner i Maricopa County Arizona fejllæser stemmesedlerne.”
Myndighederne i Maricopa County anerkender, at mange af stemmemaskinerne ikke har fungeret, men det betyder ikke, at der foregår valgsnyd. Formanden for de tilsynsførende ved valget i Maricopa County, republikaneren Bill Gates - ikke at forveksle med grundlæggeren af Microsoft - forsikrer i en video, at alle stemmer vil blive talt korrekt.
Finansieret af ungarsk finansmogul
En anden anklage, der sår tvivl om valgets lovlighed, går på, at man ikke kan stole på stemmemaskinerne, fordi de angiveligt er forbundet til internettet. I opslag på sociale medier opfordres folk til at informere valgmyndighederne om mistænkelige trådløse netværk på valgstedet.
Men bare fordi, der er wi-fi på valgstedet, er det ikke ensbetydende med, at stemmemaskinerne er forbundet til internettet, forklarer medstifter af OSET Institute John Sebes til faktatjekmediet Lead Stories. Instituttet beskæftiger sig med elektroniske valgsystemer og stemmemaskiner.
Flere delstater, herunder Texas, Missouri, Florida og Arizona, har lovgivning, der forbyder stemmemaskiner at være koblet på internettet.
Stemmemaskinerne står også for skud i flere opslag på Instagram. Maskinerne er nemlig finansieret af den ungarsk-amerikanske milliardær George Soros, og man kan derfor ikke stole på dem, hvis altså man skal tro opslagene.
Men beskyldningerne er grundløse, skriver faktatjekkerne ved USA Today. George Soros har ikke finansieret stemmemaskinerne, der bliver brugt til midtvejsvalget, ifølge hans talsperson og den politisk uafhængige organisation Verified Voting, der beskæftiger sig med udstyr til valg.
George Soros er ofte omdrejningspunktet i konspirationsteorier om en verdensomspændende elite, og det er ikke første gang, der florerer påstande om, at han skulle forsøge at påvirke den amerikanske valgkamp.
Rod med post og porto
Og så vender vi lige tilbage til den tidligere præsident Donald Trump for en stund. Han har nemlig været med til at udbrede en påstand om, at staten Pennsylvania har sendt stemmesedler til 255.000 ubekræftede vælgere – altså vælgere hvis identitet ikke er endeligt bekræftet, og som måske derfor slet ikke er stemmeberettigede.
Ifølge Donald Trump forsøger Demokraterne dermed at tiltuske sig uretmæssige stemmer.
Men påstanden er misvisende, skriver faktatjekkerne ved USA Today og AFP.
Godt nok er der sendt stemmesedler ud til ubekræftede vælgere, men vælgerne har indtil seks dage efter valget til at bekræfte deres identitet. Gør de ikke det, bliver stemmerne ikke talt med.
Lignende beskyldninger mødte delstaten Colorado, efter de sendte breve til borgere uden statsborgerskab om, hvordan de kunne registrere sig som vælgere.
Der var dog tale om en fejl, skriver AFP. Brevet skulle være sendt til potentielt stemmeberettigede borgere og har altså ikke ført til, at de ikke-stemmeberettigede udenlandske statsborgere kunne stemme.
Og så er det amerikanske postvæsen også blevet blandet ind i valgkampen. I blandt andre delstaterne Alaska og Ohio har der nemlig lydt rygter om, at vælgere får sendt deres brevstemmer retur, hvis de ikke har betalt tilstrækkelig porto. Nogle steder har politikere bedt vælgerne sikre sig, at de har fået frimærker nok på deres kuverter.
Men det er postvæsenets politik, at brevstemmer ikke returneres, hvis der mangler porto, skriver faktatjekmediet AFP. I stedet kan den manglende porto blive opkrævet efterfølgende, eller - som det er tilfældet i nogle delstater - valgmyndighederne kan betale differencen.
Biden vil skrotte stemmer
En anden udbredt påstand omhandler den siddende, demokratiske præsident, Joe Biden.
Knap en uge før valget holdt præsidenten nemlig en tale, hvor han skulle have sagt, at Demokraterne ville snyde ved valget ved at smide stemmer ud. Sådan kunne man i hvert fald læse på blandt andet Instagram og Telegram.
Men det var ikke, hvad præsidenten sagde i talen, skriver faktatjekmediet PolitiFact og faktatjekkerne hos nyhedsbureauerne AP og AFP.
Præsidenten bad derimod amerikanerne væbne sig med tålmodighed, mens stemmerne bliver talt op på lovformelig vis.
Ifølge AFP er den falske påstand blevet delt blandt tilhængere af konspirationsteorien QAnon. Det var blandt andet tilhængere af QAnon, der stormede Kongressen den 6. januar 2021.
Forsinket resultat
At det kan tage tid, før det endelige valgresultater foreligger, er i sig selv blevet udlagt som udtryk for svindel.
Men der er mange forklaringer på, at det kan tage længere tid end ellers at gøre regnskabet op, skriver PolitiFact.
Efter coronapandemien er det blevet mere almindeligt at brevstemme, og brevstemmer er ofte mere omstændige at håndtere end stemmer afgivet på valgstederne.
Desuden kan brevstemmer i nogle tilfælde først blive talt op i dagene efter valgdagen. 19 delstater accepterer nemlig brevstemmer, der når frem efter valgdagen, hvis de har fået et poststempel før eller på valgdagen.
For eksempel tillader delstaten Nevada at modtage brevstemmer helt op til fire dage efter valgdagen, og delstaten har givet sig til 18. november at bekræfte resultaterne.
Stemmer fra udsendte militærfolk og vælgere bosat i udlandet kan også være længere tid om at nå frem.
