Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Krig, inflation og smør: Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2022

Indsigt 23. dec 2022  -  7 min læsetid
This describes the image
Årets mest læste inkluderer både vindmøller, krigen i Ukraine og inflation.  Foto: Francis Joseph Dean/Ritzau Scanpix, Genya Savilov/AFP/Ritzau Scanpix, Privatfoto/Chadi El-Cheikh Hassan, Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix. Redigering: Bastian Vedsted Eggert
Skrevet af: Redaktionen

Et historisk år præget af krig og høj inflation er ved at gå på hæld. Så mens julefreden sænker sig, dykker vi traditionen tro ned i årets mest læste historier på Tjekdet.dk. For kommer årets højdepunkter mon til udtryk i de artikler, I har trykket flittigst på?

10: Video med Ukraines præsidents "overgivelse" er manipuleret

Årets 10. mest læste artikel slår tonen an for et gennemgående tema blandt flere af de mest populære artikler - nemlig krigen i Ukraine. 

En lille måned efter de russiske tropper havde krydset grænsepælene i Ukraine, opfordrede den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en video landets soldater til at lægge deres våben og overgive sig. 

Men der var noget mistænkeligt ved klippet af præsidenten. Hans ansigt bevæger sig på en besynderlig måde, og stemmen lyder ikke, som den plejer. 

Og det er der en god grund til. Videoen er nemlig en såkaldt deepfake - en type manipuleret klip, hvor man ved hjælp af kunstig intelligens kan få det til at se ud, som om personer gør og siger ting, de aldrig har gjort eller sagt.

9: Filmoptagelse af folk på flugt misbruges til at 'bevise' medieskabt krigsscene fra Ukraine

De er egentlig på flugt fra aliens i en ni år gammel britisk science fiction-film. Men det var ikke fortællingen, da to bag om-klip blev delt vidt og bredt på sociale medier kort efter Ruslands invasion af Ukraine.

Nej, i stedet blev folk narret til at tro noget andet. I det ene klip bliver den løbende flok præsenteret som ukrainere på flugt fra russiske styrker. Og i det andet får man indtryk af, at menneskemassen blot bliver instrueret i det - som et forsøg på at bevise, at medier iscenesætter de voldsomme billeder, vi har set fra Ukraine.

Vi gennemgik klippene nøje og talte med instruktøren bag filmen, som var chokeret over, at hans film blev misbrugt på den måde.

8: Her er faktatjekkerens bedste værktøjer til at spotte falske videoer og billeder 

Du har måske set et manipuleret billede af Volodymyr Zelenskyj, der holder en fodboldtrøje med et hagekors på brystet. Måske du også gennemskuede, at billedet er redigeret. Men hvordan beviser man det? 

På redaktionen har vi lavet en gennemgang af nogle af de redskaber, vi oftest bruger, når vi skal faktatjekke billeder og videoer. Og vi har samtidig skrevet en guide til at bruge værktøjerne, så du kan blive autodidakt faktatjekker på ingen tid. 

7: Siddique og Aslan uenige. Har Frie Grønnes leder kaldt alle danske betjente racister?

På listens syvendeplads finder vi en disput mellem to politikere, der begge mistede deres plads i Folketinget ved valget den 1. november. 

I Deadline på DR2 påstod socialdemokraten Lars Aslan, at Sikandar Siddique, leder af Frie Grønne, havde beskyldt alle politibetjente for at være racister. 

Det fik sidstnævnte til tasterne på sociale medier. For det var der intet hold i, mente han. 

Hvem havde så ret? Begge politikere holdt lige stædigt fast i deres ord, da vi udfordrede deres påstande. Og det kom der en populær artikel ud af.

6: Sognepræst mistænker sammenhæng mellem coronavacciner og pres på krematorier

“Jeg er udmattet. Igen og igen ringer bedemanden og varsler nye døde, som er på vej.”

Sådan indledte en sognepræst fra Fyn et opslag på Facebook i juni måned, som blev delt vidt og bredt. Hun mistænkte vaccinerne mod covid-19 for at være årsagen til de overfyldte krematorier. 

Og hun havde sådan set ret i, at bedemændene på daværende tidspunkt havde mere at se til end normalt. Men intet tydede dog på, at coronavaccinerne var årsagen - overdødeligheden skyldtes noget helt andet, som du kan læse om i artiklen.

5: Alex Vanopslagh ser ingen sammenhæng mellem inflationen og krigen i Ukraine. Men det er “noget sludder”

Så du de satiriske Alex og Alex-videoer op til valget, hvor formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, diskuterer med socialdemokrat-Alex Vanopslagh? 

Især i året op til valgudskrivelsen voksede videoernes popularitet nogenlunde i takt med Liberal Alliances fremgang i meningsmålingerne, og en af dem er anledningen til den femte mest læste artikel i år.

Vi er tilbage i august, og her siger den “rigtige” Alex nemlig i en video, at den tårnhøje inflation intet har at gøre med krigen i Ukraine. Det var de økonomer, vi talte med, dog ikke just enige i. 

I artiklen kan du læse, hvad Alex Vanopslagh havde at sige til sit forsvar. Vi kan afsløre her, at han tager noget af kritikken til sig, men at han står helt og holdent ved sit budskab.

4: Klip af brændende helikoptere i Ukraine var fra computerspil. DR beklager

I et afsnit af DR1-programmet Krigens Døgn, hvor værten Kim Bildsøe Lassen sammen med eksperter analyserer krigens gang i Ukraine, blev seerne i marts præsenteret for en opsigtsvækkende video, hvor en russisk helikopter styrter ned efter at være blevet ramt et ukrainsk missil. 

De to medvirkende eksperter kommenterede og analyserede på billederne af den brændende helikopter, men der var bare ét problem. Videoen var ikke fra Ukraine - eller fra virkelighedens verden for den sags skyld. Danmarks Radio var kommet til at bruge et videoklip fra et computerspil til at beskrive krigens gang. 

“Der er sket det, der ikke må ske,” svarede chefredaktør i DR Nyheder, da vi viste ham videoens ophav.

3: Hvorfor siger Putin, at han vil "afnazificere" Ukraine?

26. februar 2022 er en dato til historiebøgerne. Her kørte russiske styrker over grænsen til Ukraine og satte gang i den krig, som endnu ikke er ovre. Putin ville “afnazificere” landet, som han sagde i en tale kort forinden. 

De fleste med forstand på geopolitiske forhold er dog enige om, at det er en belejlig løgn, der kan bruges til at undskylde det imperialistiske træk fra Putins side. 

Men hvorfor har han holdt så stædig fast i den fortælling, og hvad har den rod i? Det satte vi os for at undersøge, da bomberne begyndte at falde over de ukrainske byer. 

Og det endte altså med at blive årets tredje mest læste artikel.

2: Produceret i Holstebro, men koster det halve i Libanon. Her er forklaringen på Lurpak-priserne

En dag i juli gik et billede af en pakke smør i Libanon viralt herhjemme. På billedet kunne man se, at en pakke dansk Lurpak-smør kostede i omegnen af 14 danske kroner i et libanesisk supermarked. På daværende tidspunkt kostede en pakke magen til omtrent det dobbelte i Danmark. 

Den prisforskel fik blandt andre Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, til at forlange en forklaring fra Lurpaks producent. Vi undrede os også over prisforskellen og dykkede ned i, hvad forklaringen egentlig kunne være. Og svaret er: ja, altså - det er ikke ligetil at svare på. Men det handler blandt andet om moms, mejeri og merværdi.

1: Ja, vingerne fra vindmøller bliver gravet ned, men hvorfor genbruger man dem ikke?

Vi skal tilbage til februar for at finde årets suveræne førsteplads. Og det er en af de historier, der er blevet til på baggrund af en henvendelse fra en af jer.

En læser havde nemlig studset over et billede på Facebook, der fik ham til at spørge, om man virkelig graver vindmøllevinger ned i Danmark i stedet for at genanvende dem?

Godt nok var billedet fra den amerikanske delstat Wyoming, men efter at have snakket med flere eksperter kunne vi konstatere, at den er god nok - både i USA og her i Danmark. Vindmøllevinger bliver gravet ned, når de ikke længere kan bruges.

Men hvorfor genanvender man dem ikke, som vi jo gør med så meget andet? Det besluttede vi os for at grave et spadestik dybere i. Og et af svarene var, at man er i gang med at lave om på det.


I ønskes en rigtig glædelig jul og og et godt nytår fra hele redaktionen på TjekDet. Tak, fordi I læser med.

Opdateret 23. dec 2022

Vil du vide mere?