En folkeskole på “sammenbruddets rand”: Vælger flere og flere folkeskolen fra?
-
Ifølge formanden for Danmarks Lærerforening vælger et stigende antal elever folkeskolen fra. Børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), siger omvendt, at der er en svag stigning i andelen af forældre, der sender børnene i folkeskole.
-
Selv om det ligner to modsatrettede påstande, har de begge en pointe.
-
Historisk set vælger færre folkeskolen til, men de seneste års tal kan tyde på, at udviklingen - måske - er ved at vende.
Folkeskolen er på sammenbruddets rand.
Sådan lyder det fra Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening, i et interview, som Weekendavisen bringer om morgenen den 27. juni.
I avisens spalter kan man læse, at lærerformanden peger på, at fagligheden halter, der er problemer med vold og høje fraværsprocenter.
“Der er også et stigende antal elever og et stigende antal lærere, som vælger folkeskolen fra,” siger han samme morgen, da Danmarks Radios ‘P1 Morgen’ beder ham uddybe de ord, der indleder denne artikel.
Lige præcis den del, der handler om elevflugt fra folkeskoler til private skoler, er børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) dog ikke helt enig i, da P1 Morgen fanger ham godt og vel en time efter, Gordon Ørskov Madsen har været igennem.
”Vi er faktisk i en situation, hvor der er en svag stigning i andelen af familier, der vælger at sende børnene i folkeskole,” lyder det omvendt fra ministeren, der dog anerkender, at der er udfordringer for folkeskolen.
De to umiddelbart modsatrettede udsagn om tilslutningen til folkeskolen har fået TjekDet til at dykke ned i tallene. Er der et stigende antal elever, som vælger folkeskolen fra, som lærerformanden siger, eller er der faktisk flere, der vælger folkeskolen til, som ministeren siger?
Svaret afhænger af, hvor langt vi ser tilbage i tiden.
På lang og på kort sigt
Der er forskellige opgørelser, der kan hjælpe os med at blive klogere.
Mattias Tesfayes eget ministerium har lavet en opgørelse, der ser på, hvor stor en andel af eleverne, der starter i folkeskolens børnehaveklasser i forhold til, hvor mange børn, der starter i de såkaldte frie grundskolers børnehaveklasser. De frie grundskoler dækker over friskoler og privatskoler.
Grafen taler sit tydelige sprog: Andelen af elever, der starter i folkeskolen, er faldet løbende. I skoleåret 2007/2008 var andelen 87,5 procent, mens tallet er faldet til omkring 82 procent i 2023/2024.
Men faktisk startede den faldende tendens langt tidligere end midten af 2000-tallet. Det fortæller Simon Calmar Andersen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
“Når man ser helt tilbage til 80’erne, så har der siden været et meget, meget stabilt fald hele vejen igennem,” siger han med henvisning til en kortlægning af tallene, han foretog for et par år siden, og som han udgav i et læserbrev i Politiken i 2023.
I 70’erne lå andelen stabilt på 93 til 94 procent, og i 80’erne begyndte andelen så at falde til det niveau, vi ser i dag.
Men… hvorfor?
Når man spørger forskeren, hvad der er skyld i tendensen, er svaret, at forskningen ikke har et entydigt svar. Der er sandsynligvis en hel del, der spiller ind, fortæller han.
“Nogle nævner folkeskolereformen, der trådte i kraft i 2014, som en forklaring, mens andre nævner kommunalreformen i 2007”.
Uden at gå for meget i detaljer med de to reformer, betød folkeskolereformen i 2014 blandt andet længere skoledage, mens kommunalreformens sammenlægning af kommuner betød, at nogle af de små landsbyskoler blev lukket og lagt sammen til større skoler.
Det førte ifølge Simon Calmar Andersen til såkaldte ‘protestskoler’, hvor lokale kræfter typisk oprettede en ny fri grundskole efter lukningen af den lokale skole for at bevare en skole i lokalområdet.
Det har sandsynligvis rykket nogle elever, der ellers ville have startet i folkeskolen, til i stedet at starte i en fri grundskole.
Men netop fordi vandringen fra folkeskoler til frie grundskoler startede langt før de to reformer, har Simon Calmar Andersen et andet bud på en medvirkende årsag.
Danskerne har fået flere penge.
“Det kan være noget af forklaringen, fordi de frie grundskoler koster noget. Det kan jo godt tænkes, hvis man har et barn, der ikke trives i skolen, at man i stedet for at flytte barnet til en anden klasse eller en anden folkeskole, så flytter forældrene dem til en fri grundskole, hvis man har råd til det. Og det har flere fået råd til med årene,” siger han.
Det er med forskerens egne ord ikke noget, han kan sige med sikkerhed og peger selv på et debatindlæg fra 2023 af to forskere fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd med overskriften:
“Flere og flere forældre vender folkeskolen ryggen. Og nej, det er ikke kun de rige”.
I indlægget peger de på, at flugten fra folkeskolen de sidste 15 år - bemærk at debatindlægget som nævnt er fra 2023 - er sket i yderkommunerne. Men når VIVE-forskerne ser på de yderkommuner, hvor stigningen er stor, er der ifølge dem ikke nogen tydelig sammenhæng mellem borgernes indkomst, og andelen af elever, der går på frie grundskoler.
“Forskellene mellem kommuner ser altså ud til at skulle tilskrives andre faktorer end borgernes indkomster,” konkluderer de og skriver videre, at det i nogle kommuner kan handle om forældrenes fravalg af sammensætningen af elever, mens det i andre kommuner kan være et spørgsmål om afstanden til den nærmeste folkeskole.
Dermed peger de altså også på, at opblomstringen af de såkaldte protest-skoler kan være en forklaring.
Det er med andre ord svært at konkludere, hvad udviklingen præcist skyldes.
Er udviklingen ved at vende?
Umiddelbart har formanden for Danmarks Lærerforening altså ret i, at flere og flere vælger folkeskolen fra. Men hvis man ser på de nyeste tal, har undervisningsminister Mattias Tesfaye faktisk også en pointe.
For hvis vi lægger de historiske briller på hylden og zoomer ind på udviklingen de seneste år, tyder tallene på, at udviklingen - og dermed flugten fra folkeskolen - er stoppet. Måske endda vendt.
Vender vi tilbage til grafen, kan vi se, at i 2020/2021 var andelen af elever, der starter i folkeskolens børnehaveklasser historisk lavt med kun 81,6 procent. I 2022/2023 steg det tal med et halvt procentpoint til 82,1 procent. Året efter - i 2023/2024 - faldt det dog igen til 82,0.
Ser vi på en anden opgørelse - også fra Børne- og Undervisningsministeriet - der også kan sige noget om vandringen fra folkeskoler til private skoler, er der også positive tendenser - set fra ministerens perspektiv.
I perioden 2016-2024 er andelen af folkeskoleelever, der skifter til en fri grundskole, let faldende. I samme periode er andelen af elever, der skifter den frie grundskole ud med folkeskolen, let stigende.
Der er dog samlet set stadig flere elever, der skifter fra folkeskole til fri grundskole end omvendt.
Om udviklingen virkelig er vendt, er svært at konkludere ifølge Simone Calmar Andersen.
“Der er en risiko for - hvis vi konkluderer på et lille udsving nu - at man ser tilbage om ti år, at det så bare var en lille krusning på den langsigtede udvikling, vi har set,” siger han.
Han nævner dog, at der bliver gjort meget for at gøre folkeskolen til et populært valg igen. Han peger blandt andet på, at dele af folkeskolereformen fra 2014 er rullet tilbage, hvilket blandt andet har givet mulighed for kortere skoledage og mere frihed til folkeskolerne.
Selv om forskeren ikke tør konkludere for meget, slutter han alligevel af på en - for folkeskolen - optimistisk note.
“Det er da fra mit synspunkt positivt, men også lidt overraskende, at det ser ud til at være stabiliseret lidt her de seneste år,” siger han.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
