Rusland har gode grunde til at afspore den danske valgkamp op til folkeafstemningen

Rusland spreder desinformation i Vesten, heriblandt Danmark. De planter usandheder i befolkningen med den helt klare hensigt at skabe mistillid til de politiske systemer og til medierne.

Det slår Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) fast i deres risikovurdering for 2021. 

Der er som sådan ikke noget nyt i hverken rapporten fra FE eller sandheden i konklusionen, så hvorfor nævne det nu? Jo, det giver mening, fordi Rusland især spreder desinformation på ét særligt tidspunkt: når vestlige borgere skal til stemmeurnerne. 

Det skal vi som bekendt den 1. juni, hvor Danmarks forsvarsforbehold er til folkeafstemning. Stemmer flest ja, vil forbeholdet forsvinde, og så deltager Danmark i EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik på linje med alle andre medlemslande. Er der et nej-flertal, bevarer Danmark det forsvarsforbehold, vi har haft siden 1993 – sammen med tre andre forbehold. 

Og det valg, der skal træffes af danskerne, kunne godt være interessant for Kreml at blande sig i. Det vurderer Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i blandt andet desinformation. 

”På baggrund af det sikkerhedspolitiske landskab vil jeg vurdere, at der er en øget trussel fra russisk side i form af desinformation,” siger hun.

Manipuleret billede viser den ukrainske præsident holde en landsholdstrøje med hagekors

Jeanette Serritzlev forklarer videre, at den øgede russiske trussel for det første handler om vores aftale med USA om øget amerikansk militær tilstedeværelse i Danmark, og for det andet Danmarks aktive indsats i krigen i Ukraine. Både i forhold til levering af våben, sanktioner mod Rusland og udvisning af ansatte på den russiske ambassade i Danmark.

Og så er det et valg, der har betydning for Danmarks EU-samarbejde. For et nej ved afstemningen ville måske kaste noget grus i det EU-maskineri, der har vist et sjældent stærkt sammenhold efter Ruslands invasion af Ukraine. 

”Det ville være tiltrængt for Putin at skabe noget intern splid i EU, for han har formået at vise, hvor stærkt man står sammen i EU og Nato. Hvis Danmark stemmer nej, kan Kreml pege på, at sammenholdet måske ikke er så stærkt, når det kommer til stykket,” siger Jeanette Serritzlev.

Går imod Ruslands interesser

Hun er ikke alene om at spå russisk indblanding i større eller mindre omfang. Tommaso Canetta, der er vicedirektør i Pagella Politica og koordinator i faktatjekafdelingen hos European Digital Media Observatory (EDMO), forventer også at se desinformation.

”Det er selvfølgelig stadig spekulation, men hvis Danmark bliver en del af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik uden forbehold, kunne det sagtens blive anset som noget, der går imod Ruslands interesser,” siger Tommaso Canetta og fortsætter:

”Derfor tror jeg, at vi kan komme til at se prorussiske sider og grupper – og sider med antivaxxere og flygtningemodstandere, som i høj grad har vist sig også at hælde mod russisk propaganda – forstærke desinformation om forsvarsforbeholdet.”

Nu spinner coronaskeptikere konspirationsteorier på krigen i Ukraine

Men hvordan vil den desinformation tage sig ud? Tommaso Canetta understreger, at det selvfølgelig stadig er hypotetisk, men det ville ikke undre ham, hvis vi så falske nyheder med overdrivelse af negative konsekvenser for Danmark ved at droppe forsvarsforbeholdet.

”Det kunne være økonomi, tab af suverænitet, sikkerhed og så videre. Eller det kan være, at de vil forsøge at etablere et link mellem den her konkrete afstemning og andre dele af Danmarks EU-medlemskab – for eksempel at der skal betales mere til EU, at man skal være klar til at gå i krig, når Bruxelles kalder, eller at Danmark skal være en del af euroen,” siger Tommaso Canetta. 

Understøtter politiske kampagner

Jeanette Serritzlev tror også, at man vil forsøge at understøtte den fløj i debatten, der taler ”frygten for Europas Forenede Stater” op og mener, at vi får en EU-hær med en ja-stemme. Særligt fordi forsvarsforholdet er en ”ret kompliceret størrelse”.

”Jeg tror, det vil være ret nemt at få folk til at købe ind på den frygt,” siger hun.

Eksempelvis Morten Messerschmidt har allerede sagt, at han frygter en EU-hær med et ja. Vil metoden så være, at man på en eller anden måde understøtter Dansk Folkepartis kampagne?

”Hvis vi ser på, hvad de ellers har gjort, så vil jeg sige ja.”

Hvordan kan det komme til udtryk?

”Det kan både være gennem bots (automatiserede computere, der udfører bestemte opgaver, red.) og ægte profiler på sociale medier, hvor man i opslag og kommentarspor overtager Dansk Folkepartis retorik i stedet for selv at finde på en, som ville være vinklet anderledes. Det handler simpelthen om at understøtte nej-stemmerne,” siger hun.

Teknologien giver større og hurtigere effekt: Desinformation har fået en ny central rolle i krige

Jeanette Serritzlev vurderer, at Kreml især kan lykkes med desinformationen, hvis de får adgang til de myndighedskritiske fora, som før var coronaskeptiske, og nu er skeptiske over for dækningen af krigen i Ukraine. 

”De kunne også meget vel blive skeptiske over for fjernelse af forsvarsforbeholdet,” siger hun.

Ligesom Tommaso Canetta har hun nemlig også spottet en klar tendens blandt de personer, som kunne ske at videreformidle desinformationen her til lands; ligesom man har set overlap mellem vaccineskeptikere og coronaskeptikere, gælder det samme nu med folk, der er kritiske over for dækningen af krigen i Ukraine, og hvordan Danmark agerer.

”Når jeg ser anti-ukrainske eller prorussiske budskaber på Facebook – for eksempel ved delinger af nyheder fra DR og TV2 – vil jeg vurdere, at det i otte ud af ti tilfælde er slået op af profiler, der tilkendegiver at være vaccineskeptikere. Enten direkte på deres profilbillede eller ved andet indhold, man kan se på deres profiler.”

Myndighederne skal hjælpe

Men uanset hvem desinformationen skulle komme fra, og hvor meget det måtte være, hvordan identificerer man det så, når man færdes online? Det er rigtig svært, medgiver Jeanette Serritzlev. Og derfor mener hun, at myndighedernes hjælp er helt afgørende.

”Det kan for eksempel være, at vores sikkerhedstjenester går offentligt ud og fortæller, hvad de ser af desinformation. For når man som helt almindelig borger prøver at lytte eller læse sig frem til, hvad man skal mene om forsvarsforbeholdet, kan det jo være vanskeligt at skille skidt fra kanel,” siger hun.

Melodi Grand Prix og molotovcocktails: Hvad har russerne, ukrainerne og danskerne googlet under krigen?

Et eksempel på det så vi tilbage i efteråret 2018, hvor den tidligere regering i samarbejde med FE og PET annoncerede en valghandlingsplan med 11 initiativer, der skulle skabe et styrket værn mod udenlandsk indblanding i danske valg.  

Den handlingsplan er dog ikke blevet opdateret siden. Men det burde den, mener Jeanette Serritzlev.

”Det er ikke sikkert, at der skal ændres så meget, men den skal i hvert fald til gennemsyn; er der noget, vi skal justere, er der noget, vi satte i gang, men som måske er gået i stå af forskellige årsager, også efter corona. Der er sket meget siden 2018.”