Her er de 10 mest centrale påstande, der har præget debatten om Grønland
-
En strøm af falske påstande har floreret i den offentlige debat, siden USA’s præsident, Donald Trump, gentog sit ønske om at eje Grønland.
-
TjekDet har samlet de vigtigste påstande med et tilhørende faktatjek.
Donald Trump genoplivede sit ønske om at eje Grønland af hensyn til national sikkerhed, da han for et år siden blev genindsat som USA’s præsident. Og særligt den seneste måned er retorikken blevet skærpet.
Donald Trump selv, andre amerikanske politikere og amerikanske influencere har fremsat en lang række påstande, der har fået betydelig international opmærksomhed og haft til formål at underbygge og legitimere det amerikanske ønske om at overtage Grønland.
TjekDet har faktatjekket flere af påstandene og besvaret spørgsmål, der har floreret i den offentlige debat. Mange af påstandene har ikke kunnet holde til et faktatjek.
Vi har i denne artikel samlet de mest dominerende påstande, der enten er helt forkerte eller har kaldt på nuancer og kontekst.
1. “Der er kinesiske skibe overalt ved Grønland”
Donald Trump har flere gange i forskellige variationer hævdet, at Kina er militært til stede i og omkring Grønland med krigsskibe og ubåde. Han har både sagt, at kineserne allerede er militært til stede overalt, men han har også sagt, at det vil ske, hvis ikke USA griber ind og får kontrol med verdens største ø.
Men ifølge Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) rapport ‘Udsyn 2025’ fra december 2025 er Kina endnu ikke militært til stede i Arktis.
På et pressemøde gik udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) også i rette med Donald Trumps påstand om de kinesiske skibe.
“Det er ikke sandt, at der er kinesiske krigsskibe over det hele. Ifølge vores efterretninger har der ikke været et kinesisk krigsskib i Grønland i det sidste årti,” siger Lars Løkke Rasmussen.
FE skriver dog, at Kina forbereder at være militært til stede i Arktis med endemålet om at “kunne sejle med missilubåde under iskappen for at opnå samme evne som Rusland og USA til at gengælde angreb med atomvåben”. Desuden skriver FE, at Kinas langsigtede interesser i Arktis også indbefatter Grønland.
Læs hele vores faktatjek af påstanden her.
2. “Der er russiske skibe og ubåde overalt ved Grønland”
Ligesom med Kina har Donald Trump påstået, at der er russiske krigsskibe og ubåde overalt ved Grønland.
Men den påstand er forkert, lyder det fra to eksperter, som TjekDet har talt med.
“Trump taler om kysten, og det er ikke korrekt, at der er russiske skibe her. Det ved vi fra Arktisk Kommando, og det har vi solid data på,” siger Marc Jacobsen, der er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet
Jørgen Meedom Staun, der er lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier, siger, at russerne er mindre aktive end tidligere i GIUK-gabet, der er farvandene mellem Grønland, Island, Færøerne og Storbritannien.
Vurderingen fra FE er, at Rusland har vidtgående planer for hele sit arktiske område - både militært og civilt - og at Rusland “i perioder er aktiv med ubåde, overfladeskibe og fly nær både Grønland og Færøerne og i hele området mellem dem”. Hvad det nærmere betyder, har TjekDet ikke kunnet få uddybet af FE.
Læs hele vores faktatjek af påstanden her.
3. USA er nødt til at eje for at kunne forsvare Grønland og Arktis
Donald Trump har flere gange fremført påstanden om, at området omkring Arktis ikke kan beskyttes mod Rusland og Kina, hvis ikke USA ejer Grønland.
Men det fremgår helt eksplicit af den aftale, der blev indgået i 1951 mellem USA og Danmark om forsvar af Grønland, at amerikanerne ikke behøver ejerskab for at forsvare Grønland militært. Det står også i aftalen, at USA har fri adgang overalt i Grønland, og at de kan placere alle de soldater og baser, de ønsker. Aftalen indebærer desuden, at USA som medlem af NATO er forpligtet til at bistå Danmark med forsvar af øen.
Der har gennem årene været mange amerikanske soldater i Grønland. I slutningen af 1950’erne var der mellem 8.500 og 10.000 fordelt på 18 baser, men det tal er faldet kraftigt. I dag er der lidt over 100 amerikanske soldater på Pituffik Spacebase, tidligere kendt som Thule Airbase.
Læs mere om USA’s militære tilstedeværelse i Grønland i vores artikel her.
4. Donald Trump: “NATO har i 20 år fortalt Danmark, at I er nødt til at fjerne den russiske trussel fra Grønland”
“NATO har i 20 år fortalt Danmark, at I er nødt til at fjerne den russiske trussel fra Grønland. Desværre har Danmark ikke været i stand til at gøre noget ved det. Nu er tiden inde, og det vil blive gjort!!!”, skrev Donald Trump på Truth Social den 19. januar i år.
Men det har Rasmus Brun Pedersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, svært ved at forestille sig skulle være tilfældet.
“Det ville også være forkert at gøre, fordi det ville være en opgave for alliancen. Og derfor er det ikke Danmarks isolerede ansvar at afskrække eller holde russerne væk i det arktiske område,” siger han.
Den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), skriver i en mail til TjekDet, at han på ingen måde kan genkende det billede, som Donald Trump tegner og tilføjer, at regeringen er i fuld gang med at styrke Forsvarets opgaveløsning i Arktis og Nordatlanten.
Den 20 år gamle Ilulissat-erklæringen, der går ud på at Arktis skal være et lavspændt område, taler endda for det modsatte. I erklæringen forpligtede Danmark sig sammen med de andre arktiske lande - USA, Canada, Rusland og Norge - til ikke at opruste eller opbygge større militære styrker i Arktis.
Læs vores faktatjek af Donald Trumps påstand om den danske NATO-forsømmelse.
5. Kan Danmark sælge Grønland, og hvem ville i så fald få pengene?
I debatten om det amerikanske ønske om at overtage Grønland er et dansk salg blevet omtalt som en mulighed, og Donald Trump har flere gange sagt, at han ønsker at købe Grønland.
Men det er slet ikke muligt for Danmark at sælge Grønland, siger eksperter til TjekDet. Det vil være et klart brud på både selvstyreloven og folkeretten, hvis Danmark overgiver Grønland til for eksempel USA mod penge, siger Miriam Cullen, der er lektor på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet.
“Selvstyreloven gør det meget klart, at en beslutning om Grønlands uafhængighed skal træffes af Grønlands folk,” siger hun.
Det er også kommet på tale i den offentlige debat, at Danmark bør sælge Grønland, fordi det kan finansiere velfærd og infrastruktur i Danmark i mange år.
Men fordi det slet ikke er muligt “forfatningsretligt” for Danmark på egen hånd at sælge Grønland, giver det ikke mening at spekulere i, hvor mange penge Danmark kan få for at sælge Grønland. Det siger Frederik Harhoff, der er professor emeritus ved Syddansk Universitet.
Penge fra et eventuelt salg vil gå til grønlænderne og kan altså først ske, hvis Grønland som selvstændig nation beslutter at sælge sig til USA.
Læs vores faktatjek af, om Danmark kan sælge Grønland, og hvem der ville få pengene.
6. Kan grønlænderne selv bestemme deres fremtid?
En eventuel beslutning om Grønlands selvstændighed skal træffes af grønlænderne. Det står nedfældet i selvstyreloven, der blev vedtaget i 2009.
Før grønlænderne kan løsrive sig fra Danmark, skal der finde en folkeafstemning i Grønland sted. Hvis der er et flertal for selvstændighed, skal den grønlandske regering, Naalakkersuisut, indlede forhandlinger med den danske regering.
Før aftalen mellem den grønlandske og danske regering kan føres ud i livet, skal det danske Folketing stemme aftalen igennem. Det betyder i princippet, at Danmark kan forhindre Grønland i at blive selvstændigt, men ifølge Miriam Cullen er det højst usandsynligt, fordi den danske og grønlandske regering formentlig har brugt flere år på at forhandle aftalen på plads.
Skulle Folketinget alligevel - mod forventning - stemme imod Grønlands uafhængighed, ville Danmark få problemer med folkeretten, vurderer hun.
“Hvis Folketinget sagde nej til en afgørelse truffet ved folkeafstemning i Grønland, ville det sandsynligvis være i strid med international ret. Og det er muligt, at det kunne ende i en international domstol,” siger Miriam Cullen.
Når aftalen er stemt igennem fra begge regeringer, kan Grønland træde ud af Kongeriget Danmark, hvorefter der vil blive oprettet en selvstændig grønlandsk stat. Grønland skal derefter søge om optagelse som en ny selvstændig stat i FN, så Grønland kan få sit eget sæde i FN's generalforsamling og blive anerkendt af andre stater, siger Frederik Harhoff.
7. Vil grønlænderne gerne være en del af USA?
Den 26. januar 2025 sagde Donald Trump til journalister ombord på Air Force One, at Grønlands knap 57.000 indbyggere “gerne vil være hos os”. Vicepræsident J.D. Vance gentog påstanden, da han besøgte de amerikanske tropper i USA i marts sidste år.
Men intet bakker op om den påstand. Analyseinstituttet Verian udgav den 29. januar 2025 en undersøgelse, lavet for Berlingske og det grønlandske medie Sermitsiaq, som viste det helt modsatte billede.
Heri svarede 85 procent af grønlænderne nej til spørgsmålet, om de har lyst til at forlade Kongeriget Danmark og i stedet blive en del af USA. Kun seks procent svarede ja.
Læs hele vores faktatjek af påstanden her.
8. Hvilken ret har Danmark over Grønland?
I et brev til Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, påstår Donald Trump, at der ikke findes skrevne dokumenter, som cementer Danmarks ’ejendomsret’ over Grønland.
Men Emil Andersen, forsker i Grønlands og Danmarks historie ved Nationalmuseet, fortæller, at der rent faktisk findes tre skriftlige dokumenter. Det første stammer fra 1814 i forbindelse med Kielerfreden, hvor Danmark afstod Norge til Sverige, men Danmark beholdte Grønland, Island og Færøerne.
Det andet dokument stammer fra 1916 i forbindelse med salget af de Vestindiske Øer til USA. Her skriver den daværende amerikanske udenrigsminister, Robert Lansing, at USA ikke vil gøre indsigelser, hvis Danmark udvider deres interesser i Grønland.
Ifølge Søren Rud, forsker i postkoloniale forhold ved Københavns Universitet, er det væsentligste dokument fra 1954.
“Efter Anden Verdenskrig var Danmark nødt til at forholde sig til, at Grønland var en dansk koloni. Ved en folkeafstemning i Danmark i 1953 stemte man om en ny grundlov, og en del af den var, at Grønland blev en del af det danske rige. Året efter, i 1954, kom der en resolution til afstemning i FN, hvor USA stemte for at anerkende, at Grønland er blevet en del af Danmark, og i den forbindelse har man jo et skriftligt dokument, der dokumenterer Danmarks ret til Grønland, siger Søren Rud.
Se vores faktatjek af påstanden her.
9. Danmark ankom i båd til Grønland for 500 år siden
Donald Trump ser heller ikke noget historisk grund til, at Grønland skal høre under Kongeriget Danmark, for ifølge ham gør vi krav på Grønland, fordi vores forfædre ankom dertil med båd for 500 år siden.
Sådan sagde han til et pressemøde i Det Hvide Hus den 9. januar i år. Tidligere har han sagt, at det var 200 år siden, men pointen var den samme.
Ingen af delene er dog rigtige. De danske fodspor startede med vikingerne for 1.200 år siden.
Læs vores faktatjek af påstanden, hvor to forskere tager os med endnu længere tilbage.
10. Stjal Danmark Grønland fra Norge?
På sociale medier - særligt på X - har det spredt sig som en steppebrand, at Danmark angiveligt har stjålet Grønland fra Norge. Det skulle være sket efter Napoleonskrigene i 1814.
“Danmark blev tvunget til at afstå Norge, men beholdt ulovligt Norges oversøiske territorier: Grønland, Island og Færøerne,” lyder det blandt andet i et opslag, der har næsten en halv million visninger.
Men det er der ingen historisk evidens for, har flere forskere konstateret over for TjekDet.
“For mig er det decideret forkert”, lyder det fra Søren Rud, som forsker i postkoloniale forhold ved Københavns Universitet.
Ifølge forskerne fører Danmarks nederlag i Englandskrigene til, at Danmark må afstå Norge til Sverige ved Freden i Kiel. Men Danmark beholder Grønland, Færøerne og Island i forhandlingerne, som blev styret af Storbritannien, der stod som sejrherre efter Englandskrigene
Få alle nuancerne i vores faktatjek her.
Kan have uforudsigelige konsekvenser
Hos faktatjekmedierne har Donald Trumps forsøg på at overtage Grønland fyldt meget det seneste år, og Thomas Hedin, chefredaktør hos TjekDet, bider særligt mærke i mængden af falske påstande, der har været med til at skabe frygt blandt både danskere og grønlændere.
Men det er hans vurdering, at de fleste mennesker udmærket er klar over, at mange af disse påstande ganske enkelt ikke er sande, og derfor synes påstandene heller ikke at have fået den klassiske effekt, som påvirkningskampagner ellers søger - nemlig at skabe splittelse og flytte holdninger.
“Det, der påvirker informationsmiljøet langt mere, er det konstante pres: de gentagne trusler, den fjendtlige tone og fornemmelsen af, at situationen kan eskalere. Paradoksalt nok har dette eksterne pres indtil videre styrket sammenholdet snarere end splittelsen, på trods af et historisk set anspændt forhold mellem Grønland og Danmark,” siger Thomas Hedin.
Han understreger dog alvoren af, hvad de mange falske påstande kan medføre.
“Desinformation og påvirkningskampagner lægger grundlaget for dybt fejlagtige beslutninger - beslutninger, der kan udløse alvorlige og uforudsigelige konsekvenser for vores samfund, demokratier og vores evne til at sameksistere, hvad enten det er i Danmark, Grønland, Europa eller derudover,” siger Thomas Hedin.
Han tilføjer, at skulle der pludselig blive spredt et narrativ, der rent faktisk kan skabe splittelse i Rigsfællesskabet, så kan situationen hurtigt ændre sig.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
