Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Oprah Winfreys tidligere sundhedsekspert siger, der er djævlestof og fosterlunge i coronavacciner. Det er der ikke

Faktatjek 14. okt 2021  -  10 min læsetid
This describes the image
Foto: Vaccinerne mod covid-19 er et mordvåben, lød budskabet fra den amerikanske gynækolog Christiane Northrup på en vaccineskeptisk konference i september i år. One American News
  • Vaccinerne mod covid-19 indeholder djævlestoffet luciferase, der gør det muligt at spore vaccinerede. Og stoffet polysorbat 80 i vaccinerne gør det muligt for andre stoffer at gennembryde kroppens såkaldte blod-hjerne-barriere

  • Sådan lyder et par af påstandene om indholdet i coronavaccinerne, som den amerikanske gynækolog Christiane Northrup fremsætter i en video på sociale medier, der samlet er delt mindst 130.000 gange og har fået mindst 2 millioner visninger

  • Men flere af lægens påstande i videoen er skudt helt ved siden af

  • For eksempel er luciferase slet ikke er en ingrediens i coronavaccinerne, men bliver brugt i udviklingen af mRNA-vacciner til at undersøge, hvordan virusser, vacciner og celler interagerer med hinanden

Vaccinerne mod covid-19 er et mordvåben.

Sådan lyder budskabet i en videooptagelse fra en vaccineskeptisk konference i september i år. Optagelsen har alene på Facebook fået over 2,3 millioner visninger og delt i alt over 127.000 gange. I videoen bliver en lang række vaccine-ingredienser opremset, og de skulle være i stand til lidt af hvert.

For eksempel skulle vaccinen indeholde djævlestoffet luciferase, der angiveligt gør det muligt at spore den vaccinerede. Og stoffet polysorbat 80 skulle gøre det muligt for vaccinens andre stoffer at gennembryde kroppens såkaldte blod-hjerne-barriere.

Påstandene i optagelsen bliver fremsat af den amerikanske gynækolog Christiane Northrup, der har 558.000 følgere på Facebook. Hun har tidligere også frekventeret det populære talkshow The Oprah Winfrey Show som sundhedsekspert. Og Christiane Northrup har flere gange delt misinformation om coronavirus, hvilket har fået Instagram til at lukke hendes profil.

Flere af påstandene i videoen er da også skudt helt ved siden af, siger vaccineforskere til TjekDet.

 

Immunforsvaret skal ikke ændres

Når man sprøjter mRNA-vaccinerne ind i kroppen, er vaccinerne designet til ændre “noget” i immunsystemet. Den ændring vil få kroppen til at lukke ned for den del af immunsystemet, der kaldes det medfødte immunsystem, påstår Christiane Northrup i videoen.

Hvis vaccinerne ikke gjorde det, ville det medfødte immunsystem identificere vaccinens indhold som et fremmedlegeme, der skal bekæmpes, lyder det fra Christiane Northrup. Det nedlukkede immunsystem har dog store konsekvenser. For eksempel vil de, der er i bedring for kræft, få kræften tilbage, lyder det.

Men det har hun helt misforstået, siger Camilla Foged, der forsker i vacciner på Københavns Universitet, og som har set videoen igennem for TjekDet.

Vaccinerne ændrer ikke “noget” i immunsystemet, der får det medfødte immunsystem til at lukke ned. 

Derimod har vaccineproducenterne ændret en del af det mRNA, der sprøjtes ind, så kroppen ikke bekæmper vaccinens indhold. Helt præcist gælder det basen uridin, som man har modificeret, så det ligner det uridin, der i forvejen findes i kroppen, forklarer Camilla Foged.

Havde man sprøjtet ikke-modificeret uridin ind som en del af vaccinen, ville kroppen nemlig genkende det som et fremmedlegeme, og det ville få kroppen til at bekæmpe vaccinens indhold med en kraftig immunrespons, frem for at samarbejde med vaccinen.

Og så ville mRNA-vaccinerne altså ikke producere det såkaldte spike-protein, der får immunforsvaret til at danne de antistoffer, som beskytter mod covid-19, forklarer Camilla Foged.

 

Christiane Northrup fremfører sine påstande til en såkaldt sundheds- og frihedskonference i den amerikanske by Colorado Springs i delstaten Colorado, der kunne følges direkte på den amerikanske tv-kanal One America News. Hun tager mikrofonen cirka tre minutter inde i videoen herover.


Ingen fostre i vaccinerne

I videoen lyder det også fra Christiane Northrup, at covid-19-vaccinerne indeholder ”noget fra øjet af et aborteret foster og noget af en lunge fra et aborteret foster”.

Og celler, der oprindeligt stammer fra fostre, er faktisk almindeligt brugt i udviklingen og fremstillingen af bestemte typer vacciner.

Det skyldes blandt andet, at celler fra fostre kan anvendes over længere tid end mange andre celletyper og kan bevares ved lave temperaturer, hvilket gør det muligt for forskere og vaccineudviklere at bruge cellelinjer - celler, der bliver ved at dele sig - der er flere årtier gamle.

Ved mRNA-vaccinerne fra producenterne Pfizer og Moderna er celler, som nedstammer fra et aborteret foster, kun blevet brugt til at teste, at vaccinerne virkede. Derfor kan rester af cellerne her ikke have fundet vej til vaccinerne.


“Det er ikke sådan, at hver gang man dyrker celler, så henter man dem fra et aborteret foster”



Ved vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca er sådanne celler derimod brugt i udviklingen af vaccinerne.

Men det betyder ikke, at disse vacciner indeholder rester af aborterede fostre, siger forskerne, TjekDet har talt med. Cellelinjerne, der bruges i dag, er kopier og atter kopier af de oprindelige celler og indeholder ikke rester fra aborterede fostre. 

“Oprindeligt har man isoleret cellelinjen fra et foster, og cellerne kan blive ved med at dele sig, så man kan dyrke dem i laboratoriet og fryse dem ned og tø dem op og bruge dem igen. Men det er ikke sådan, at hver gang man dyrker celler, så henter man dem fra et aborteret foster,” siger Camilla Foged.  

“Når cellelinjer, der er isoleret fra fostre, er kopieret i laboratoriet 10-20-100 gange, er de ikke længere materiale fra et foster - de er biologisk materiale,” siger Søren Riis Paludan, der er professor i biomedicin ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i virus og vacciner.

Til frihedskonferencen Reawaken America

Christiane Northrup fremfører sine påstande til en såkaldt sundheds- og frihedskonference i den amerikanske by Colorado Springs i delstaten Colorado. Konferencen er en del af en større turne med navnet Reawaken America, der rejser rundt i de amerikanske delstater og spreder misinformation om covid-19.

 

Til de stort anlagte konferencer er der inviteret læger, præster og andre oplægsholdere, og de har alle det tilfælles, at de er imod vacciner, mundbind og andre covid-19-relaterede sundhedsforanstaltninger.   

 

Konferencen kunne følges direkte på den amerikanske tv-kanal One America News, som har ry for at være en højreekstrem kanal, der flere gange er blevet kritiseret for at sprede falske historier.

Desuden renses og filtreres cellelinjerne i videst muligt omfang ud af vaccinerne. 

“Der kan godt være nogle spor af rester fra de her celler, men det er ikke sådan, at der er hele celler i. Der kan være meget små forureninger med stoffer fra cellerne, men det er meget, meget lidt,” siger Camilla Foged.

Pfizer og Moderna har brugt cellelinjen HEK 293. HEK står for ’menneskelig fosternyre’, og cellerne er oprindeligt fra 1973, hvor et hollandsk laboratorie isolerede dem fra nyren af et aborteret foster. Samme cellelinje har vaccineproducenten AstraZeneca brugt til at dyrke den adenovirus, som anvendes i vaccinen.

Vaccinen fra Johnson & Johnson har dyrket adenovirus i en anden cellelinje, som kaldes PER.C6. Den er oprindeligt taget fra nethinden af et 18 uger gammelt aborteret foster i 1985. 

Hvad angår Christiane Northrup påstand om, at vaccinerne indeholder noget af en lunge fra et foster, har der på sociale medier lydt, at cellelinjen MRC-5 har været anvendt i udviklingen af AstraZeneca-vaccinen. MRC-5 er oprindeligt taget fra lungevævet af et aborteret foster i 1960’erne. Men denne cellelinje har ikke været brugt til vaccinen, skriver blandt andre det franske nyhedsbureau AFP. Vaccinen er dog blevet testet i cellelinjen. 

Siden 1960’erne er der brugt cellelinjer fra aborterede fostre til udvikling af vacciner mod sygdomme som skoldkopper, hepatitis A, helvedesild og røde hunde, skriver magasinet Science.

Flertal er ikke allergiske 

Ifølge Christiane Northrup indeholder vaccinerne polyethylenglycol og polysorbat 80. Og ganske rigtigt findes polyethylenglycol i mRNA-vaccinerne fra Moderna og Pfizer/BioNTech, mens Johnson & Johnson- og AstraZeneca-vaccinerne indeholder polysorbat 80.

Det er derimod ikke rigtigt, når hun siger, at 70 procent af alle mennesker er allergiske over for stoffet polyethylenglycol, som hun påstår skulle forårsage anafylaktiske chok, som er en meget voldsom allergisk reaktion.

Polyethylenglycol bruges i vaccinerne fra Moderna og Pfizer/BioNTech til at stabilisere de fedtkugler, som mRNA’et er pakket ind i, så det trænger mere effektivt og nemmere ind i cellerne, hvor vaccinen skal virke. 

Og nogle mennesker er rigtignok allergiske over for stoffet. Men det er ikke i nærheden af 70 procent af verdens befolkning, siger Søren Riis Paludan.


“Så skulle 70 procent af de vaccinerede udvise allergiske reaktioner, og det oplever vi jo ikke”



“Hvis 70 procent er allergiske over for polyethylenglycol, så skulle 70 procent af de vaccinerede udvise allergiske reaktioner, og det oplever vi jo ikke,” siger han.

At polyethylenglycol skulle kunne forårsage anafylaktisk chok er derimod rigtigt nok. Men det er i meget sjældne tilfælde, at det sker, siger Camilla Foged. 

“Alle vacciner kan give anafylaktisk chok, og det er derfor, man skal blive siddende i 15 minutter efter vaccinationen. Polyethylenglycol kan være en årsag til anafylaktisk chok. Det har man en mistanke om, men det er ikke noget, man ved med sikkerhed,” siger hun.

Også Søren Riis Paludan understreger, at alle vacciner kan give anafylaktisk chok, og at vi havde set flere tilfælde, hvis det var så udbredt, som Christiane Northrup udlægger det.

“Nu er der jo mange millioner, der har fået vaccinen, og frekvensen af anafylaktisk chok er ekstremt lav. Den er mindst lige så lav som for andre vacciner,” siger han. 

Får ikke stoffer til at bryde blod-hjerne-barrieren 

Ifølge Christiane Northrup får tilstedeværelsen af polysorbat 80 i Johnson & Johnson- og AstraZeneca-vaccinen andre stoffer i vaccinen til at bryde gennem blod-hjerne-barrieren.

Blod-hjerne-barrierens formål er at beskytte og opretholde det kemiske miljø omkring hjernecellerne, og derfor fører hjernens mindste blodkar meget streng kontrol med, hvilke stoffer der bevæger sig fra blodbanen til hjernen. 

Forskerne, TjekDet har talt med, kan dog ikke genkende, at polysorbat 80 skulle kunne få nogle af vaccinens ingredienser til at bryde gennem barrieren. Det skyldes blandt andet, at vaccinen sprøjtes ind i muskler og primært bliver der, siger Camilla Foged. 

“Der er nogle studier, der viser, at polysorbat 80 måske kan hjælpe nogle stoffer til at gennembryde blod-hjerne-barrieren. Men jeg har ikke set studier, der dokumenterer det i forhold til coronavaccinerne. Det er meget spekulativt,” vurderer Camilla Foged.

Søren Riis Paludan påpeger, at det ville fremgå af bivirkningslisten, hvis polysorbat 80 skulle have den effekt. Og det gør det ikke.

Polysorbat 80 er en emulgator, som kan få fedtstof og vand til at hænge sammen. Og det findes i mange lægemidler, vacciner, fødevarer og kosmetik. Der er altså tale om et meget kendt stof, der bruges til at holde andre stoffer i et produkt opløselige.

Det Europæiske Lægemiddelagentur vurderer farligheden af polysorbat 80 som “meget lav”.

Djævlestoffet luciferase

I videoen nævner Christiane Northrup også, at der i vaccinerne “er luciferase, SM-102, som kan spore dig”.

Hun fortæller videre, at en ven brugte sit falske vaccinepas, da hun skulle gennem lufthavnen for at komme med et internationalt fly. Men da vaccinerede personer kan spores, kunne lufthavnspersonalet hurtigt regne ud, at vaccinepasset var falskt, fortæller Christiane Northrup.

Men der er slet ikke luciferase i vaccinerne og SM-102 er ikke en overvågningsenhed, men et fedtstof.

SM-102 findes kun i vaccinen fra Moderna. Det bruges til at omkranse den kopi af virussens arvemateriale, som vaccinen indeholder. På den måde bliver kopien ikke nedbrudt, inden den bliver optaget i cellerne, forklarede Morten Agertoug Nielsen, der er lektor i parasitologi ved Københavns Universitet, da TjekDet tidligere undersøgte, om SM-102 er farligt.

Luciferase er et enzym, der producerer lys, hvis man tilsætter et bestemt substrat. Eksempelvis er det luciferase, der får ildfluer til at lyse.

Selvom luciferase ikke er en ingrediens i coronavaccinerne, bliver det brugt i udviklingen af mRNA-vacciner, fortæller Camilla Foged.

Enzymets evne til at lyse, gør det nemlig muligt for vaccineudviklere at se, hvordan virusser, vacciner og celler interagerer med hinanden.

Og det er faktisk ikke første gang, at luciferase - eller substratet luciferin, der får enzymet luciferase til at danne lys - fejlagtigt er blevet medregnet som en overvågende ingrediens i vaccinerne. 

Tidligere er det nemlig blevet beskyldt for at indprente en kode i den vaccinerede, der kan identificere vedkommende, skriver det amerikanske medie USA Today.

Og fordi Lucifer, et andet navn for djævelen, indgår i navnene luciferase og luciferin, har flere koblet det sammen med netop djævelen. 

“Moderna-vaccinen indeholder 'luciferin' i en 66,6 opløsning. Du kan ikke opdigte den slags ting,” skrev en bruger i et populært opslag, som nyhedsbureaet Reuters har faktatjekket. Tallet 666 bruges også som et synonym for djævelen.

Faktatjek fra både USA Today og Reuters nåede frem til, at hverken luciferase eller luciferin er en del af nogle af de fire godkendte vacciner.

TjekDet ville gerne have forholdt Christiane Northrup forskernes kritik, men den amerikanske læge har ikke besvaret vores henvendelse.

Opdateret 14. okt 2021