Sygeplejerske taler ud i ekstremt populær video om coronapandemien, men flere påstande vildleder
-
Mundbind er sundhedsskadelige, hvis de bruges mere end tre timer om dagen, der er skadelige tungmetaller i coronavaccinerne, og flere danskere dør af fejlmedicinering end af covid-19
-
Sådan lyder nogle af påstandene, en sygeplejerske fremsætter i en video på sociale medier
-
Videoen er delt mere end 20.000 gange og vist flere end 300.000 gange
-
TjekDet har set nærmere på videoen, og flere af påstandene mangler væsentlige nuancer eller er decideret vildledende
Du smitter stort set ikke med covid-19, hvis du er symptomfri, og dit mundbind er sundhedsskadeligt, hvis du har det på mere end tre timer ad gangen.
Det er bare to af en lang række påstande, som sygeplejerske Heidi Marina Riishøj Bruun er afsender på i en knap 20 minutter lang video, hun har delt på sin facebookside. I videoen kommer hun også rundt om vacciner og en lang række andre emner, der knytter sig til coronavirus.
Hun fortæller desuden, at hun var ansat på en akutmodtagelse i Randers under coronapandemiens første bølge i foråret 2020, og så raser hun i øvrigt mod regeringens håndtering af covid-19 herhjemme.
Og videoen har fundet klangbund på sociale medier. På Facebook er den alt i alt delt mere end 20.000 gange og vist flere end 300.000 gange i brugernes facebookfeeds.
TjekDet har gennemgået videoen og tjekket flere af de påstande, der bliver fremsat i videoen eller facebookopslaget.
Påstand 1:
Ifølge Arbejdstilsynet er mundbind sundhedsskadelige, hvis de anvendes mere end tre timer om dagen
I videoen fortæller Heidi Marina Riishøj Bruun, at det er sundhedsskadeligt, når ansatte i for eksempel 7-Eleven eller Bauhaus står med mundbind på i syv eller flere timer.
Men reglen om maksimalt tre timers brug, som Arbejdstilsynet faktisk har fastsat, gælder kun for de såkaldte åndedrætsværn af typerne FFP1, FFP2 og FFP3. Reglen gælder ikke stofmundbind eller de engangsmundbind af typerne I, II og IIR, man kan købe i supermarkederne.
“Mundbind af type I, II og IIR samt stofmundbind påvirker ikke vejrtrækningen i lige så høj grad som et filtrerende åndedrætsværn, da de ikke slutter fuldstændigt tæt til ansigtet. Arbejdstilsynets vejledning om åndedrætsværn fastsætter derfor ikke regler om begrænsning af brugen af mundbind,” skriver Arbejdstilsynet i en mail til TjekDet.
De åndedrætsværn, der er underlagt 3-timersreglen, anbefales ifølge Dansk Sygeplejeråd til sundhedspersonale i forbindelse med behandling af “alvorligt syge patienter med covid-19 eller andre infektioner, der smitter via dråbe”. Sundhedsstyrelsen anbefaler dem ikke til privat brug.
Bærer man de filtrerende åndedrætsværn i mere end tre timer, kan man ifølge Arbejdsmiljømedicinsk Klinik “opleve øget træthed og nedsat fysisk udholdenhed, ligesom andre mulige symptomer i form af for eksempel hoste og gener fra luftvejene”.
Påstand 2:
Du smitter slet ikke eller kun i meget begrænset omfang, hvis du ikke har symptomer
Asymptomatiske, altså personer der er smittet med covid-19 uden på noget tidspunkt at udvise symptomer, kan trods Heidi Marina Riishøj Bruuns påstand godt smitte andre. Det oplyser blandt andre Sundhedsstyrelsen i Danmark, Folkehelseinstituttet i Norge og Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
Men der er dog ingen tvivl om, at asymptomatiske smitter meget mindre end patienter med symptomer, lyder det fra Christian Morberg Wejse, lektor i infektionssygdomme og folkesundhed ved Aarhus Universitet og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital.
Hvor meget mindre asymptomatiske smitter, er det imidlertid svært at sætte et tal på.
“Det bedste forsøg, jeg har set, kommer frem til, at op til 2,8 procent af kontakterne til smittede, der aldrig udvikler symptomer, bliver smittede, mens det er op til 31,8 procent af kontakterne til dem, der senere hen udvikler symptomer,” skriver Christian Morberg Wejse i en mail til TjekDet.
Han henviser her til et metastudie, der har gennemgået 80 videnskabelige artikler om kontaktsporing i forbindelse med coronavirus. Forskerne konkluderer her, at asymptomatiske kan overføre SARS-CoV-2 til andre. Men de smitter i lavere grad end personer med symptomer.
Påstand 3:
Vaccinerne indeholder tungmetaller, som kan give smerter i kroppen og muskelsmerter. Desuden ser vi, at der skabes inflammation, når man får en vaccine, som kan medføre en autoimmun lidelse
Der er slet intet opsigtsvækkende i, at man oplever inflammation efter at være blevet vaccineret. Inflammation er nemlig immunforsvarets reaktion på indtrængende stoffer og er derfor en betingelse ved enhver infektion og vaccination, forklarer Martin Tolstrup, der forsker i vacciner og infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital.
”Du kan ikke generere et immunrespons mod en infektion eller en vaccination, uden du får inflammation,” siger han.
I sig selv medfører inflammation da heller ikke autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber kroppens eget væv.
Men vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, der er pillet ud af det danske vaccinationsprogram, har givet sjældne tilfælde af alvorlige blodpropper. Sundhedsstyrelsen anslår, at bivirkningen indtræffer i ét ud af omkring 40.000 tilfælde, og det er faktisk en af de foreløbige teorier, at inflammationen er medvirkende i autoimmunitet, som kan være skyld i blodpropperne. Hypotesen er, at der sker en cocktaileffekt, hvor kroppens reaktion på flere af vaccinens indholdsstoffer tilsammen resulterer i autoimmunitet.
Ved mRNA-vaccinerne fra Pfizer og Moderna er der til gengæld ikke påvist nogen tilfælde af autoimmunitet, understreger Martin Tolstrup.
Han afviser desuden, at der er tungmetaller i de vacciner, der benyttes mod covid-19, som Heidi Marina Riishøj Bruun hævder i sin video.
”Der er ikke tungmetaller i de her mRNA-vacciner. I mange vacciner brugte man tidligere en adjuvans (hjælpemiddel, red.), der indeholdt aluminium, men heller ikke de er brugt i de her vacciner,” siger han.
En række godkendte vacciner på det danske marked indeholder aluminium. Det gælder blandt andet flere vacciner i det danske børnevaccinationsprogram.
Adjuvanser er stoffer, der skal hjælpe vaccinen med at stimulere immunsystemet. TjekDet har også tidligere kunnet afkræfte, at covid-19-vaccinerne indeholder de aluminium-holdige adjuvanser aluminiumhydroxid og aluminiumfosfat. Her kunne forskere desuden også afvise, at konverseringsstoffet thimersal, der indeholder kviksølv, skulle være brugt i covid-19-vaccinerne.
Lægemiddelstyrelsen oplyser i øvrigt også, at vaccinerne ikke indeholder aluminium eller konserveringsmidler.
Indholdet i de godkendte coronavacciner fra Pfizer-BioNTech, Moderna, AstraZeneca og Johnson & Johnson findes på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. På nuværende tidspunkt er det som tidligere nævnt kun vaccinerne fra Pfizer-BioNTech og Moderna, der indgår i det danske vaccinationsprogram.
Påstand 4:
3.000 danskere dør hvert år af fejlmedicinering. Dermed er flere døde af fejlmedicinering end af corona
Om 3.000 danskere hvert år dør af fejlmedicinering, er ikke lige til at svare på. Dødsfald som følge af fejlmedicinering er nemlig generelt et underbelyst område, fortæller de forskere og eksperter, TjekDet har talt med.
Desuden er det sjældent entydigt, hvornår fejlmedicinering er skyld i patienters død. For fejl kan være mange ting, påpeger Lars Peter Nielsen, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital og lektor på Aarhus Universitet, hvor han forsker i fejlmedicinering.
"Det kan være, at man har en velkendt penicillinallergi, men at man bliver indlagt og alligevel får penicillin, uden nogen har spurgt ind til det. Det er en stor fejl, som man kunne have undgået,” siger han.
“Men det kan også være en situation, hvor et givent valg af lægemiddel ikke var hensigtsmæssigt i betragtning af patientens øvrige behandling. Så har det ikke decideret slået patienten ihjel, men det har formentlig bidraget på en eller anden måde. Så det er altid en vurderingssag, hvornår der er tale om fejlmedicinering."
Lars Peter Nielsen understreger, at der er et betydeligt mørketal, men han mener alligevel, at de 3.000 dødsfald er for højt sat.
Han peger på to studier, der kan give et praj om, hvor mange der dør af fejlmedicinering. Det ene er et spansk studie fra 2017, som fandt, at syv procent af alle dødsfald på et universitetshospital blev vurderet som helt eller delvist forårsaget af lægemiddelbehandling.
Det andet – som bedre kan overføres på Danmark – er et norsk studie fra 2001. Her granskede eksperter på Akershus Universitetssykehus over en toårig periode alle hospitalets dødsfald, og de fandt 9,5 lægemiddelrelaterede dødsfald per 1.000 indlæggelser. Blandt andet på baggrund af de studier når Lars Peter Nielsen frem til et tal et godt stykke under 3.000.
“Mit personlige bud er, at mere end 1.000 mennesker om året dør af medicineringsfejl i Danmark. Det er relativt hyppigt,” siger han og tilføjer, at der er tale om tilfælde, hvor medicinen helt eller delvist er medvirkende til dødsfaldet.
Til sammenligning er 2.503 danskere ifølge Statens Serum Institut døde af corona siden 27. januar 2020. Det tal er dog også behæftet med usikkerhed.
Påstand 5:
Det er løgn, når myndighederne siger, at 95% af coronadøde dør af virussen
Heidi Marina Riishøj Bruun problematiserer også den måde, vi i Danmark opgør covid-19-dødsfald på. Især har hun bidt mærke i, at tidligere faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI), Kåre Mølbak, på et pressemøde 23. oktober sidste år påstod, at covid-19 var dødsårsagen i 95 procent af de registrerede covid-19-dødsfald herhjemme.
Heidi Marina Riishøj Bruun kommer i videoen ikke nærmere ind på, hvad det korrekte tal er, blot at det må være lavere. Og det er da også omdiskuteret, hvorvidt man dør af eller med corona, og hvordan det opgøres i de officielle statistikker.
Efter Kåre Mølbaks udtalelse på pressemødet kritiserede flere eksperter over for B.T. hans udlægning for at være upræcis, fordi der er adskillige flere nuancer i diskussionen, end tallet alene giver indtryk af. Samme pointe havde overlæge og lektor i klinisk epidemiologi på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet Reimar W. Thomsen, da TjekDet dykkede ned i striden i november sidste år.
"Det er ikke enten-eller, og det er jo i virkeligheden misforståelsen. Man dør som regel ikke kun af én sygdom, men næsten altid af flere ting på én gang. Medmindre man får en kæmpe betonklods i hovedet, har døden altid flere medvirkende årsager, og sådan er det også for de fleste, der dør af covid-19," sagde han til TjekDet.
SSI oplyste til TjekDet, at det officielle covid-19-dødstal, som seruminstituttet dagligt offentliggør, baserer sig på udtræk fra flere sundhedsdatabaser. Seruminstituttets opgørelse tæller på den måde alle afdøde, der er testet positive for covid-19 op til 30 dage før deres død. Det betyder, at en person, der er testet positiv for covid-19 i start september, og som bliver kørt ned af en bus og dør i slut september, tæller med i statistikken over covid-19-dødsfald.
Alligevel ville Lasse Vestergaard, der er afdelingslæge på Infektionsepidemiologi og Forebyggelse hos SSI, gerne stå på mål for, at statistikken overordnet giver et retvisende billede. Det skyldes en rapport fra SSI fra 30. april 2020, som udførligt gennemgik dødsattesterne på de første 277 covid-19-dødsfald i Danmark. Dengang fandt seruminstituttet, at kun ét af de 277 dødstilfælde havde en anden årsag end covid-19.
For de resterende 276 tilfælde “er det enten sandsynligt, eller kan ikke udelukkes, at COVID-19 var årsag eller medvirkende årsag til døden,” skriver seruminstituttet i den nu mere end ét år gamle rapport.
Lasse Vestergaard oplyste til TjekDet, at SSI var på vej med en opdateret rapport, som var ventet at udkomme inden jul sidste år. Men siden har seruminstituttet oplyst til TjekDet, at rapporten er “sat i bero grundet prioritering af andre opgaver.”
Påstand 6:
Verdenshandeldatabase viser, at covid-19-testudstyr blev købt allerede i 2017
TjekDet har tidligere undersøgt påstande om, at Danmark allerede i 2017 og 2018 enten købte eller solgte covid-19-testudstyr. Det skulle angiveligt bevise, at coronapandemien er iscenesat.
De mange opslag på sociale medier henviste til skærmbilleder taget fra WITS, som er Verdensbankens tolddatabase. Af billederne fremgår det, at Danmark og andre lande allerede i 2017 og 2018 handlede med covid-19-testudstyr på det internationale marked.
Men der er en god forklaring på, at det ser sådan ud. Det skyldes nemlig en ændring i nogle af produktbeskrivelserne i databasen, som trådte i kraft bagudrettet i april sidste år.
9. april 2020 ændrede Verdenstoldorganisationen (WCO) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som står bag WITS, beskrivelserne på blandt andet covid-19-relaterede testinstrumenter og en række andre produkter som respiratorer og desinfektionsmidler, der bruges i mange andre sammenhænge end covid-19. Hensigten var at gøre det lettere for brugere af databasen at finde frem til produkter til at bekæmpe covid-19, som på det tidspunkt ramte det meste af verden med stor kraft.
Men navneændringen fik en uhensigtsmæssig konsekvens. Den slog nemlig også igennem på de samme produkter i tidligere år i databasen, og derfor kunne man nemt få det indtryk, at Danmark og andre lande allerede dengang handlede med covid-19-testudstyr.
Da Verdensbanken, der også er involveret i WITS, blev gjort opmærksom på, at navneændringen fejlagtigt havde fået brugere på sociale medier til at konspirere om, at coronapandemien skulle være iscenesat, trak de navneændringen tilbage.
I stedet fik produkterne i databasen en mere generel beskrivelse, så covid-19 ikke længere nævnes. Men det var altså billeder af databasen, fra før navneændringen blev trukket tilbage, der cirkulerede på nettet.
I øvrigt er det stadig muligt at se, hvilke generelle produkter i WITS-databasen, der relaterer sig til covid-19. Disse er opgjort på en særskilt side med netop det formål.
Sygeplejerske svarer udenom
TjekDet har ringet til Heidi Marina Riishøj Bruun for at foreholde hende kritikken, men hun har ikke svaret. Det har hun til gengæld på mail.
Her forholder hun sig ikke til, at Arbejdstilsynets 3-timers-regel kun gælder for filtrerende åndedrætsværn og ikke engangs- eller stofmundbind. Hun mener derimod, at ”flere går med mundbind (de filtrerende åndedrætsværn, red.), der kan være sundhedsskadelige over de tre timer”.
Hun forholder sig heller ikke til, at vaccinerne i det danske vaccinationsprogram ikke indeholder hverken tungmetaller eller aluminium. I stedet henviser hun til, at der er aluminium i en kinesisk udviklet vaccine mod covid-19.
Derfor har TjekDet spurgt, hvilken relevans ingredienserne i en kinesisk vaccine, der ikke er en del af vaccinationsprogrammet herhjemme, har for dem, der ser hendes video. Men det spørgsmål svarer hun ikke på.
TjekDet har også spurgt, om hun vil ændre i sit opslag, når nu Danmark hverken solgte eller købte covid-19-testudstyr i 2017. Men heller ikke det forholder hun sig til i sit mailsvar.
Heidi Marina Riishøj Bruun har ikke ønsket at kommentere yderligere, men hun har efter vores henvendelse lavet et nyt facebookopslag, hvor hun yderligere tager fat på påstandene om fejlmedicinering og mundbind, som TjekDet blandt andet har spurgt ind til.
