Pilotprojekt sætter fut i falske påstande om mRNA-vaccination mod fugleinfluenza
-
I Holland vaccinerer de hønseæg med mRNA-vacciner og sælger dem i supermarkeder, lyder advarslen i vidt delt Facebook-opslag.
-
Men det er ikke korrekt. Et begrænset antal nyudklækkede kyllinger - ikke hønseæg - bliver vaccineret mod fugleinfluenza, og det er ikke med en mRNA-vaccine.
-
Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har godkendt vaccinen, der foreløbigt kun gives til et begrænset antal kyllinger som en del af et pilotprojekt.
”Føj for en svinestreg.”
Så kontant indledes et populært Facebook-opslag, der har gået sin sejrsgang på det sociale medie med en historie om ”en ny skandale” i fødevareindustrien.
”Holland starter et kontroversielt forsøg, hvor hønseæg "vaccineres" med en eksperimentel mRNA-injektion,” står der i Facebook-opslaget, der er delt flere end 1.300 gange.
Men hollandske æg bliver slet ikke vaccineret med mRNA-vacciner.
For det første er det nyudklækkede kyllinger - ikke hønseæg - der bliver vaccineret i et forsøg på at få bugt med fugleinfluenza. De æg, de vaccinerede kyllinger senere lægger som høns, ender så på supermarkedshylderne i Holland.
For det andet bliver kyllingerne slet ikke vaccineret med en mRNA-vaccine, fastslår både det hollandske fødevareministerium og forskere over for TjekDet.
En mRNA-vaccine indeholder kort fortalt en kopi af arvematerialet fra den virus, den skal bekæmpe. Det er en forholdsvis ny vaccinetype, der især vandt indpas under coronapandemien, hvor nogle blandt andet frygtede, at mRNA-vacciner kunne påvirke menneskers DNA. Heller ikke det passer, viser tidligere faktatjek, TjekDet har lavet.
Stammer fra hollandsk blogindlæg
Som kilde til den påståede mRNA-vaccination af hønseæg refererer det danske Facebook-opslag til et blogindlæg fra virksomheden Eerlijketen - Ærlig Mad på dansk - der ifølge eget udsagn sælger fødevarer direkte til privatpersoner i samarbejde med landmænd. I blogindlægget henviser virksomheden til Hollands landbrugs- og fiskeriministerium, der i øvrigt også varetager ressortområderne fødevarer og natur.
Ministeriet oplyser i et mailsvar til TjekDet, at de ikke vaccinerer hønseæg med mRNA-vacciner i det pilotprojekt, de har igangsat på en enkelt hønsefarm som led i at bekæmpe fugleinfluenza.
Det fremgår faktisk også af en arkiveret version af den hollandske regerings spørgsmål og svar-side om pilotprojektet, at nyudklækkede kyllinger vil blive vaccineret, og at det ikke er med en mRNA-vaccine. Det er i stedet med en såkaldt vektorvaccine ved navn Innovax-ND-H5.
“Innovax-ND-H5 er ikke en mRNA-vaccine,” understreger Wim van der Poel, der er professor i zoonotiske virusser ved Wageningen University and Research i Holland.
Han forklarer, at Innovax-ND-H5 er lavet ved at tage herpesvirus fra en kalkun og klone det med arvemateriale fra to forskellige virustyper - Newcastle disease og fugleinfluenza subtype H5 - sådan at vaccinen vil “udtrykke” antigener mod de to virustyper og derved bekæmpe dem.
Lars Erik Larsen, der er professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, fastslår ligesom Wim van der Poel, at Innovax-ND-H5 ikke er en mRNA-vaccine. Faktisk vaccineres der ham bekendt slet ikke mod fugleinfluenza med mRNA-vacciner.
“Der er vacciner under udvikling til det, men de er ikke godkendte til markedsbrug endnu - i hvert fald ikke i Europa og USA,” siger han.
Søren Alexandersen, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, vil heller ikke betegne Innovax-ND-H5 som en mRNA-vaccine. Han påpeger dog, at vaccinen er “genteknologisk fremstillet”, fordi den indeholder en kopi af arvematerialet fra de virusser, den søger at bekæmpe.
“Så jeg vil ikke sige, at vaccinen ikke har noget som helst med mRNA-vacciner at gøre, men det er jo ikke den nye og meget gloriøse metode, hvor man kan lave det rent syntetisk,” siger Søren Alexandersen.
Forskere ikke bekymrede
Netop mRNA-teknologien er tydeligvis det helt store kritikpunkt i det populære Facebook-opslag. Vaccinen omtales som “en eksperimentel mRNA-injektion”, og opslaget slutter af med et klokkeklart ”NEJ tak til ALT mRNA herfra!”.
Især i løbet af coronaepidemien herhjemme flød sociale medier over med kritiske - og ofte fejlagtige - påstande om mRNA-vaccinerne fra Pfizer og Moderna, og selv efter, at nedlukninger og mundbind for længst var fortid, er påstandene fortsat med at florere.
Men ifølge de forskere, TjekDet har talt med, behøver hollænderne ikke være bekymrede for at indtage æg fra høns, der er en del af pilotprojektet.
“Teoretisk set kan vaccinens indhold godt ende i hønsenes æg, men vaccinen er ikke farlig for mennesker, for den herpesvirus fra kalkuner, som vaccinen indeholder, går slet ikke på mennesker. Der er masser af virus i dyr, som ikke smitter mennesker, og det har vaccineproducenten naturligvis tænkt på,” siger Lars Erik Larsen.
Søren Alexandersen påpeger, at vi i forvejen indtager masser af mad fra vaccinerede dyr - også dyr vaccineret med vacciner, der i deres opbygning minder om Innovax-ND-H5.
“Og det ser jo ikke ud til, at der er nogen risiko forbundet med at indtage æg fra dem. Men det er ikke det samme som, at man ikke skal holde øje med, om der kunne ske noget uventet,” siger han.
Den hollandske regering skriver på sin hjemmeside, at de ikke vil monitorere de forbrugere, der indtager æg fra vaccinerede høns. De skriver også, at forbrugerne ikke kan få at vide, hvilke æg der kommer fra de vaccinerede høns, men at myndighederne selv kan spore æggene tilbage til den høne, der har lagt det, ved hjælp af unikke koder på hvert æg.
I Facebook-opslaget kritiseres det, at forbrugerne ikke “har en mulighed for at gennemskue, at det er et mRNA-genmanipuleret produkt”, de putter i indkøbskurven.
Ifølge Søren Alexandersen opstår der dog allerede et problem tidligere i processen. Han sætter nemlig spørgsmålstegn ved, at kun Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har fået lov at se resultaterne af de forsøg, som virksomheden bag vaccinen, MSD Animal Health, har foretaget.
“Firmaet skal bare overholde reglerne og få det godkendt af EMA, men ingen andre kan for alvor se, hvad det er, de har lavet og fået godkendt,” siger Søren Alexandersen, der er bekymret for, at nogle lande vil haste vacciner igennem for at få bugt med særligt slemme virusudbrud.
Fra middel til høj
Udover Holland har også Frankrig tidligere været hårdt ramt af fugleinfluenza, og i USA er flere end 168 millioner fjerkræ siden januar 2022 blevet ramt.
Herhjemme hævede Fødevarestyrelsen i december 2024 trusselsniveauet for fugleinfluenza fra middel til høj på baggrund af udbrud i Tyskland og Holland, og den risikovurdering står fortsat ved magt, oplyser styrelsen i dag til TjekDet.
Samtidig oplyser de, at der ikke i øjeblikket vaccineres mod fugleinfluenza i fjerkræbesætninger herhjemme. De er dog ”principielt positive” over for muligheden som supplement til de allerede eksisterende tiltag for at inddæmme smitte.
”Men der er mange forhold, der skal overvejes og planlægges, før man kan udrulle vaccination i fjerkræ. Der skal være en vaccine, som er effektiv i den fjerkræ-art, der skal vaccineres. Derudover er der store krav til sygdomsovervågning i vaccinerede besætninger samt supplerende offentlig kontrol for at sikre, at der ikke opstår nye varianter af virus under udrulningen af vaccination. Dette er meget omkostningsfuldt for besætningerne,” skriver Fødevarestyrelsen i en mail og tilføjer:
”Derudover kan eksporten blive ramt, da der er lande, som ikke ønsker at importere fjerkræprodukter (kød og æg) fra lande, hvor der vaccineres. Endelig skal en vaccineret besætning fortsat skulle slåes ned, hvis den smittes med fugleinfluenza. Disse forskellige forhold skal afklares og indgår i overvejelserne.”
TjekDet har rakt ud til personen bag det danske Facebook-opslag, men hun ønsker ikke at medvirke i artiklen.
Vi har også rakt ud til Eerlijketen, den hollandske virksomhed, der med deres blogindlæg ser ud til at være først til at sprede påstanden om, at hollandske æg vaccineres med mRNA-vacciner. Vi har blandt andet spurgt, hvordan de har fået det indtryk, og om de på baggrund af vores research vil bringe en rettelse til deres opslag.
De er ikke vendt tilbage på vores henvendelse inden deadline.
TjekDet har gennem tiden faktatjekket talrige påstande om vacciner. For eksempel, at ubeskyttet sex efter vaccination med Pfizers coronavaccine er farligt, at MFR-vaccinen øger børns risiko for at udvikle autisme, og at corona-vacciner ikke kun beskytter mod coronavirus, men mod død generelt. Du finder alle TjekDets artikler om vacciner her.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
