Førende forskere ser tilbage på coronakrisen og vaccinerne: “Vi troede, vi købte en Rolls-Royce, men i stedet fik vi en Lada”

Den 11. marts 2020 vil for de fleste danskere stå knivskarpt i hukommelsen. 

På et pressemøde annoncerer statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark lukker ned på grund af tiltagende smitte med coronavirus i befolkningen. Med ét er hverdagen, som vi kender den, forandret.

Siden følger mange flere pressemøder, et par op- og nedlukninger, millioner af test og en omfattende vaccineudrulning. I dag - knap tre år senere - ligner epidemien et overstået kapitel herhjemme, men den er langt fra glemt.

Der er stadig kritikere i både ind- og udland, som påpeger, hvad der i deres optik er eklatante eller ligefrem fatale fejl i håndteringen af coronavirus og ikke mindst udrulningen af vaccinerne.

Og selvom flere af kritikpunkterne er til den opfindsomme side, var der bestemt også kritik inden for skiven. Det fortæller en række af landets mest citerede forskere under epidemien til TjekDet i dag, hvor de ser tilbage på deres egen indsats i den kommunikative frontlinje.

Flere af dem peger på, at der er berettiget kritik at sende i retning af både deres egen og myndighedernes formidling om antallet af vaccinestik, hver danskerne skulle have for at være beskyttet mod coronavirussen. 

Desuden har et par af dem oplevet, at det var svært at trænge igennem med kritik eller forbehold om vaccinerne.

---

Overraskende krumspring

Kalenderen siger juni 2021. Danskerne har for længst lagt vinterens omfattende nedlukning bag sig, og mange står nu i stedet og nyder solen i køen til vaccinationscentre landet over.

Der er gået et halvt år, siden den første dansker blev vaccineret mod coronavirus i julen 2020, og siden da er ældre, sårbare og frontpersonale blevet vaccineret i stor stil. Nu er turen så kommet til resten af befolkningen.

I en kampagnevideo følger man Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, blive vaccineret og som udgangsreplik fastslå, at du kan kalde dig færdigvaccineret 14 dage efter andet stik, og så “kan vi allesammen vende tilbage til hverdagen”.

Det meste så lovende ud den sommer i 2021. Men kort efter finder den mere smitsomme delta-variant vej til Danmark og bliver på få uger den dominerende virusvariant herhjemme. Restriktionerne findes atter frem fra værktøjskassen i løbet af efteråret, og danskerne har udsigt til et tredje stik med en såkaldt boostervaccine.

Og at det så hurtigt blev nødvendigt at vaccinere danskerne igen, kom dengang bag på flere af de forskere, TjekDet har talt med.

“Alle studierne og den udmelding, der blev givet fra starten, fik mig da til at tro, at to stik kan vi klare os med i nogle år, og så er det bare et spørgsmål om at få vaccineret os alle sammen, og så rider vi den her bølge af. Det er et sted, hvor jeg helt klart er blevet klogere på, at det holdt sgu ikke så længe, som man kunne have ønsket sig,” siger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i vacciner.    

Nogle af de samme toner lyder fra hans kollega på Københavns Universitet Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign. Hun havde selv gættet på, at de oprindelige to stik med enten Pfizers eller Modernas vaccine ville holde et års tid, som man for eksempel ser det med influenzavacciner. Men virussens mange krumspring kom bag på hende. 

“Vaccineeffektiviteten faldt noget hurtigere, end vi havde regnet med. Dels fordi der var et fald i immunrespons, men også fordi virussen ændrede sig på en måde, som var ret svær at forudsige,” siger hun.

Allerede i november 2020 blev vi bekendt med den første betydelige variant af coronavirus, da alfa-varianten blev fundet i Danmark. Omtrent samtidig var de første vacciner mod virussen lige på trapperne.

“Så man var jo godt klar over på det tidspunkt, at der var en ny variant, og der nok også kunne komme til at opstå varianter, som smuttede uden om vaccinen. Men jeg tror ikke helt, vi havde forestillet os, at det ville gå så stærkt. Hverken hvor hurtigt man taber beskyttelsen, eller hvor hurtigt virus kunne ændre sig tilstrækkeligt meget til at komme ud af vaccinernes rækkevidde,” siger Viggo Andreasen, der er lektor ved Roskilde Universitet, hvor han forsker i matematisk epidemiologi.  

Enkelte af landets førende forskere havde dog luret, at boostervaccinationer sandsynligvis ville blive nødvendige. Christine Stabell Benn, der er professor i global sundhed ved Syddansk Universitet, luftede de tanker allerede i oktober 2020. Og Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet, sagde det klart og tydeligt i marts 2021 - altså få måneder efter, at den første dansker fik et stik i armen.

Sundhedsstyrelsen oplyser i et mailsvar til TjekDet, at deres kampagnevideo ikke er et udtryk for, at Sundhedsstyrelsen dengang i begyndelsen af juni 2021 troede, at der ikke kunne blive behov for boostervaccination. De henviser til, at de adresserede den mulighed i slutningen af juni 2021. 

Styrelsen erkender dog, at formuleringerne i videoen i retrospektiv kan se uheldige ud. 

“Vendingen “så er du færdigvaccineret”, som bruges i videoen, henviser til, at primærvaccination, som var den igangværende vaccinationsindsats på det tidspunkt i 2021, bestod af to stik. Afmeldingen ”så kan vi alle sammen vende tilbage til hverdagen” var en generel henvisning til, at vaccination ville bidrage til epidemikontrol og have en forebyggende effekt på sygdomsbyrden af covid-19 på samfundsniveau,” skriver Sundhedsstyrelsen og fortsætter:

“Kommunikativt var ”færdigvaccineret” og ”hverdagen” set i bakspejlet muligvis ikke det bedste retoriske valg, da det viste sig, at vi både skulle have booster senere (og ”færdigvaccineret” måske signalerer noget andet) og der blandt andet kom flere større nedlukninger i samfundet. Men det sidste var der vel ingen, der kunne spå om på det tidspunkt, da videoen blev produceret.”

Krisekommunikation på speed

Da covid-19 stadig blot var en ukendt sygdom i Kina, anede de færreste uden for videnskabelige kredse, hvem Allan Randrup Thomsen og Lone Simonsen var. Men det ændrede virussens indtog i Danmark på.

Pludselig ringede journalister uafbrudt til landets førende forskere, der pludselig skulle jonglere mellem at dele nøgternt ud af deres viden og samtidig overveje, hvordan den viden blev modtaget i den anden ende.

Eksempelvis synes netop Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, at det i det store billede ikke var hensigtsmæssigt at påpege mindre svagheder ved vaccinerne, mens en større vaccinationskampagne var i gang.

“Der var jo masser af godt at sige om vaccinerne, og så er man jo ikke tilbøjelig til at være den - eller man ønsker i hvert fald ikke at være den - der altid finder håret i suppen. Det kunne meget nemt gå hen at blive kontraproduktivt set i en større samfundsmæssig sammenhæng,” siger Allan Randrup Thomsen, der blev kendt som den forsigtige ekspert.

---

---

“Jeg blev hele tiden skudt i skoene, at når det gik godt, så skulle jeg altid finde, hvor problemerne lå. Det kunne jo hæmme mine muligheder for at kommunikere ud, og derfor var der ikke på den måde det store incitament til at pointere, hvad begrænsningerne ved vaccinerne var på det tidspunkt, de blev godkendt. De beskyttede jo effektivt mod sygdom,” tilføjer han.

Flere af eksperterne fremhæver desuden udfordringen ved at udtale sig om en nyopdaget virus midt i en verdensomspændende krise, hvor spillereglerne ændrede sig konstant, og det videnskabelige grundlag ofte var spinkelt.

“I krisesituationer - det ser du også med dem, der kommunikerer om Ukraine-krigen - bliver eksperter spurgt, hvad kommer der til at ske om en måned eller til næste år. Men det er godt nok svært at vide, om der kommer en smittebølge til. Så prøver man jo at sige, at det afhænger af en masse ting, men at ens fornemmelse er, at det gør der nok. Men man kan ikke være sikker.”

“Man bliver jo indimellem spurgt om noget, der i virkeligheden ligger mere i krystalkuglens domæne,” siger Lone Simonsen, der er professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet og tidligt i pandemien fik tilnavnet ‘Corona-Lone’.

---

Flere af de forskere, TjekDet har talt med, er enige om, at det i nogle tilfælde var bedre at undlade at gøre opmærksom på - i deres optik - mindre forbehold ved vaccinerne for at undgå at mudre kommunikationen. Men det er Christine Stabell Benn lodret uenig i.

“Jeg har det omvendt. Hvis ikke vi forskere siger tingene højt, så skader vi tilliden til vaccinerne, og så er vi selv skyld i, at vi skader tilliden,” siger hun.

Af den grund gjorde hun en del ud at advare mod mulige bivirkninger, især når det kommer til vaccination af børn, forklarer hun.   

“Alle andre lægemidler har bivirkninger, så hvorfor skulle vaccinerne ikke også have det? Jeg tror, det er meget bedre at være ærlig og direkte, hvis man vil bevare befolkningens tillid til vacciner på den lange bane, i stedet for at prøve at benægte, at der kan være problemer,” siger Christine Stabell Benn, der flere gange i løbet af coronakrisen kom i modvind i forskerkredse.

Blandt andet kritiserede flere fagfæller hendes udlægning af det studie, der fik danske sundhedsmyndigheder til at anbefale vaccination af børn, og hun mødte også kritik for at sige i et interview på P1, at man ikke kan udelukke kræft som en langtidsbivirkning ved mRNA-vaccinerne fra Pfizer og Moderna. 

Den sidste bemærkning ærgrer hun sig over i dag, fordi det skyggede for hendes egentlige pointe. 

“Det var egentlig overflødigt (at nævne kræft, red.). Min pointe var, at folk havde rejst mistanke om, at der kunne være alvorlige, sjældne bivirkninger, og det kunne vi ikke udelukke. Og det, synes jeg, er en del af pakken. Jeg vil meget hellere være transparent over for folk om, hvad der kan være af bivirkninger, end at de skal finde ud af det bagefter.”

Manglende rum til kritik

Christine Stabell Benn har tydeligt kunne mærke, at hun i løbet af pandemien ofte har udtalt sig i strid med den gængse opfattelse i forskningsverdenen. Blandt andet er hun blevet kaldt antivaxxer - altså vaccinemodstander - på sociale medier.

Det finder hun “fuldstændig absurd” taget i betragtning, at hun har forsket i vacciner i 30 år og advokeret for visse vacciners “fantastisk gavnlige effekter”.

“Ordet antivaxxer har jo været brugt som et retorisk greb til at lukke alt ned, der ikke bare var et billede af en, der sad og fik en nål i armen og skrev, at nu har jeg også taget min vaccine. Og det er jo simpelthen så usundt for vaccinetilliden, at vi ikke kan have en åben diskussion om dem,” siger hun.

Allan Randrup Thomsen blev ikke stemplet som vaccinemodstander under pandemien - nærmere tværtimod. Alligevel har han oplevet, at det kunne være svært at komme igennem med synspunkter, der ikke harmonerede med flertallets opfattelse.

---

Helt konkret husker han tilbage på et møde i regeringens ekspertgruppe, hvor han påpegede, at vaccinerne nok ikke ville give en særlig potent immunitet i vores luftveje og af den grund ikke være voldsomt effektive til at bremse smitte mellem mennesker.

“Jeg kunne tydeligt mærke, at det var ikke noget, der hæftede sig fast, så mange af de andre, der var til stede, har det sikkert ikke i erindringen, hvis du spørger dem. Men jeg ved bare, at jeg sagde det,” siger han og understreger dog i samme ombæring, at man - hans forbehold til trods - ikke skal glemme, hvor effektive vaccinerne var i forhold til at begrænse alvorlig sygdom og død.

Hverken Jens Lundgren eller Lone Simonsen, der var en del af den samme ekspertgruppe, kan huske Allan Randrup Thomsens bemærkning. Men Lone Simonsen påpeger, at der var mange deltagere til ekspertgruppens møder og en stram tidsplan, så der var sjældent rum for langvarige diskussioner.

“Jeg oplevede også at melde noget ud, som der ikke blev fulgt op på,” husker hun.

Viggo Andreasen var også med i ekspertgruppen, og han kan til gengæld godt huske Allan Randrup Thomsens indvending mod vaccinernes virkning på smitte. Han opfattede dog indvendingen som en mere generel betragtning om vacciners effektivitet mod luftvejsinfektioner. 

“Jeg tænkte, at det var en god formulering, som sammenfattede situationen,” siger han.

---

Størstedelen af de forskere, TjekDet har talt med, har ikke oplevet, at det var svært at nå igennem med kritik af vaccinerne. Flere af dem peger på beslutningen om at sløjfe vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson fra det danske vaccinationsprogram som bevis på, at de røde flag, der blev hejst, blev taget alvorligt.

Tilbage står, at coronavirus har udviklet sig til en sæsonvirus, hvor de ældre og sårbare ser ud til at skulle vaccineres ved indgangen til hver vintersæson. Og selvom det måske er oftere, end flere af forskerne oprindeligt havde troet, så fremhæver de, at vi i deres optik havde stået langt dårligere uden vaccinerne.

“Vi har jo ændret vores liv med corona fra, at det eneste, vi kunne gøre, var at lukke ned, til at vaccinerne kan løfte den byrde fra os. Og så kan det godt være, det var lidt sværere at løfte den byrde, end vi i første omgang havde forestillet os, men det er stadig sådan, at vores verden, vores liv med corona, har ændret sig dramatisk på grund af vaccinerne,” siger Viggo Andreasen og tilføjer:

“Måske troede vi, at vi købte en Rolls-Royce, men i stedet fik vi en Lada. Men den kan stadigvæk køre, og det er bedre end at skulle gå.”