Vi gør status efter et år med corona: Her er misinformationen, vi har set under pandemien

INDSIGT “Det, jeg vil sige her i aften, vil få store konsekvenser for alle danskere.”

Sådan lød den kontante indledning, da statsminister Mette Frederiksen (S) den 11. marts 2020 - altså for præcis et år siden - tonede frem på danskernes tv-skærme og bekendtgjorde, at nu lukkede regeringen landet ned. 

“Coronavirus spreder sig ekstremt hurtigt,” fortsatte hun. Men den 11. marts 2020 blev ikke kun dagen, hvor kampen mod en pandemi blev sat i gang for fuld skrue. Dagen satte nemlig også gang i en infodemi i parallelt udbrud med pandemien. 

Mens mange af påstandene om coronavirussen, som redaktionen faktatjekkede i marts 2020, i første omgang havde karakter af velmenende, men dog misvisende råd, så er situationen i dag en anden. 

I løbet af det seneste halve år har redaktionen kunnet overvære stadig flere grove, absurde og (formodentlig) bevidst vildledende påstande på de digitale platforme. 

Hvad misinformationen handlede om, kan vi anskueliggøre på flere måder. Først kigger vi på en top-10-liste over de mest læste faktatjek om virussen på TjekDet.dk. Til sidst samler vi op på, hvilke emner, der har været genstand for mere end ét faktatjek, og derfor i højere grad kan have domineret debatten. 

I første omgang hjælper vi hinanden

De suverænt mest læste faktatjek om coronavirussen det seneste år blev udgivet i tiden lige efter regeringens nedlukning. Det var velmenende forsøg på at omsætte myndighedernes udmeldinger til tekster og grafikker. Og selvom de mange opslag syntes at være forholdsvis uskadelige, indeholdte de en del misinformation.

Det faktatjek, der indtil videre har haft flest læsere, undersøgte en påstand med spørgsmålet: Er du ramt af covid-19, influenza eller en simpel forkølelse? Det kunne du angiveligt hurtigt få klarhed over ved at nærstudere en grafisk opstillet tjekliste over symptomer på det ene, andet eller tredje. 

Problemet var bare, at listen var alt for firkantet stillet op. I værste fald risikerede covid-19-ramte at tro, at de bare var forkølede, og derfor begive sig ud i det offentlige rum med risiko for at smitte andre, lød advarslen blandt andet fra forskere. 

Bare hold vejret

Det næstmest læste faktatjek under pandemien var i samme i boldgade. "Her er, hvad enhver bør vide om coronavirus og beskyttelse mod den," lød indledningen i et kædebrev. Det opfordrede til, at man løbende drikker masser af varme drikke og lige så hyppigt gurgler med vand blandet med salt. 

En anden påstand i kædebrevet var måske mere bemærkelsesværdig. Angiveligt anbefaler "Taiwan-eksperter", at du tager en dyb indånding og forsøger at holde vejret i mere end ti sekunder. Hvis du kan det uden at hoste, kan du ikke have coronavirus, lød det. 

Mens nogle af de mere simple råd i kædebrevet faktisk var gode nok, var der også anbefalinger, som slet ikke gav mening - de var endda i nogle tilfælde i modstrid med sundhedsmyndighedernes anbefalinger. 

Virus under neglene

Mængden af velmenende råd fortsætter blandt de mest læste faktatjek. Flere virale opslag på Facebook advarede om, at coronavirus overlever i ridser i neglelak og kunstige negle. For at begrænse smitten opfordrede opslaget til omgående at fjerne neglelak og kunstige negle.

Redaktionen fik flere henvendelser fra læsere, der spurgte, om det virkelig kunne have sin rigtighed. Og ja, der var faktisk noget om det. Det kan være en god ide at fjerne neglelak og kunstige negle for at forbedre sin håndhygiejne. Men du behøver ikke haste med at hive acetonen op af tasken eller flå de kunstige negle af, for smitterisikoen er formentlig lille.

Fjerdepladsen over de mest læste faktatjek tager udgangspunkt i en påstand, der blev fremsat af overlæge i klinisk immunologi ved Aalborg Universitetshospital Kim Varming.

I løbet af coronapandemien er Kim Varming blevet mere og mere populær i coronaskeptiske kredse på sociale medier. I oktober gik han på Twitter i rette med Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og regeringen og slog fast, at kampen mod coronavirus næsten var vundet. Restriktioner måtte nu høre fortiden til, argumenterede han for. 

I et tweet slog han fast, at “det er sandsynligt, at 80-90 procent af befolkningen er immune overfor covid-19". Den konklusion fandt dog ikke opbakning blandt forskere på området. Over for TjekDet understregede Kim Varming da også, at hans opslag byggede på teorier frem for videnskab og understregede, at han ikke fremlagde det som den skinbarlige sandhed. 

Kendis deler misinformation med sine 90.000 følgere

I september stemplede endnu en person ind i corona-debatten. Det var influencer og tidligere sangerinde Saszeline Dreyer, som vakte opsigt med sine coronaskeptiske budskaber på sociale medier.  

I særligt ét opslag delte hun en lang række udokumenterede eller vildledende påstande om blandt andet coronatests, mundbind og vacciner med sine 90.000 følgere på Instagram. 

Senere tilsluttede hun sig i øvrigt Agenda 21-konspirationsteorien, der kort forklaret ‘afslører’, at FN’s verdensmål i virkeligheden er en del af en skummel plan, hvor en global verdenselite indfører et globalt, socialistisk diktatur.

Misinformation holder ikke ferie i juledagene

Vi er nået til pandemiens sjette mest læste faktatjek. Og her forbliver vi i konspirationsteoriernes verden. 

I juledagene delte et væld af facebookbrugere identiske opslag med påstande om, at covid-19-vaccinerne ikke er testet på dyr, kan gøre kvinder sterile, kun beskytter mod milde symptomer på covid-19, og at vaccinerne indeholder eksperimentel teknologi, der potentielt vil ændre menneskets DNA. Men flere af påstandene er decideret usande. Andre afvises af forskere, selvom der i enkelte tilfælde mangler mere viden om de nye vacciner. 

TjekDet fandt frem til forfatteren bag teksten, men hun ville ikke oplyse, hvilken dokumentation hun baserede sine påstande på.

Spis en pille

Mens vi i pandemiens tidlige fase ventede på en vaccine mod covid-19, gik jagten ind på at finde midlertidige mirakelkure. Og dem fandtes der uendelige mængder af på nettet. 

"Hallo, vågn op, mainstream lægebehandling. Der findes allerede en behandling, der kan forhindre død af virusangreb! Det er de sikre, billige C-vitaminer!" lød det blandt andet i flere opslag, der opfordrede os alle til at indtage kæmpe store doser af C-vitamin.

Men det hjælper ikke ret meget at tømme pilleglasset.

"Det er rent kvaksalveri. Det er helt uvederhæftige sundhedsråd, der gives på en meget bombastisk måde, hvor man helt uden forbehold af nogen art anbefaler kæmpestore doser af C-vitamin og påstår, at det vil virke mirakuløst," fastslog blandt andet Christian Wejse, der er speciallæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Aarhus Universitetshospital. Han har forsket i vitaminer og infektioner.

Uheldigt svar på aktindsigt sætter fut i teori

Pandemiens ottende mest læste faktatjek trækker os tilbage i konspirationsteoriernes fold. Og denne gang er myndighederne selv med til at puste til ilden. 

Et svar på en aktindsigt skulle vise, at Statens Serum Institut (SSI) slet ikke kan dokumentere, at coronavirussen SARS-CoV-2 eksisterer, lød det i flere opslag. Dermed var ny coronavirus altså det pure opspind.

Og teorien fik endda hjælp fra højst uventet kant, fordi SSI i sit svar på en aktindsigt fra en borger ikke levede op til sin pligt om at vejlede borgeren, men i stedet nærmest affejede aktindsigten på baggrund af forkerte formuleringer i anmodningen. 

Seruminstituttet selv medgav da også over for TjekDet, at de ikke havde behandlet aktindsigten tilfredsstillende, men at de bestemt kan slå fast, at virussen eksisterer. 

Læge og blogger afviser pandemien

"Nyeste tal viser fortsat fald og INGEN bragende corona-epidemi," lød påstanden i faktatjekket, der sniger sig ind på 9. pladsen over de mest læste. 

Det er blogger, læge og ph.d. Vibeke Manniche, der spredte det beroligende budskab kun en uge efter, at landet var blevet lukket ned i marts 2020. Men belægget for påstanden hvilede på en fejlslutning i læsningen af smittestatistikken.

Vi slutter vores gennemgang af vores mest læste corona-artikler med en højst overraskende opdagelse.

Coronaudbruddet er nemlig i virkeligheden – og modsat, hvad myndigheder og forskere verden over siger – et resultat af stråling fra den nye 5G-mobilteknologi, lød det i opslag på sociale medier. 

Andre steder lød budskabet, at den nye mobilteknologi svækker menneskers immunforsvar, og derfor udfolder virussen sig særligt i de egne, hvor 5G er rullet ud.

Særligt et opslag fra en alternativ behandler nød stor udbredelse på Facebook i marts måned sidste år.

Teorien blev blandt andet underbygget af to danmarkskort, hvor man henholdsvis kunne se, hvor der var opsat 5G-master, og i hvilke områder af landet der dengang var registreret flest smittede med ny coronavirus. 

Men bortset fra enkelte undtagelser ville man slet ikke finde et 5G-signal de steder, der blev vist på danmarkskortet over mange smittede. På det tidspunkt var langt de fleste 5G-master nemlig endnu ikke sat i drift. 

I øvrigt sneg der sig en ikke helt uvæsentlig fejl ind i opslagets kort over 5G-master i Danmark. Den alternative behandler havde brugt et kort, der i virkeligheden viste, hvor i landet der var særlig god dækning med det gamle 4G-mobilnetværk.

Vacciner, PCR-test og mundbind fylder

Som tidligere nævnt har enkelte emner fyldt mere end andre i løbet af coronakrisen, uden det nødvendigvis er de emner, vores mest læste artikler har handlet om.

Et af de emner er PCR-testen, som myndighederne bruger til at teste for coronavirus, der siden marts har mødt stor kritik. Skeptikere mener blandt andet, at influenzavaccinerede tester falsk positiv i en PCR-test. Og en tilbagevendende påstand lyder, at testen er erklæret upålidelig eller decideret ubrugelig af henholdsvis WHO og forskellige domstole eller af opfinderen bag. I alle tilfældene er der dog tale om enten misforståelser eller fejlslutninger.

Mens PCR-testen stod for skud allerede i marts sidste år, kastede kritikerne sig først over mundbind i løbet af sensommeren og efteråret. Dengang tilbageviste vi adskillige påstande om mundbind, blandt andet at de de skulle medføre allergi, kræft og regulære dødsfald. Desuden er Sundhedsstyrelsens navn og logo flere gange blevet misbrugt til at misinformere om mundbind, ligesom adskillige studier om mundbind er blevet udlagt forkert.

De danske hospitaler har også måtte lægge ører til meget kritik, siden første bølge af coronavirus ramte landet. Blandt andet er der flere eksempler på, at almindelige mennesker har sneget sig ind på tomme hospitalsgange for med video at dokumentere, at coronavirussen er overdrevet eller rent fup. Det gælder blandt andet Holbæk Sygehus og Hvidovre Hospital.

Men der er i begge tilfælde en god forklaring på de tomme hospitalsafdelinger. For enten har personerne, der filmer, befundet sig på en forkert afdeling, eller også havde hospitalet slet ikke noget corona-afsnit. Udenlandske hospitaler er også blevet klandret for at bruge skuespillere i et omfattende svindelnummer, men det viste sig, at heller ikke de påstande havde noget på sig.   

De danske politikere har også fået på puklen, blandt andet for ikke selv at følge anbefalinger eller overholde restriktioner. Desuden har det lydt at hele eller dele af nedlukningen skulle være ulovlig. Sundhedsmyndighederne, især Statens Serum Institut, har som tidligere nævnt også været genstand for undren eller negativ omtale på grund af et uklogt svar på en aktindsigt og en ændring i opgørelsen af vaccinationstal.

Og netop vacciner er det sidste emne, vi vil fremhæve som fremtrædende i coronadebatten. 

Misinformation om covid-19-vacciner tog først for alvor fart sidst på året, og de seneste tre-fire måneder er det kun gået endnu hurtigere. En konstant tilbagevendende påstand om, at mRNA-vacciner - blandt andet dem fra Pfizer/BioNTech og Moderna - kan ændre vores DNA, er blevet tilbagevist gang på gang på gang.

Derudover fik covid-19-vaccinerne skyld for dødsfald blandt både sundhedspersonale og plejehjemsbeboere lige fra Nordjylland til New York, men også her var der problemer med beviserne.